Luke 16
1 Nau hanaāāedauwunaude jea hethauguhādaunau, hena jasaa haenethauyādā henane, haenethena hadāhevahew; nau haenanene haeauthauwuvaa henee daunethauyādauchudede hevatheyaunau.
Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
2 Nau haeadetha, nau hanaāenaudedaunaude, Duthanee henee daunedaunathane nananene? nayāde hāadāhevadenau hanau nananene hadnehauwuguthadāheva.
Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
3 Hadāhevāhe, Hewauau hauaudnesedaunaune? hasethaujauhuk, hanau navahadāhewaunāde haedanauwunānau nadadāhewau: hajeneenauchauhānau; thaununedauwauhunenau.
Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge.
4 Haenauwau hadnesedaunau, henee hāenudanānaune hadāhewaude hadjedanethee hedauauwunenau.
Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.
5 Hanaāadethaude haunauude hadāhewaunādaune hethāesayānedanauwunādaunene, nau hanaāāedauwunaude nanedauwauaunith, Dauhudauchanau hasayānedanauwunaudenau nananene nadāhewaunāde?
Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
6 Nau hāheyaugaune vadadausauau dejenauhuu javeda. Nau hanaāāedauwunaude Hedanau hauwauthaunauha, nau janaugu nauhauhaunee, nau hadwauthaunau yauthauyauau.
Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
7 Hanaāāedauwunaude jachau, nau dauhudauchanau hasayānedayaunau nananene? Nau hanaāāedauwunāde, Vadadausauau dejenauhunee thauauhanewauchuunau. Nau hanaāāedauwunaude, Hedanau hauwauthaunauha, nau hadwauthaunau nasaudausauau.
Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
8 Nau vahadāde haevaveenethedauna janechuvāhenith hadāhevahew, hanau dauhaenauau hasedaude: hanau dāeyaunauauau nuu hathāauauvaa hedenaededaunenau hāenuu javaānee hesenedāeyaunauauau. (aiōn g165)
Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
9 Nau nananenau hāedauwunathana nesedee nehayau henedaehāvadede heee nethauyādahede hehauwuthade; henee hāejenenaedenā hadeesedanāna nedaujethauujenenaededaunenee. (aiōnios g166)
Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
10 Henane henee chaunuvāde heee haugajuhuyāgu haneechuvāde jea vasee: nau henane henee janechuvāde vanehaa hehauwuuchuvā jea vanasaunee.
Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.
11 Hith naaheene nananena jechuvahena hāhauwuuthaheva nethauyādahede hanaa hadvenāde nananene hadanethaude hethauwuu veaunauaude?
Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
12 Nau hith nananena hejechuvahenagu heee henehanahede jasaa henane hanaa hadvenāde nananena henee hanehanahede.
Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
13 Hegau nesethāhe hehauwuneenesedauna hanesenethe hechauhauthethāhehau: jachau hanāasānauwaude hanesāhenith, nau hanāvechauthaude jachau; wauāthe hanādudevede hanesānith, nau hanāthauchaunauhauwaude jachau. Nananena hāhauwuneenesedaunauva Hejavaneauthau nau nethauyādahehehauau.
Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.‟
14 Nau Nesethajauhuhauau jea, haeveenauwu vāejethā, haenedauwaudauwu vahee nuu hayauhuhau: nau haeauchaudanavanauau.
Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
15 Nau hanaāāedauwunaude nananena nethadee hasehadenā hathaāhethee henanenauau; hau Hejavaneauthau naenauau hadahenau: hanau henee nechauguanavadethee henanedaa newauchanavathee hathaāhenethe Hejavaneauthu.
Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
16 Nanavaavedaunau nau haeyāhehauau haunaude nauuu Jaun: heee hena henajanede Hejavaneauthau deheauthedaunee, nau haunauude henanenauau neheeneethenadethee.
Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
17 Nau hehauwunauthau hejavaa nau vedauauwuu heyauhuāgaune javaānee hanesadee haugajuhuu nanavaavede hadneeyauhuu.
Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
18 Daun hausānaude henene, nau heneyaugu gauchuhunee, wauchudaudehaugauthenenede: nau daun hausāyaune nanewaude wauchudaude.
Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
19 Hena jasaa nethauyāsenane, haeneenu haevejayaunenau nau haegaugunesaunenau, nau haeneechauna hadauchusenenee:
Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
20 Nau hena jasaa nedauwuhu Lazarus haseagu, haesaese hedajanaunaa haevahaseva,
Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
21 Haevadauugaudaude heee jeyauwaunau nejanesanenee hehethee nethauyāsenanene hevethehedaunene: jea hathave haeedasaa nau haenenesaudauwu hedasewaunau.
Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
22 Nau hethauwuu, henee nedauwuhu haenaja, nau haenauaunechauhaa hautheaunau yesee Abraham haenedauguva: nethauyāsenane jea haenaje, nau haejenanau;
Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven.
23 Nau hadauveeyaunee haeejenāauguau, haeaudauwuthajau, nau haenauhauva Abraham vavāaune, nau Lazarus haenedauguvane. (Hadēs g86)
Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
24 Nau haeneduva nau hathauhuk, Nāchau Abraham, jeauwunaune, nau jeautheavene Lazarus, henee hadejegunauhade naunauchuu hejadenaa najee, nau hadedauyauvanauau nāthaune; hanau nananenau hanavachuunau nuu hesedaa.
Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
25 Hau Abraham hahagu, Nā, hāenau henee nananene deenaedene neesedanauwu neethadee hayauhuhau, nau neesaunee Lazarus neewausaunee hayauhuhau, hau hewaunehaa hauwauthenaedede, hau nananene naunauchauthenaedene.
Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
26 Nau jea vahee nuu, nahethāe nananee nau nananene haneduu vanasauau vanethaunauau janenanee: hadnejeneehedechaudenee hehethee hede hesee nananene hehauwuneau; daudause hehauwuneejeauchusanauau hadaunee, henee nevadaujauthee hehethee hethaa.
Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
27 Hanaāenehethaude, Vanevethedaunathane hena heee, Nāchau, henee nananene hadejejenanaude nāsaunau hedauauwuu:
Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus —
28 Hanau yaunauthaunethee nauhauwauauau henee hadeāedauwunaude, jea havajaunenau nuu haduu naunauchauthauau.
thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested.
29 Abraham hanaāāedauwunaude nanethenauthee Mosaseau nau haeyāhehau; jaathehaunauha.
Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
30 Nau, hegau, nāchau Abraham: hau hith hanesāde jaeyehauhuk hehethee degaujauaudāde, haunaunaunevethajauthee, hathāhuk.
Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
31 Nau hanaāāedauwunāde, Hith jenedaunauhaugaunee Mosaseau nau haeyāhehau, daudause hāhauwuneenadauwaunauau, daudause hanesāhenethe jaegauhāyaugaune hehethee degaujauaudāhenith.
Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.‟
