Ezekiel 19

1 Israel siangpahrang qahhaih laa to sah paeh,

Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster

2 nam no loe mi aa? Kaipui amno to ni! Anih loe kaipui ampanawk salakah tabok, saning kanawk kaipuinawk salakah a caanawk to pacah.

og si: Hvad er din mor? En løvinne. Mellem løver hvilte hun; blandt unge løver opfødde hun sine unger.

3 A caanawk thung ih maeto loe qoeng tahang moe, thacak kaipui ah angcoeng, moi kaek amtuk moe, kaminawk doeh a kaek.

Og hun opfostret en av sine unger; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

4 Prae boih mah anih kawng to thaih o moe, long khaw thungah anih to naeh o; qui hoi taoengh o moe, Izip prae ah a caeh o haih.

Men hedningefolk fikk høre om ham; i deres grav blev han fanget, og de førte ham med neseringer til Egyptens land.

5 A caa duekhaih to amno mah hnuk moe, palung boeng naah, kalah a caa maeto tapen let moe, thacak kaipui ah angcoengsak.

Da hun så at hun hadde ventet forgjeves, at hennes håp var gått til grunne, tok hun en annen av sine unger og gjorde ham til en ung løve.

6 Anih loe kaipuinawk salakah oh moe, thacak kaipui ah angcoeng, moi kaek amtuk moe, kaminawk doeh a kaek.

Han gikk omkring blandt løver; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

7 Anih loe moizoep kaminawk abuephaih im to panoek, nihcae ih vangpuinawk to a phraek pae; a hanghaih lok pongah prae hoi a thungah kaom kaminawk boih anghngai o duem.

Han voldtok deres enker og ødela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans brøl.

8 To naah a taengah kaom avang kaminawk hoi prae boih ih kaminawk mah anih to kah o moe, anih han palok payang pae o; to tiah anih to long khaw thungah naeh o.

Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.

9 Anih to hlongthuk o moe, moi paunghaih im thungah khrum o pacoengah, Babylon siangpahrang khaeah caeh o haih; anih hanghaih lok to Israel maenawk nuiah thaih let han ai ah, anih to thongim thungah pakhrak o.

Så satte de ham med krok i nesen i et bur og førte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans røst ikke mere skulde høres på Israels fjell.

10 Nam no loe nangmah ih athii angan ah oh moe, kapop tui taengah thling ih misurkung baktiah oh; kapop tui pongah anih loe tanghang to pop moe, athaih doeh pop.

Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.

11 Anih ih tanghangnawk loe ukkung ih cunghet sakhaih thacak tanghang ah oh moe, qoeng o tahang pacoengah, kabuk tanghangnawk salakah kasang koek ah amtueng.

Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig høit op mellem skyene, og det falt i øinene ved sin høide og sine mange ranker.

12 Toe anih mah palungphuihaih hoiah aphong duk moe, long ah a vah, ni angyae bang ih takhi mah athaih to zaeksak; thacak tanghangnawk loe angkhaeh o moe, zaek o boeh pongah, hmai mah kangh boih.

Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og østenvinden tørket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og tørket bort; ild fortærte dem.

13 Anih loe vaihi tui kaom ai, long karoem, praezaek ah ni thling boeh.

Og nu er det plantet i ørkenen, i et tørt og tørstende land.

14 Tanghang maeto thung hoiah hmai to tacawt moe, athaih to kangh boeh, ukkung ih cunghet sak han kahoih thacak tanghangnawk to om ai boeh. Hae loe qahhaih laa ah oh, qahhaih akung pui ah doeh om tih, tiah ang naa.

Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren; den fortærte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren på det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli.