Genesis 15

1 To pacoengah hnuksakhaih hoiah Angraeng ih lok Abram khaeah phak; Abram zii hmah; kai loe nang abuephaih, kalen parai nang ih tangqum ah ka oh, tiah a naa.

Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn saaledes: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive saare stor!«

2 Toe Abram mah, Angraeng Sithaw, timaw nang paek han? Kai loe caa tawn ai ah kho ka sak; Damaska ih Eliezer mah ni kai ih qawk to toep tih boeh, tiah a naa.

Men Abram svarede: »Herre, HERRE, hvad kan du give mig, naar jeg dog gaar barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus.«

3 Abram mah, Khenah, kai han caa nang paek ai; to pongah ka imthung ah tapen kami mah ni kai ih qawk to toep tih boeh, tiah a naa.

Og Abram sagde: »Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!«

4 To naah Angraeng ih lok anih khaeah angzoh; Na tamna mah nang ih qawk to toep mak ai; toe na takpum thung hoi tacawt na capa tangtang mah ni nang ih qawk to toep tih, tiah a naa.

Og se, HERRENS Ord kom til ham saaledes: »Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgaar af dit Liv, han skal arve dig.«

5 Abram to tasa bangah caeh haih moe, anih khaeah, Van bang doeng tahang ah, cakaehnawk na kroek thaih nahaeloe, kroek ah; na caanawk loe to tiah om o tih, tiah a naa.

Derpaa førte han ham ud i det fri og sagde: »Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!« Og han sagde til ham: »Saaledes skal dit Afkom blive!«

6 Abram mah Angraeng to tang pongah, a tanghaih to toenghaih ah tapom pae.

Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfærdighed.

7 Anih khaeah, Kai loe hae prae hae qawk ah paek hanah, Khaldia prae Ur vangpui hoiah nang zaehoikung, Angraeng ah ka oh, tiah a naa.

Derpaa sagde han til ham: »Jeg er HERREN, som førte dig bort fra Ur-Kasdim for at give dig dette Land i Eje!«

8 Toe Abram mah, Angraeng Sithaw, hae prae hae qawk ah ka toep han, tito kawbang maw ka panoek thai tih? tiah a naa.

Men han svarede: »Herre, HERRE, hvorpaa kan jeg kende, at jeg skal faa det i Eje?«

9 To pongah Angraeng mah anih khaeah, Saning thumto kaom maitaw tae maeto, saning thumto kaom maeh amno maeto, saning thumto kaom tuu tae maeto, pahuu maeto hoi im pahuu maeto na sin ah, tiah a naa.

Da sagde han til ham: »Tag mig en treaars Kvie, en treaars Ged og en treaars Væder, en Turteldue og en Smaafugl!«

10 Abram mah to hmuennawk to sinh boih; hnetto ah a bawk moe, kalah kalah ah suek boih; toe tavaanawk loe hnetto ah bawk ai.

Saa tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.

11 Moicaa tavaanawk loe kadueh qok moinawk nuiah azawk o tathuk, to naah Abram mah tavaanawk to huih boih.

Da slog der Rovfugle ned paa de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.

12 Niduem naah loe iih kangmue mah kae pongah Abraham loe iih; to naah zit kaom kalen parai khoving mah anih to khuk hmoek.

Da Solen saa var ved at gaa ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.

13 To naah Angraeng mah anih khaeah, Na caanawk loe minawk prae ah angvin ah om o tih; to kaminawk ih tamna ah om o ueloe, nihcae mah saning cumvai palito thung pacaekthlaek o tih, tito panoek ah;

Og han sagde til Abram: »Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 Aar.

14 toe nangcae tamna ah patoh acaeng to lok ka caek han; to pacoengah ni nihcae to paroeai pop hmuenmaenawk hoiah tacawt o vop tih.

Dog vil jeg ogsaa dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.

15 Nang loe lunghoih ta hoi nam panawk khaeah na caeh ueloe, mitong naah na phum o tih.

Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.

16 Na caanawk loe dung palito phak naah, hae ahmuen ah angzo o let tih; Amor kaminawk sakpazaehaih koep ai vop, tiah a naa.

I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden.«

17 Aduem bang khoving ah loe, akhue tacawt hmai kangqong, pa-aang ih hmai-im to tacawt moe, kalah kalah ah tapraek ih moi salakah caeh.

Da Solen var gaaet ned og Mørket faldet paa, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskaarne Kroppe.

18 To na niah Angraeng mah Abram hoi lokmaihaih to sak moe, Izip prae vapui thung hoiah kalen parai vapui, Euphrates vapui;

Paa den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: »Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,

19 Ken, Ken-zi, Kadmon,

det er Keniterne, Kenizziterne, Kadmoniterne,

20 Hit, Periz, Rephaim,

Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,

21 Amor, Kanaan, Girgash hoi Jebus kaminawk ih prae loe na caanawk khaeah ka paek boeh, tiah a naa.

Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne.«