1 Korin 15
1 Nawkamyanawk, kahoih tamthanglok to nangcae khaeah ka taphong, ka thuih ih kahoih tamthanglok to na talawk o moe, nang doet o haih boeh;
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 kang thuih o ih kahoih to tamthanglok to kacakah na tapom o nahaeloe, to kahoih tamthanglok hoiah ni pahlong ah na oh o, to tih ai nahaeloe na tang o haih to azom pui ah ni om tih.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 Ka talawk ih kahoih tamthanglok to kang thuih o hmaloe; Cabunawk mah thuih ih baktih toengah, Kri loe aicae zaehaih pongah duek;
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 Anih loe aphum ah oh moe, Cabunawk mah thuih ih baktih toengah Anih loe ni thumto naah angthawk let:
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 Anih to Kipha mah hnuk, to pacoengah kami hatlai hnetto mah doeh hnuk o:
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 to pacoengah anih to cumvai pangato pong kapop nawkamyanawk mah nawnto hnuk o; nihcae thung ih thoemto kaminawk loe vaihi khoek to hing o vop, toe thoemto kaminawk loe duek o boeh.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 To pacoengah Jakob mah Anih to hnuk, to pacoengah patoeh ih kaminawk boih mah hnuk o.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Hnukkhuem koekah loe atue pha ai naah tapen baktiah kaom, kai mah doeh Anih to ka hnuk.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 Kai loe patoeh ih kaminawk thungah kathoeng koekah ka oh, Sithaw kricaabu ka pacaekthlaek pongah, kai loe patoeh ih kami, tiah kawk han doeh kam cuk ai.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Toe Sithaw tahmenhaih rang hoiah vaihi ka oh baktih toengah ka oh thaih: ka nuiah ang paek ih tahmenhaih loe azom pui ai; toe kai loe nihcae boih pongah tok ka sak pop kue: to tiah om cadoeh kai mah ka sah ai, kai hoi nawnto kaom Sithaw tahmenhaih mah ni sak.
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 To pongah kai mah doeh, to tih ai boeh loe nihcae mah doeh lok to kang taphong o baktiah, nangcae mah doeh na tang o boeh.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 Kri loe duekhaih thung hoi vaihi angthawk boeh, tiah kang thuih o boeh, toe kawbangmaw nangcae thung ih thoemto kaminawk mah loe kadueh kami angthawk lethaih om ai, tiah thuih o?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Kadueh kami angthawk lethaih om ai nahaeloe, Kri loe angthawk let ai, tih haih ih ni.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 Duekhaih thung hoi Kri angthawk let ai nahaeloe, aicae mah taphong ih lok loe azom pui ah om ueloe, nangcae tanghaih doeh azom pui ah ni om tih.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 Ue, kadueh kami angthawk let ai nahaeloe, anih loe duekhaih thung hoi angthawk let ai to mah, Sithaw mah Kri to duekhaih thung hoi pathawk let boeh, tiah kang thuih o pongah, kaicae loe Sithaw hnukung amsawn ah ni ka om o tih.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Kadueh kami angthawk let ai nahaeloe, Kri doeh angthawk let ai, tih haih ih ni.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 Kri angthawk let ai nahaeloe, nangcae tanghaih loe azom pui ah ni oh; nangcae loe nangmacae zaehaih thungah ni na oh o vop.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 To pacoengah Kri ah iip kaminawk doeh anghmaa angtaa o boeh.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 A tawnh o ih Kri oephaih loe hae long nuiah hing nathung han khue ah om nahaeloe, aicae loe kaminawk boih pongah kamtang koekah ni a oh o.
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Toe Kri loe vaihi duekhaih hoi angthawk let boeh pongah, anih loe iip kaminawk ih thingthai tangsuek ah oh.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Kami rang hoiah duekhaih angzoh baktih toengah, kadueh angthawk lethaih doeh kami rang hoiah ni angzoh.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Adam ah kami boih duek baktih toengah, Kri ah kami boih hing o toeng tih.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Toe Kri loe kathai tangsuek thingthai ah oh; Anih angzoh naah Kri ah kaom kaminawk loe, angmacae ih atue phak naah angthawk o let tih.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Anih mah ukhaih, sakthaihaih hoi thacakhaihnawk pazawk boih pacoengah, long boenghaih to om tih, to naah ukhaih prae to Ampa, Sithaw khaeah paek tih.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 A misanawk a khok tlim ah suem boih ai karoek to Anih mah uk tih.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Hnukkhuem koekah pazawk han ih misa loe duekhaih to ni.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Anih mah hmuennawk to a khok tlim ah suek boih boeh. Toe hmuennawk boih Anih tlim ah suek boeh, tiah Anih mah thuih naah, hmuennawk boih Anih khok tlim ah Suemkung, Anih thuih koehhaih ih na ai ni, tito amtueng.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 Hmuennawk boih Anih tlim ah suek pacoengah, Sithaw loe tih boih boih ih Sithaw ah oh thai hanah, Capa loe hmuennawk boih Anih tlim ah Suemkung khaeah, angmah hoi angmah to ang paek tih.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Kadueh kami angthawk ai nahaeloe, kadueh kaminawk han tuinuem kaminawk loe kawbangmaw om o tih? Tipongah kadueh kaminawk hanah tui a nuem pae o loe?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Tipongah aicae loe ni thokkruek zithaih hoiah kho a sak o loe?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Kai loe ni thokkruek ka duek, aicae Angraeng Kri Jesu ah ka tawnh ih nangcae anghoehaih rang hoiah, ka thui thaih.
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Kadueh kami angthawkhaih om ai nahaeloe, kaminawk ih khosakhaih baktiah, Efisa vangpui ah kasan moinawk hoi kang panhaih to tih atho maw om tih? Aicae loe khawnbangah a duek o han boeh pongah, Caak moe naek hanah ni a oh o boeh.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Minawk mah aling thaih koi kami ah om o hmah: kahoih ai kami hoi angkomhaih mah kahoih tuinuen to amrosak.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Toenghaih bangah poek cai oh, zaehaih sah o hmah; thoemto kaminawk loe Sithaw panoekhaih tawn o ai: na zat o han ih ni hae lok hae kang thuih o.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Toe kadueh kami loe kawbangmaw angthawk let tih? Kawbaktih taksa hoiah maw angthawk tih? tiah thoemto kaminawk mah dueng o tih.
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Kamthu nang, Na patit ih aanmu loe qong ai ah amprawk thai ai:
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 aanmu na patit naah, akung to na patii ai, cangti doeh, kalah aanmu doeh, amuu to ni na patit:
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Sithaw mah ni a koeh baktiah akung ah angcoengsak, amu boih angmacae ih amuu baktih toengah akung ah angcoengsak.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Taksa loe anghmong o boih ai: kami taksa, moi taksa, tanga taksa, tavaa taksa, tiah oh o.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Van taksa oh baktih toengah, long taksa doeh oh: toe van taksa lensawkhaih to lah moe, long taksa lensawkhaih doeh lah.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Ni lensawkhaih, khrah lensawkhaih hoi cakaehnawk lensawkhaih to anghmong ai: cakaeh maeto hoi maeto lensawkhaih doeh lah boih.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Kadueh kami angthawk lethaih doeh to tiah ni oh. Qong hanah patit ih oh baktih toengah, qong ai ah angthawkhaih doeh oh:
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 patit naah pakoeh han om ai; angthawk naah loe lensawkhaih hoiah akoep: patit naah thazok; angthawk naah loe thacakhaih hoiah akoep:
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 patit naah long taksa ah oh; angthawk naah loe Muithla taksa ah oh. Long taksa oh baktih toengah, Muithla taksa doeh oh.
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Hmaloe koek kami Adam loe hinghaih tawn kami ah oh, tiah tarik ih oh; hnukkhuem koek Adam loe hinghaih paekkung Muithla ah oh.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Toe Muithla taksa to om hmaloe ai, long taksa ni oh hmaloe, to pacoengah ni Muithla taksa to oh vop.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Hmaloe koek kami loe long hoiah ni sak, to pongah long kami ah oh: hnetto haih kami loe van bang ih Angraeng ah oh.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Long kaminawk loe, long kami baktiah oh o: van kaminawk loe, van kami baktiah oh o.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Aicae loe long hoi kaom krang kanghmong ah tapen baktih toengah, van hoi kaom krang hoiah doeh anghmong toeng tih.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Nawkamyanawk, taksa hoi athii mah Sithaw prae toep o thai mak ai; kaqong thaih mah kaqong thai ai to toep thai mak ai, tiah ka thuih.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Tahngai oh, loktamqu kang thuih o han; aicae loe a iip o boih mak ai, aicae loe,
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 hnukkhuem koek mongkah to uengh naah, akra ai ah, mik pakhrip nathung amkhraih o boih tih: mongkah uengh naah kadueh kaminawk loe kaqong thai ai ah angthawk o tih, aicae loe amkhraih tih boeh.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Hae kaqong thaih hmuen hae, kaqong thai ai hmuen mah khuk ueloe, hae kadueh thaih hmuen hae, kadueh thai ai hmuen mah khuk tih.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Hae kaqong thaih hmuen hae, kaqong thai ai hmuen mah khuk moe, hae kadueh thaih hmuen hae, kadueh thai ai hmuen mah khuk naah loe, Pazawkhaih mah duekhaih to paaeh ving boeh, tiah tarik ih lok to akoep tih boeh.
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
55 Aw duekhaih, nang ih kasoe loe naah maw oh? Aw taprong na pazawkhaih loe naah maw oh? (Hadēs g86)
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 Zae loe duekhaih kasoe ah oh moe, kaalok loe zae thacakhaih ah oh.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Toe aicae Angraeng Jesu Kri rang hoiah pazawkhaih paekung, Sithaw khaeah pakoehaih om nasoe.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 To pongah, palung ih nawkamyanawk, poek amkhrai o hmah, kacakah angdoe oh. Angraeng ih tok to sah o poe ah, Angraeng toksak loe azom pui ai ni, tito panoek oh.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
