Joshua 4

1 Kaminawk boih Jordan vapui angkat o pacoengah, Angraeng mah Joshua khaeah,

Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan, sagde HERREN til Josua:

2 kaminawk salak hoi kami hatlai hnetto, acaeng maeto thung hoi kami maeto qoih pacoengah,

»Vælg eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,

3 Jordan vapui um qaimanawk angdoethaih ahmuen ih, thlung hatlai hnetto to la oh loe apu oh; vaiqum na iih o haih ahmuen ah to thlungnawk to suem oh, tiah a naa.

og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor Præsterne stod stille, bring dem med over og stil dem paa den Plads, hvor I holder Rast i Nat!«

4 To pongah Joshua mah Israel kaminawk ih acaeng maeto thung hoiah kami maeto kawk moe,

Saa lod Josua de tolv Mænd kalde, som han havde til Rede af Israeliterne, een Mand af hver Stamme;

5 nihcae khaeah, Na Angraeng Sithaw thingkhong ih ahmaa, Jordan vapui um ah caeh oh loe, Israel acaeng zetto ah kami maeto mah thlung maeto apu oh;

og Josua sagde til dem: »Gaa foran HERREN eders Guds Ark midt ud i Jordan, og tag saa hver en Sten paa Skulderen, svarende til Tallet paa Israeliternes Stammer,

6 to thlung loe nangcae salakah angmathaih ah om tih; hmabang ah na caanawk mah, Hae thlung loe tih thuikoehhaih ih aa? tiah na dueng o nahaeloe,

for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. Naar eders Børn i Fremtiden spørger: Hvad Betydning har disse Sten for eder?

7 nangcae mah nihcae khaeah, Angraeng lokkamhaih thingkhong Jordan vapui angkat naah, a hmaa ah Jordan vapui tui to apet; Jordan vapui apet ving pongah, hae loe Israel kaminawk hanah dungzan panoek poehaih thlung ah om tih, tiah thui pae oh, tiah a naa.

saa skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand standsede foran HERRENS Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans Vand. Og disse Sten skal være Israeliterne et Mindetegn til evig Tid!«

8 Joshua mah paek ih lok baktih toengah Israel kaminawk mah sak o; Angraeng mah Joshua khaeah thuih pae ih lok baktih toengah, Israel acaengnawk zetto ah, Jordan vapui um ah thlung hatlai hnetto akhuih o; to thlung to angmacae ohhaih ahmuen ah sinh o moe, to ah a suek o.

Da gjorde Israeliterne, som Josua bød, og tog tolv Sten midt i Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet paa Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted, hvor de holdt Rast, og stillede dem der.

9 Joshua mah lokkamhaih thingkhong apu qaimanawk angdoethaih ahmuen Jordan vapui um ah, thlung hatlai hnetto a tlingh; to thlung loe vaihni ni khoek to oh.

Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan paa det Sted, hvor Præsterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der staar de den Dag i Dag.

10 Angraeng mah Joshua khaeah paek ih lok baktih, Mosi mah thuih ih lok baktih toengah, kaminawk mah sah o boih ai karoek to, Angraeng lokkamhaih thingkhong apu qaimanawk loe Jordan vapui um ah angdoet o, to naah kaminawk loe karangah angkat o.

Men Præsterne, som bar Arken, blev staaende midt i Jordan, indtil alt, hvad HERREN havde paalagt Josua at sige til Folket, var udført, i Overensstemmelse med alt, hvad Moses havde paalagt Josua; og Folket gik skyndsomt over.

11 Kaminawk angkat o boih pacoengah, Angraeng lokkamhaih thingkhong hoi qaimanawk loe, kaminawk mikhnuk ah nawnto angkat o.

Da hele Folket saa havde tilendebragt Overgangen, gik HERRENS Ark og Præsterne over og stillede sig foran Folket.

12 Mosi mah nihcae khaeah thuih ih lok baktih toengah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk loe, maiphaw maica to sin o moe, Israel kaminawk hmaa ah angkat o.

Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog væbnet over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem;

13 To tiah misatuk han caeh kaminawk loe, kami sang quipalito oh o moe, misatuk han Angraeng hmaa ah Jeriko azawn bangah angkat o.

henved 40 000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de foran HERREN over til Jerikos Sletter til Kamp.

14 To na niah Israel kaminawk mikhnuk ah Angraeng mah Joshua to tapom tahang; nihcae mah Mosi zit o baktih toengah, hing thung Joshua doeh a zit o.

Paa den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels Øjne, og de frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses.

15 To naah Angraeng mah Joshua khaeah,

Da sagde HERREN til Josua:

16 hnukung ah kaom thingkhong apu qaimanawk to, Jordan vapui hoi angzoh tahang han lokpaek ah, tiah a naa.

»Byd Præsterne, som bærer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra Jordan!«

17 To pongah Joshua mah qaimanawk khaeah, Jordan vapui thung hoi angzo o tahang ah, tiah a naa.

Og Josua bød Præsterne: »Stig op fra Jordan!«

18 Angraeng lokkamhaih thingkhong apu qaimanawk vapui thung hoi angzoh o tahang moe, tuicing to khok hoi a cawh o naah, Jordan vapui to angmah ih ahmuen ah amlaem let moe, canghni ah longh baktiah a longh let.

Saa steg Præsterne, som bar HERRENS Pagts Ark, op fra Jordan, og næppe havde deres Fødder betraadt det tørre Land, før Jordans Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine Bredder som før.

19 Khrah tangsuek ni hatlai hnetto naah, Jeriko ni angyae bang ramri ah kaom, Gilgal ah atai o.

Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den første Maaned og slog Lejr i Gilgal ved Østenden af Jerikolandet.

20 To naah Jordan vapui thung hoi akhuih o ih thlung hatlai hnetto to, Joshua mah Gilgal ah tlingh.

Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua i Gilgal,

21 Anih mah nihcae khaeah, Israel kaminawk khaeah, Hmabang ah na caanawk mah ampanawk khaeah, Hae ih thlungnawk loe tih thuikoehhaih ih aa? tiah dueng o nahaeloe,

og han sagde til Israeliterne: »Naar eders Børn i Fremtiden spørger deres Fædre: Hvad betyder disse Sten?

22 Israel kaminawk loe hae Jordan vapui hae saoeng ah caeh baktih toengah angkat o, tiah thui pae oh.

saa skal I fortælle eders Børn det og sige: Paa tør Bund gik Israel over Jordan derhenne;

23 Aicae mah tuipui kathim angkat o boih ai karoek to, na Angraeng Sithaw mah aicae hmaa ah tuipui kathim tui to kaangsak baktih toengah, Jordan vapui nang kat o boih ai karoek to, na Angraeng Sithaw mah nangcae hmaa ah Jordan vapui tui to kaangsak.

thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand tørre bort foran eder, indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med det røde Hav, som han lod tørre bort foran os, indtil vi var kommet over,

24 Angraeng ih ban loe thacak, tiah long kaminawk boih mah panoek o moe, na Angraeng Sithaw to dungzan khoek to na zit o thai han ih ni, hae tiah a sak, tiah a naa.

for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENS Arm er stærk, at de maa frygte HERREN eders Gud alle Dage.«