< أيُّوب 40 >

وَاسْتَطْرَدَ الرَّبُّ قَائِلاً لأَيُّوبَ: ١ 1
Og HERREN svarede Job og sagde:
«أَيُخَاصِمُ اللّائِمُ الْقَدِيرَ؟ لِيُجِبِ المُشْتَكِي عَلَى اللهِ». ٢ 2
Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa!
عِنْدَئِذٍ أَجَابَ أَيُّوبُ الرَّبَّ: ٣ 3
Da svarede Job HERREN og sagde:
«انْظُرْ، أَنَا حَقِيرٌ فَبِمَاذَا أُجِيبُكَ؟ هَا أَنَا أَضَعُ يَدِي عَلَى فَمِي ٤ 4
Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare?
لَقَدْ تَكَلَّمْتُ مَرَّةً وَلَنْ أُجِيبَ، وَمَرَّتَيْنِ وَلَنْ أُضِيفَ». ٥ 5
Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
حِينَئِذٍ أَجَابَ الرَّبُّ أَيُّوبَ مِنَ الْعَاصِفَةِ: ٦ 6
Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
«اشْدُدْ حَقَوَيْكَ وَكُنْ رَجُلاً، فَأَسْأَلَكَ وَتُجِيبَنِي. ٧ 7
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
أَتَشُكُّ فِي قَضَائِي أَوْ تَسْتَذْنِبُنِي لِتُبَرِّرَ نَفْسَكَ؟ ٨ 8
Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret?
أَتَمْلِكُ ذِرَاعاً كَذِرَاعِ اللهِ؟ أَتُرْعِدُ بِمِثْلِ صَوْتِهِ؟ ٩ 9
Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
إِذاً تَسَرْبَلْ بِالْجَلالِ وَالْعَظَمَةِ، وَتَزَيَّنْ بِالْمَجْدِ وَالْبَهَاءِ. ١٠ 10
Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
صُبَّ فَيْضَ غَضَبِكَ، وَانْظُرْ إِلَى كُلِّ مُتَكَبِّرٍ وَاخْفِضْهُ. ١١ 11
Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,
انْظُرْ إِلَى كُلِّ مُتَعَظِّمٍ وَذَلّلْهُ، وَدُسِ الأَشْرَارَ فِي مَوَاضِعِهِمْ. ١٢ 12
bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse,
اطْمِرْهُمْ كُلَّهُمْ فِي التُّرَابِ مَعاً، وَاحْبِسْ وُجُوهَهُمْ فِي الْهَاوِيَةِ. ١٣ 13
skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet!
عِنْدَئِذٍ أَعْتَرِفُ لَكَ بِأَنَّ يَمِينَكَ قَادِرَةٌ عَلَى إِنْقَاذِكَ. ١٤ 14
Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet.
انْظُرْ إِلَى بَهِيمُوثَ (الْحَيَوَانِ الضَّخْمِ) الَّذِي صَنَعْتُهُ مَعَكَ، فَإِنَّهُ يَأْكُلُ الْعُشْبَ كَالْبَقَرِ. ١٥ 15
Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs.
إِنَّ قُوَّتَهُ فِي مَتْنَيْهِ، وَشِدَّتَهُ فِي عَضَلِ بَطْنِهِ. ١٦ 16
Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
يَنْتَصِبُ ذَيْلُهُ كَشَجَرَةِ أَرْزٍ، وَعَضَلاتُ فَخْذَيْهِ مَضْفُورَةٌ. ١٧ 17
Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
عِظَامُهُ أَنَابِيبُ نُحَاسٍ وَأَطْرَافُهُ قُضْبَانُ حَدِيدٍ، ١٨ 18
dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
إِنَّهُ أَعْجَبُ كُلِّ الْخَلائِقِ، وَلا يَقْدِرُ أَنْ يَهْزِمَهُ إِلّا الَّذِي خَلَقَهُ. ١٩ 19
Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
تَنْمُو الأَعْشَابُ الَّتِي يَتَغَذَّى بِها عَلَى الْجِبَالِ، حَيْثُ تَمْرَحُ وُحُوشُ الْبَرِّيَّةِ. ٢٠ 20
thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
يَرْبِضُ تَحْتَ شُجَيْرَاتِ السِّدْرِ، وَبَيْنَ الْحَلْفَاءِ فِي الْمُسْتَنْقَعَاتِ. ٢١ 21
Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
يَسْتَظِلُّ بِشُجَيْرَاتِ السِّدْرِ، وَبِالصَّفْصَافِ عَلَى الْمِيَاهِ الْجَارِيَةِ ٢٢ 22
Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
لَا يُخَامِرُهُ الْخَوْفُ إِنْ هَاجَ النَّهْرُ، وَيَظَلُّ مُطْمَئِنّاً وَلَوِ انْدَفَقَ نَهْرُ الأُرْدُنِّ فِي فَمِهِ. ٢٣ 23
Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
مَنْ يَقْدِرُ أَنْ يَصْطَادَهُ مِنَ الأَمَامِ، أَوْ يَثْقُبَ أَنْفَهُ بِخِزَامَةٍ؟ ٢٤ 24
Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?

< أيُّوب 40 >