Hebru 8

1 Ka thuih o ih lok loe hae ni: aicae loe van ih Lensawk angraeng tangkhang bantang bangah kanghnu, Kalen koek Qaima maeto a tawnh o;

Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: Vi have en saadan Ypperstepræst, der har taget Sæde paa højre Side af Majestætens Trone i Himlene

2 Anih loe kami mah sak ih na ai ah, Angraeng mah sak ih kahni im tangtang, kaciim ahmuen thungah toksahkung ah oh.

som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske.

3 Qaimanawk boih loe tangqumnawk paek moe, angbawnhaih sak pae hanah tokpaek ih kami ah oh o: to pongah Anih mah doeh hmuen paekhaih maeto sak toeng han angaih.

Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagtofre; derfor er det nødvendigt, at ogsaa denne maa have noget at frembære.

4 Kaalok mah thuih ih baktih toengah, tangqum kapaek qaimanawk oh o mangh pongah, Anih loe long ah om nahaeloe, qaima tok to sah mak ai:

Dersom han nu var paa Jorden, da var han ikke engang Præst, efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven;

5 Mosi mah kahni im sak han amsak naah, mae nuiah kang patuek ih krang baktih toengah, hmuennawk boih to sah ah, tiah Sithaw mah thuih ih lok to oh: kahni im loe van ah kaom tangtang hmuen ih tahlip, krang hoi kanghmong ah ni a sak o.

hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, saaledes som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernakelet: „Se til, sagde han, at du gør alting efter det Forbillede, der blev vist dig paa Bjerget.‟

6 Toe Anih loe vaihi kahoih kue lokkamhaih to hnuk, Anih loe kahoih kue lokmaihaih caksak Laicaeh ah doeh oh baktih toengah, nihcae pong kalen kue toksakhaih to a hnuk.

Men nu har han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han ogsaa er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet paa bedre Forjættelser.

7 Sak hmaloe ih lokmaihaih to akoep boeh nahaeloe, vai hnetto haih lokmaihaih to pakrong han angaih mak ai boeh.

Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blive søgt Sted for en anden.

8 Toe Sithaw mah angmah ih kaminawk nuiah zaehaih hnuk pongah, Israel imthung, Judah imthung hoiah kangtha lokmaihaih ka sak han, Khenah, atue pha tih boeh, tiah Angraeng mah thuih.

Thi dadlende siger han til dem: „Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;

9 Nihcae ampanawk to banah ka patawnh moe, Izip prae thung hoiah ka zaeh naah, nihcae mah ampanawk hoi ka sak ih lokmaihhaih baktiah khosah o ai, to pongah nihcae to kang qoi taak ving, tiah Angraeng mah thuih.

ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, da jeg tog dem ved Haanden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brød ‟mig ikke om dem, siger Herren.

10 To pacoengah Israel imthung takoh hoiah ka sak han ih lokkmaihaih loe, Ka patuk ih lok to nihcae poekhaih thungah ka suek moe, nihcae palung thungah ka tarik pae han: Kai loe nihcae ih Sithaw ah ka oh han, nihcae doeh Kai ih kami ah om o tih:

Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.

11 nihcae mah mi kawbaktih imtaeng kami khaeah maw, angmacae nawkamya khaeah maw, Angraeng to panoek o khae, tiah patuk o mak ai boeh: kathoeng koek hoi kalen koek khoek to kami boih mah Kai to panoek o tih boeh.

Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem.

12 Katoeng ai a sak o ih hmuennawk nuiah palungnathaih ka tawnh, nihcae zaehaih hoi sakpazaehaihnawk to ka panoek pae mak ai boeh, tiah Angraeng mah thuih.

Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder.‟

13 Kangtha lokmaihaih, tiah Anih mah thuih naah, hmaloe lokmaihhaih to Anih mah angquemsak boeh. Kahmawn moe, kangquem hmuen loe vaihi anghmat tom boeh.

Naar han siger: „En ny‟, har han erklæret den første for gammel; men det, som bliver gammelt og ældes, er nær ved at forsvinde.