Hebru 5

1 Kaminawk salak hoi qoih ih qaimanawk boih loe, kaminawk ih zaehaih pongah Sithaw khaeah tangqum hoiah angbawnhaih sak pae hanah tok to paek ah oh:

Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,

2 qaima angmah to doeh thazokhaih to tawnh toeng pongah, kamthu hoi loklam amkhraeng kaminawk nuiah tahmenhaih a tawnh.

som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed

3 To pongah anih loe minawk han hoi angmah hanah doeh zae angbawnhaih to sak han angaih.

og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.

4 Sithaw mah Aron kawk baktih toengah, Sithaw mah kawk ih kami ai ah loe, mi mah doeh angmah koehah hae baktih kalen qaima tok hae sah thai ai.

Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.

5 To baktih toengah Kri doeh angmah koehah kalen koek qaima ah om ai; Sithaw mah ni Anih khaeah, Nang loe ka Capa ah na oh, nang loe vaihniah kang tapen, tiah thuih.

Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟

6 Cabu thung ih ahmuen maeto ah loe Sithaw mah, Nang loe Melkisedik baktiah dungzan qaima ah na oh, tiah thuih let. (aiōn g165)

som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)

7 Jesu loe taksa ah oh naah, duekhaih thung hoi pahlong thaih Sithaw khaeah, tha hoi hangh moe, mikkhraetui hoiah tahmen hnikhaih lawk to thuih; Sithaw zithaih hoiah kho a sak pongah lawkthuihaih lok to Sithaw mah tahngaih pae;

han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,

8 Anih loe Capa ah oh, toe patangkhanghaih hoiah lok tahngaihaih to amtuk;

og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,

9 to pongah anih loe akoephaih to hnuk moe, Anih tang kaminawk boih khaeah dungzan pahlonghaih paekkung ah oh; (aiōnios g166)

og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)

10 Melkisedik baktiah Jesu loe Sithaw mah kawk ih kalen koek qaima ah oh boeh.

idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.

11 To kami kawng thuih han vop mang vop, toe na thaih o kop ai pongah, thuih han rai parai.

Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.

12 Vaihi loe patukkung ah na oh o han atue mah phak boeh, toe nangcae hanah Sithaw lok takung hoi patuk let kami to angaih vop; nangcae loe buh kaham caa ai ah, tahnutui ni na naek o han angai vop.

Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.

13 Tahnutui nae kami loe, nawkta ah oh pongah, toenghaih lok amtukhaih bangah panoekhaih tawn ai.

Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;

14 Buh kaham loe kasae kahoih pathlaeng thaih, panoekhaih katawn, saning coeh kaminawk han ih ni oh.

men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.