Jeremiah 1
1 Benjamin prae thungah kaom Anathoth avang ih qaimanawk salakah kaom, Hilkiah capa Jeremiah khaeah lok angzoh,
Ord af Jeremias, Hilkijas Søn, en af Præsterne i Anatot i Benjamins Land,
2 Judah siangpahrang Amon capa, Josiah angraenghaih saning hathlai thumto naah, Angraeng ih lok anih khaeah angzoh pae.
til hvem HERRENS Ord kom i Amons Søns, Kong Josias af Judas, Dage, i hans Herredømmes trettende Aar,
3 Judah siangpahrang, Josiah capa Jehoiakim siangpahrang ohhaih saning, Judah siangpahrang Josiah capa Zedekiah angraenghaih saning hathlaito haih, Jerusalem kaminawk misong ah laemhhaih, khrah pangato naah doeh lok to angzoh pae.
og fremdeles i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil Slutningen af Josias's Søns, Kong Zedekias af Judas, ellevte Regeringsaar, til Jerusalems Indbyggere førtes i Landflygtighed i den femte Maaned.
4 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
5 zok thungah kang omsak ai nathuem hoiah kang panoek boeh; Na tapen ai nathuem hoiah kang ciimsak boeh; nang hae prae kaminawk boih hanah tahmaa ah kang suek boeh, tiah ang naa.
Før jeg danned dig i Moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af Moderliv, helliged jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg dig.
6 Kai mah, Ah, Angraeng Sithaw! khenah, lok ka thui thai ai, ka nawkta vop, tiah ka naa.
Men jeg svarede: »Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.«
7 Toe Angraeng mah kai khaeah, Ka nawkta vop, tiah thui hmah; kang patoeh ih kaminawk boih khaeah caeh ah loe, thuih han kang paek ih loknawk to thui ah.
Saa sagde HERREN til mig: »Sig ikke: Jeg er ung! men gaa, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig;
8 Nihcae to zii hmah; nang pahlong hanah, nang khaeah ka oh poe han, tiah Angraeng mah thuih.
frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.«
9 Angraeng mah a ban to payangh moe, ka pakha to ang sui pae. Angraeng mah kai khaeah, Khenah, na pakha thungah Ka lok ka suek boeh.
Og HERREN udrakte sin Haand, rørte ved min Mund og sagde til mig: »Nu lægger jeg mine Ord i din Mund.
10 Khenah, prae kaminawk hoi praenawk to aphongh moe, amtimsak hanah, phraek moe, amrosak hanah, vah pae ving moe, sak pae let pacoengah thling pae let hanah, vaihniah kang patoeh boeh, tiah ang naa.
Se, jeg giver dig i Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante.«
11 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh; Jeremiah, timaw na hnuk? tiah ang naa. Kai mah, Almond thing tanghang maeto ka hnuk, tiah ka naa.
Siden kom HERRENS Ord til mig saaledes: »Hvad ser du, Jeremias?« Jeg svarede: »Jeg ser en Mandelgren.«
12 Angraeng mah kai khaeah, Kamtuengah na hnuk boeh; ka lok hae koepsak hanah, ka ohcoek boeh, tiah ang naa.
Da sagde HERREN til mig: »Du ser ret, thi jeg er aarvaagen over mit Ord for at fuldbyrde det.«
13 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh let; Timaw na hnuk? tiah ang naa. Kai mah, Aluek bangah kanghae tui tangdawh laom to ka hnuk, tiah ka naa.
Og HERRENS Ord kom atter til mig saaledes: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord.«
14 Angraeng mah kai khaeah, Aluek bang hoiah kangzo amrohaih loe prae kaminawk boih khaeah cen tih.
Da sagde HERREN til mig: »Nordfra skal Ulykke syde ud over alle Landets Indbyggere;
15 Khenah, aluek bang siangpahrang ukhaih praenawk thungah kaom kaminawk to ka kawk boih han, tiah Angraeng mah thuih; nihcae to angzo o ueloe, Jerusalem akunhaih khongkhanawk ah, khongkha taeng boih hoi Judah vangpuinawk boih ah, angmacae ih angraeng tangkhang to suem o tih.
thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN, og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til Jerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle Judas Byer;
16 Angmacae sethaih, kai ang pahnawt o moe, sithaw kalah hmaa ah hmuihoih thlaek o haih hoi angmacae ban hoi a sak o ih hmuen to a bok o pongah, nihcae to lok kacaek han.
og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de forlod mig, tændte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres Hænders Værk.
17 To pongah kaengkaeh to angzaeng ah loe angthawk ah, kang paek ih loknawk boih to nihcae khaeah thui paeh; nihcae to zii hmah, to tih ai nahaeloe nihcae hmaa ah zithaih to nangmah hanah kang paek lat han.
Saa omgjord dine Lænder og staa frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd for dem!
18 Khenah, Judah siangpahrangnawk, ukkung angraengnawk, qaimanawk hoi prae kaminawk to tuk hanah, vaihniah kacak vangpui baktih, sum tung hoiah maw, to tih ai boeh loe sumkamling hoiah sak ih tapangnawk baktiah kang ohsak boeh.
Og jeg, se, jeg gør dig i Dag til en fast Stad, til en Jernstøtte og en Kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og Fyrster, Præsterne og Almuen;
19 Nihcae mah nang to tuh o tih; toe na pazawk o mak ai; nang pahlong hanah kang oh thuih, tiah Angraeng mah thuih.
de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.«
