Joshua 4
1 Kaminawk boih Jordan vapui angkat o pacoengah, Angraeng mah Joshua khaeah,
Og det skete, der alt Folket var gaaet helt over Jordanen, da sagde Herren til Josva:
2 kaminawk salak hoi kami hatlai hnetto, acaeng maeto thung hoi kami maeto qoih pacoengah,
Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
3 Jordan vapui um qaimanawk angdoethaih ahmuen ih, thlung hatlai hnetto to la oh loe apu oh; vaiqum na iih o haih ahmuen ah to thlungnawk to suem oh, tiah a naa.
og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder staa fast paa, og bærer dem over med eder og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
4 To pongah Joshua mah Israel kaminawk ih acaeng maeto thung hoiah kami maeto kawk moe,
Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme;
5 nihcae khaeah, Na Angraeng Sithaw thingkhong ih ahmaa, Jordan vapui um ah caeh oh loe, Israel acaeng zetto ah kami maeto mah thlung maeto apu oh;
og Josva sagde til dem: Gaar over frem foran Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten paa sin Skulder efter Tallet paa Israels Børns Stammer,
6 to thlung loe nangcae salakah angmathaih ah om tih; hmabang ah na caanawk mah, Hae thlung loe tih thuikoehhaih ih aa? tiah na dueng o nahaeloe,
at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn herefter spørge og sige: Hvad betyde eder disse Stene?
7 nangcae mah nihcae khaeah, Angraeng lokkamhaih thingkhong Jordan vapui angkat naah, a hmaa ah Jordan vapui tui to apet; Jordan vapui apet ving pongah, hae loe Israel kaminawk hanah dungzan panoek poehaih thlung ah om tih, tiah thui pae oh, tiah a naa.
Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
8 Joshua mah paek ih lok baktih toengah Israel kaminawk mah sak o; Angraeng mah Joshua khaeah thuih pae ih lok baktih toengah, Israel acaengnawk zetto ah, Jordan vapui um ah thlung hatlai hnetto akhuih o; to thlung to angmacae ohhaih ahmuen ah sinh o moe, to ah a suek o.
Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som Herren havde sagt til Josva, efter Tallet paa Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
9 Joshua mah lokkamhaih thingkhong apu qaimanawk angdoethaih ahmuen Jordan vapui um ah, thlung hatlai hnetto a tlingh; to thlung loe vaihni ni khoek to oh.
Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.
10 Angraeng mah Joshua khaeah paek ih lok baktih, Mosi mah thuih ih lok baktih toengah, kaminawk mah sah o boih ai karoek to, Angraeng lokkamhaih thingkhong apu qaimanawk loe Jordan vapui um ah angdoet o, to naah kaminawk loe karangah angkat o.
Og Præsterne, som bare Arken, bleve staaende midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde talet til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
11 Kaminawk angkat o boih pacoengah, Angraeng lokkamhaih thingkhong hoi qaimanawk loe, kaminawk mikhnuk ah nawnto angkat o.
Og det skete, der det ganske Folk var gaaet helt over, da kom Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt.
12 Mosi mah nihcae khaeah thuih ih lok baktih toengah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk loe, maiphaw maica to sin o moe, Israel kaminawk hmaa ah angkat o.
Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, saaledes som Mose havde talet til dem.
13 To tiah misatuk han caeh kaminawk loe, kami sang quipalito oh o moe, misatuk han Angraeng hmaa ah Jeriko azawn bangah angkat o.
Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerikos slette Marker.
14 To na niah Israel kaminawk mikhnuk ah Angraeng mah Joshua to tapom tahang; nihcae mah Mosi zit o baktih toengah, hing thung Joshua doeh a zit o.
Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, saaledes som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.
15 To naah Angraeng mah Joshua khaeah,
Og Herren sagde til Josva:
16 hnukung ah kaom thingkhong apu qaimanawk to, Jordan vapui hoi angzoh tahang han lokpaek ah, tiah a naa.
Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen.
17 To pongah Joshua mah qaimanawk khaeah, Jordan vapui thung hoi angzo o tahang ah, tiah a naa.
Saa bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af Jordanen!
18 Angraeng lokkamhaih thingkhong apu qaimanawk vapui thung hoi angzoh o tahang moe, tuicing to khok hoi a cawh o naah, Jordan vapui to angmah ih ahmuen ah amlaem let moe, canghni ah longh baktiah a longh let.
Og det skete, der Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, saa snart Præsternes Fodsaaler havde betraadt det tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder.
19 Khrah tangsuek ni hatlai hnetto naah, Jeriko ni angyae bang ramri ah kaom, Gilgal ah atai o.
Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke.
20 To naah Jordan vapui thung hoi akhuih o ih thlung hatlai hnetto to, Joshua mah Gilgal ah tlingh.
Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal.
21 Anih mah nihcae khaeah, Israel kaminawk khaeah, Hmabang ah na caanawk mah ampanawk khaeah, Hae ih thlungnawk loe tih thuikoehhaih ih aa? tiah dueng o nahaeloe,
Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene?
22 Israel kaminawk loe hae Jordan vapui hae saoeng ah caeh baktih toengah angkat o, tiah thui pae oh.
da skulle I kundgøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan,
23 Aicae mah tuipui kathim angkat o boih ai karoek to, na Angraeng Sithaw mah aicae hmaa ah tuipui kathim tui to kaangsak baktih toengah, Jordan vapui nang kat o boih ai karoek to, na Angraeng Sithaw mah nangcae hmaa ah Jordan vapui tui to kaangsak.
thi Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over,
24 Angraeng ih ban loe thacak, tiah long kaminawk boih mah panoek o moe, na Angraeng Sithaw to dungzan khoek to na zit o thai han ih ni, hae tiah a sak, tiah a naa.
at alle Folk paa Jorden Skulle kende Herrens Haand, at den er stærk, at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
