Luge 15
1 Eso afaega, ‘su lidisu’ dunu amola wadela: i hou hamosu dunu bagohame, Yesu Ea sia: nabimusa: misi.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Amalalu, Fa: lisi dunu amola Sema Olelesu dunu ilia da gilisili gadele sia: dasu, “Amo dunu da wadela: i dunu hahawane ba: sa. E da ilima gilisili ha: i nana.”
Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
3 Amaiba: le, Yesu da fedege sia: ilima olelei.
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 “Dunu afae da sibi 100 agoane gagui galea, afadafa fisibiba: le, e da adi hamoma: bela: ? E da eno 99 gisi nanebe yolesili, amo sibi fisi bu lamusa: hogola ahoa. Ba: i dagoiba: le fawane yolesisa.
„Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Bu ba: sea, e da nodone sia: ne, sibi fisi amo gisawane,
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 ea diasuga gaguli ahoa. Amasea, e da ea na: iyado amola gadenene fi dunu gilisima: ne sia: ne, ilima agoane sia: sa, ‘Na sibi fisi bu ba: beba: le, na da hahawane bagade. Ninia gilisili nodonanumu.’
Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
7 Amo defelewane, wadela: i hou hamosu dunu afae da Godema sinidigisia, Hebene soge ganodini nodosu hou da 99 dunu (ilia hou ida: iwane ilisu dawa: beba: le sinidigimu hamedei) iliba: le baligimu.
Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 “Sia: eno! Uda da silifa muni fage nabuane galu. Afadafa fisiba: le, e da adi hamoma: bela: ? E da gamali wa: le, diasu doa: le, sogebi huluane hogole, muni fisi ba: beba: le fawane yolesisa.
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Ba: i dagoiba: le, ea na: iyado amola gadenene fi dunu e da gilisima: ne sia: ne, e da ilima agoane sia: sa, ‘Na muni fage fisi na da bu laiba: le, na hahawane bagade. Nini gilisili nodonanumu.’
Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Amo defelewane, Na dilima sia: sa. Wadela: i hou hamosu dunu afadafa da Godema sinidigisia, Gode Ea a: igele dunu da bagadewane nodosa.”
Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
11 Yesu E fedege sia: eno adole i, “Dunu afadafa da dunu mano aduna esalu.
Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
12 Fa: no lalelegei da edama amane sia: i, ‘Ada! Nama hobea imunu nana liligi wahadafa na lamu galebe.’ Ea sia: nababeba: le, eda da ea liligi mogili, la: idi da magobo mano, la: idi da fa: no lalelegei manogili i.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Eso didia ahoanu, amo mano da ea liligi amola soge bidi lale, muni lai amo soge sedagaga gaguli asi. Amo sogega doaga: loba, ea muni mae dawa: iwane, udigili ha: digisu.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Ea muni huluane da hedolowane ebelei dagoi ba: i. Amanoba, amo soge ganodini gibu da hame sa: iba: le, dunu huluane ha: i nabi. E amola ha: i nababeba: le, se nabi.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Amaiba: le, e da amo sogega esalebe dunu ea hawa: hamomusa: asi. Amo da e gebo ouligisu hawa: hamoma: ne asunasi.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
16 E da ha: beba: le, gebo ea ha: i manuga manusa: dawa: i galu. Be dunu eno ema hame iasu.
Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
17 Amalalu, ea asigi dawa: suga bu hi yolesia guda: dadawa: lalu, e amane dawa: i, ‘A! Na ada ea diasuga, ea hawa: hamosu dunu ilia bagadewane sadini diaha. Eno ha: i mae nawane diala. Be na da ha: ga bogomuwane.
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Defea! Na da wa: legadole, na adama buhagili, na da ema agoane sia: mu, ‘Ada! Na Godema amola dima wadela: le bagade hamoi.
Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 Na da dia mano agoane bu esalumu, na defele hame gala. Be na dia hawa: hamosu dunu agoane, dia hamoma.’
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Sia: nanu, e wa: legadole, ea adama doaga: musa: asi. E logoba: le badiliawane manebe ba: beba: le, eda asigiba: le, hehenane, egefema doaga: le, bagadewane ouga: ne, nonogoi.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Egefe ema amane sia: i, ‘Ada! Na Godema amola dima wadela: le hamoi. Na dia gofe agoane bu esalumu, na defele hame galebe.’
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Be eda ea hawa: hamosu dunuma amane sia: i, ‘Hedolo! Abula ida: idafa ema ga: simusa: gaguli misa. Gasi salasu ida: iwane gala ea lobo sogoga gasisalima. Ea emoga emo salasu sanasima.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
23 Amasea, bulamagau mano sefena gala gaguli misini, medole legele, gobema. Ninia da hahawane lolo manu!
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Bai na mano da musa: bogoiwane dialu, be waha bu uhibi ba: sa. E da fisi dagoi, be waha bu ba: i.’ Amalalu, ilia muni hahawane lolo mai.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Be eda ea magobo mano da ifabi hawa: hamonanu. Misini, diasu gadenenewane mana, e da hahawane gesami amola gosa: be nabi.
Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 Amalalu, e da hawa: hamosu dunu afae misa: ne wele sia: ne, amo hou ea bai ema adole ba: i.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Hawa: hamosu dunu da bu adole i, ‘Diaeya da bu misi. E da hahawane bu doaga: beba: le, dia ada da bulamagau mano sefena gala medole legei dagoi.’
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
28 Be magobo mano da mi hanaiba: le, diasu ganodini masunu higa: i galu. Amalalu, ea ada gadili asili, ema asigiwane, ha: giwane ganodini misa: ne sia: i.
Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Be e da edama mihanane amane sia: i, ‘Na da ode bagohame dia hawa: hamosu dunu agoane, sia: nabawane hamosu. Be na amola na na: iyado gilisili hahawane hedesu hamoma: ne, di da nama hamedafa i. Goudi mano fonobahadi hamedafa i.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Be dia mano eno e da hina: da: i bidi lasu uda bagohame ilima gilisili golabeba: le, dia muni huluane udigili ha: digi. Be e misini, di da bulamagau mano sefena, ema nodone, medole legei dagoi!’
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Be eda da ema bu adole i, ‘Nagofe! Ania da eso huluane gilisili esala. Na labe huluane ani gagusa.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Be diaeya da bogoi agoane be bu uhi agoane ba: sa. E da fisi, be wali bu ba: i dogoi. Amaiba: le ninia da hahawane nodone hamomu da defea gala.’”
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
