Genesis 49

1 To pacoengah Jakob mah a capanawk to kawk moe, hmabang angzo han koi hmuen kang thuih o han pongah, ahmuen maeto ah amkhueng oh.

Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager.

2 Jakob ih caanawk, nawnto amkhueng oh loe, nam Pa Israel ih lok hae tahngai oh.

Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!

3 Reuben, nang loe ka calu, ka thacakhaih, ka tha oh tangsuekhaih, saiqathaih hoi sakthaihaih sang koek ah na oh.

Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.

4 Tui baktiah nang phui pongah, na hoihhaih om mak ai boeh; nam pa iihhaih nuiah na dawh moe, ka iihhaih to nam hnongsak.

Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!

5 Simeon hoi Levi loe nawkamya ah oh moe, sumsen hoiah kasae sakhaih ahmuen ah a oh hoi.

Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.

6 Aw ka hinghaih, nihnik mah tamquta hoi sak ih ahmuen ah na thumsak hmah, kai pakoehhaih loe nihcae amkhuenghaih ahmuen ah na thumsak hmah; nihnik loe palungphuihaih hoiah kami to hum hoi moe, a koeh hoi ih baktiah vangpui tapang to paro hoi.

Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser.

7 Nihnik loe palungphui hoi, poek amthueng hoi moe, palungduemh hoi pongah kasae zok hoi nasoe! Jakob acaeng thungah nihnik to ka tapraek moe, Israel acaeng thungah kam hetsak phang han.

Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.

8 Judah, nang loe nam yanawk mah pakoeh o tih; na ban loe misanawk ih tahnong nuiah om tih; nam pa ih caanawk loe na hmaa ah akuep o tih.

Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.

9 Aw Judah, nang loe kanawk kaipui ah na oh, ka capa, nang loe moi kaekhaih ahmuen hoiah nang zoh tahang moe, na tabok; kaipui baktih, kaipui amno baktih toengah avah; mi mah maw anih to pathawk thai tih?

En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?

10 Shiloh pha ai karoek to tayae toeng loe, Judah khae hoi amhoe mak ai ueloe, a ukhaih cunghet doeh a khok salak hoiah takhoe mak ai; kaminawk loe anih khaeah ni amkhueng o tih.

Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

11 Misurkung pongah angmah ih hrang to paeh ueloe, laa hrang caa to kahoih koek misurkung pongah paeh tih; angmah ih khukbuen to misurtui hoi pasuk ueloe, angmah ih laihawnawk doeh misurtui hoiah pasuk tih.

Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.

12 Anih ih mik loe misurtui hoi thim ueloe, a ha doeh maitaw tahnutui hoiah anglung tih.

Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.

13 Zebulun loe tuipui taengah om ueloe, palongpui anghakhaih ahmuen ah om tih; anih ih ramri loe Sidon karoek to kawk tih.

Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.

14 Issakar loe mae salakah tabok thacak laa hrang ah oh;

Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.

15 anghakhaih ahmuen kahoih to a hnuk moe, prae kahoih to a hnuk pongah, angmah ih palaeng nuiah hmuen to koeng ueloe, tamut paek tamna ah om tih.

Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.

16 Dan loe Israel ih acaeng maeto ah oh baktih toengah, angmah ih kaminawk to lokcaek tih.

Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.

17 Dan loe loklam ah kaom pahui ah om ueloe, hrang angthueng kami to hnuk angnawnsak hanah, hrang khok tahmawh patuk pahui sae ah om tih.

Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.

18 Aw Angraeng, na pahlonghaih to ka zing.

Efter din frelse bier jeg, Herre!

19 Misanawk mah Gad to tuh o tih, toe anih mah nihcae to tuh let ueloe, hnukkhuem ah pazawk tih.

Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.

20 Asher ah caaknaek kahoih tacawt tih, siangpahrang paek koi caaknaek to tacawt tih.

Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.

21 Naphtali loe angmah koeh baktiah kaom tasuk, kranghoih caa sahkung tasuk ah oh.

Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.

22 Joseph loe thacak thingkung, tui taengah kaom thingkung ah oh; anih ih tanghangnawk loe tapang ranui khoek to amzam.

Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.

23 Kalii kaat kop kaminawk mah anih to paroeai raihaih paek o, hnukma o moe, a kah o;

Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.

24 toe anih ih kalii loe thazok ai; anih ih ban tampawk loe Jakob Sithaw ih ban thacakhaih rang hoiah, (tuutoep kami ah kaom, Israel ih lungsong ah oh; )

Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,

25 nang loe nang bomkung, nam pa ih Sithaw rang hoiah nang han van ranui hoi tahamhoihaih paekkung, Sithaw rang hoiah tha na cak; atlim ah kaom kathuk tahamhoihaih, tahnutui hoi caa im tahamhoihaih mah nang han tahamhoihaih paek nasoe;

fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!

26 nam pa mah paek ih tahamhoihaih loe, canghni ah mae nui ih tahamhoihaih, dungzan maesomnawk nuiah kaom kahoih hmuennawk pongah doeh len kue; to tahamhoihaih loe Joseph ih lu nuiah om nasoe loe, amyanawk hoi kamhoe ah kaom kami ih lu nuiah om nasoe.

Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.

27 Benjamin loe kalomh thaih tasui ah oh; anih loe khawnthaw ah moi to kaek ueloe, aqum ah a lomh ih hmuen to tapraek tih, tiah a naa.

Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.

28 Hae kaminawk loe Isreal acaeng hatlai hnetto ah oh o, ampa mah nihcae khaeah thuih pae ih lok loe hae tiah oh; ampa mah nihcae hak han koi tahamhoihaih to paek boih.

Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.

29 To pacoengah nihcae khaeah hae tiah lokthuih pae; Kai loe kaimah ih kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah ka caeh han boeh; Hit kami Ephron ih lawk thungah kaom thlungkhaw thungah kam panawk hoi nawnto na phum oh,

Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,

30 to thlungkhaw loe Kanaan prae, Mamre vangpui pha ai naah, Makpelah ahmuen ah oh moe, Abraham mah Hit kami Ephron khaeah, lawk hoi nawnto taprong sak hanah a qanh.

i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.

31 Abraham hoi a zu Sarah, Issak hoi a zu Rebakah loe to ahmuen ah aphum o; Leah doeh to ahmuen ah ka phum.

Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,

32 Lawk hoi thlungkhaw loe, Hit kaminawk khaeah ni ka qanh, tiah a naa.

på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.

33 A caanawk khaeah lokthuih boih pacoengah, Jakob loe a iihhaih ahmuen ah a khok to azuh tahang, hinghaih qui apet pacoengah, angmah ih kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah angkuem.

Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.