Johan 11
1 Lazaru, tiah kawk ih kami loe ngannat, anih loe Meri hoi amnawk Martha ohhaih Bethani avang ih kami ah oh.
Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 (To Meri loe nganna Lazaru ih tanuh ah oh moe, Angraeng ih khok to hmuihoih tui hoiah bawh moe, a sam hoiah anih ih khok hmawt pae kami ah oh.)
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
3 To pongah a tanuh hnik mah Anih khaeah, Angraeng, khenah, na palung ih kami loe ngannat, tiah lok a pat pae hoi.
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
4 To lok to Jesu mah thaih naah, Hae nathaih loe duek han khoek to om ai, toe Sithaw lensawkhaih amtueng han ih ni oh, hae nathaih rang hoiah lensawk Sithaw Capa amtuenghaih to om tih, tiah a naa.
Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
5 Jesu mah Martha, anih ih amnawk hoi Lazaru to palung.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Lazaru ngannat ti, tiah Anih mah thaih pacoengah, anih loe a ohhaih ahmuen ah ni hnetto thung cam vop.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
7 To pacoengah a hnukbang kaminawk khaeah, Jerusalem ah caeh o let si boeh, tiah a naa.
Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
8 A hnukbang kaminawk mah Anih khaeah, Rabbi, canghni pangah ni Judahnawk mah thlung hoi vah hanah Ang pakrong o; to ahmuen ah Na caeh let han maw? tiah a naa o.
Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
9 Jesu mah, Nito naah atue hatlai hnetto om ai maw? Mi kawbaktih doeh khodai ah caeh kami loe, hae long aanghaih to a hnuk pongah amthaek ai.
Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 Toe khoving ah caeh kami loe, aanghaih om ai pongah, amthaek, tiah a naa.
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
11 Anih mah nihcae khaeah, Hae loknawk thuih pacoengah, Aicae ampui Lazaru loe a iih; toe Ka caeh moe, Ka pathawk han, tiah a naa.
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
12 Anih hnukbang kaminawk mah, Angraeng, anih iip nahaeloe hoi tih, tiah a naa o.
Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
13 Jesu mah Lazaru loe duek boeh, tiah thuih koehhaih ih ni, toe nihcae mah loe iih rumramhaih mue a thuih, tiah poek o.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 To pacoengah Jesu mah nihcae khaeah, Lazaru loe duek boeh, tiah kamnoek ah thuih pae.
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
15 Na tang o thai hanah, to ahmuen ah ka om ai pongah, nangcae hanah anghoehaih ka tawnh; vaihi anih khaeah caeh o si, tiah a naa.
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
16 To naah Didymas, tiah kawk ih, Thomas mah a hnukbang ampuinawk khaeah, aicae doeh anih hoi nawnto duek hanah caeh o toeng si, tiah a naa.
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
17 Jesu phak naah, anih aphumhaih ni palito oh boeh, tito Anih mah panoek.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 Bethani loe Jerusalem hoiah meng hnetto oh duih.
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 Nihnik ih thangqoi to duek pae boeh pongah, pathloep hanah paroeai Judahnawk Martha hoi Meri khaeah caeh o.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Jesu angzoh ti, tiah Martha mah thaih naah, Anih dawt hanah a caeh: toe Meri loe im ah oh.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Martha mah Jesu khaeah, Angraeng, haeah na oh nahaeloe, ka thangqoi hae dueh mak ai.
Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Toe vaihi doeh Sithaw khaeah na hnik ih hmuen boih loe, Sithaw mah na paek tih, tiah ka panoek, tiah a naa.
Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
23 Jesu mah nongpata khaeah, Na thangqoi loe angthawk let tih, tiah a naa.
Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
24 Martha mah anih khaeah, Hnukkhuem angthawk lethaih niah loe anih angthawk let tih, tiah ka panoek, tiah a naa.
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
25 Jesu mah anih khaeah, Kai loe angthawk lethaih hoi hinghaih ah Ka oh: Kai tang kami loe, dueh cadoeh, hing tih:
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
26 mi kawbaktih doeh Kai tanghaih hoiah khosah kami loe natuek naah doeh dueh mak ai. Hae lok hae na tang maw? tiah a naa. (aiōn g165)
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" (aiōn g165)
27 Nongpata mah Anih khaeah, Ue, Angraeng: Nang loe Kri ni, long nuiah angzo han koi, Sithaw Capa ah na oh, tito Ka tang, tiah a naa.
Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
28 To tiah lok cae a thuih pacoengah, Martha loe caeh moe, tamquta hoi amnawk Meri to kawk, Patukkung, angzoh boeh, nang ang kawksak, tiah a naa.
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29 Meri mah to lok to thaih naah, karangah angthawk moe, Anih khaeah caeh.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 To naah Jesu loe avang thungah akun ai vop, Anih loe Martha mah dawthaih ahmuen ah ni oh vop.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Meri pathloep hanah im ah kangzo Judahnawk loe, karangah angthawk o moe, tasa bangah tacawt Meri to hnuk o naah, qah han ih mue taprong ah a caeh, tiah poek o pongah, anih hnukah bang o.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Meri loe Jesu ohhaih ahmuen to phak moe, Anih to hnuk naah, a khokkung ah cangkrawn moe, Anih khaeah, Angraeng, haeah na oh nahaeloe, ka thangqoi hae dueh mak ai, tiah a naa.
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
33 Anih qahhaih hoi anih hoi nawnto kangzo Judahnawk qahhaih to Jesu mah hnuk naah, palungset moe, poek angpho,
Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 anih mah naa ah maw a qok to na pasong o? tiah a naa. Nihcae mah anih khaeah, Angraeng, angzo ah loe khenah, tiah a naa o.
"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
35 Jesu qah.
Jesus græd.
36 Judah kaminawk mah, Khen oh, Anih mah kawkrukmaw Lazaru to palung, tiah thuih o.
Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
37 Nihcae thung ih thoemto kaminawk mah, Mikmaeng mik amtuengsak, hae kami mah Lazaru duek han ai ah sah thai mak ai maw? tiah thuih o.
Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
38 To pongah Jesu loe palungset hoiah taprong ah caeh. Taprong loe thlung khaw ah oh pongah, akhaw to thlung hoiah kraeng o.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
39 Jesu mah, Thlung to takhoe oh, tiah a naa. Toe kadueh kami ih tanuh Martha mah, Anih khaeah, Vaihi loe anih ih qok hmuisae tih boeh, aphumhaih ni palito oh boeh, tiah a naa.
Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
40 Jesu mah anih khaeah, Na tang nahaeloe, Sithaw lensawkhaih na hnu tih, tiah kang thuih boeh na ai maw? tiah a naa.
Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
41 To naah qok pasonghaih taprong thlung to takhoe pae o. Jesu mah van ah doeng tahang moe, Pa, Ka lok nang tahngaih pae pongah, kawnhaih lok kang thuih.
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 Ka lok nang tahngaih pae toepsoep, tiah ka panoek: toe haeah angdoe kaminawk mah, Kai loe Nang mah ni patoeh, tiah tang o thai han ih ni, hae lok hae ka thuih, tiah a naa.
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
43 Hae lok a thuih pacoengah, Lazaru, tacawt ah, tiah tha hoi a hang.
Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
44 To naah kadueh kami to tacawt, a ban hoi a khok loe kadueh khukhaih kahni mah zaeng caeng: mikhmai doeh pavawh mah khuk khoep. Jesu mah nihcae khaeah, Anih to khram oh, caeh nasoe, tiah a naa.
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
45 Jesu mah sak ih hmuen to, Meri pathloep han angzo paroeai Judahnawk mah hnuk o naah, Anih to tang o.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
46 Toe nihcae thung ih thoemto kaminawk loe Farasinawk khaeah caeh o moe, Jesu mah sak ih hmuennawk to thuih pae o.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47 To naah kalen koek qaima hoi Farasinawk nawnto amkhueng o, Hae kami mah paroeai dawnrai hmuennawk sak boeh pongah, timaw a sak o han?
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 Anih hae hae tiah prawtsut nahaeloe, kaminawk mah anih hae tang o boih tih boeh: to naah Rom kaminawk angzo o ueloe, aicae ih ahmuen hoi acaeng to la o tih boeh, tiah thuih o.
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
49 To naah nihcae thung ih kami, to na saning ah kalen koek qaima toksah Kaiapha mah, nihcae khaeah, Tidoeh na panoek o ai,
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
50 acaeng boih anghmat pongah loe, kaminawk hanah kami maeto duek to hoih kue, tiah a naa.
"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
51 Anih mah hae lok hae angmah koeh ah thui ai: to na saning ah kalen koek qaima ah a oh baktih toengah, acaeng taham ah Jesu dueh tih, tiah anih mah taphong coek boeh;
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
52 to acaengnawk han khue ai, prae kalah ah ampraek phang, Sithaw ih caanawk doeh maeto ah angcusak hanah thuih ih lok ah doeh oh.
og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 To na ni hoi kamtong nihcae loe nawnto amkhueng o moe, Anih hum hanah pacaeng o.
Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54 To pongah Jesu loe Judahnawk salakah kamtuengah caeh ai; praezaek taengah kaom, Ephraim, tiah kawk ih avang taengah a caeh moe, to ah a hnukbang kaminawk hoi nawnto oh.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 Judahnawk misong loihaih poih loe anghnai boeh: to poih sah ai naah, amprikcai o hanah, paroeai kaminawk loe angmacae avang hoiah Jerusalem ah caeh o.
Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
56 Nihcae mah Jesu to pakrong o, nihcae tempul thungah angdoet o naah, kawbangmaw na poek o? Anih poihkung ah angzo mak ai maw? tiah maeto hoi maeto angdueng o.
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
57 Kalen koek qaima hoi Farasinawk mah, Mi kawbaktih doeh Anih ohhaih panoek kami loe, Anih to a naeh o thai hanah, a ohhaih ahmuen to patuek han angaih, tiah lokpaek o.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
