اَلْمَزَامِيرُ 25

١ 1 لِدَاوُدَ إِلَيْكَ يَارَبُّ أَرْفَعُ نَفْسِي.

En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.

٢ 2 يَا إِلَهِي عَلَيْكَ تَوَكَّلْتُ، فَلَا تَدَعْنِي أَخْزَى. لَا تَشْمَتْ بِي أَعْدَائِي.

Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

٣ 3 أَيْضًا كُلُّ مُنْتَظِرِيكَ لَا يَخْزَوْا. لِيَخْزَ ٱلْغَادِرُونَ بِلَا سَبَبٍ.

Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.

٤ 4 طُرُقَكَ يَارَبُّ عَرِّفْنِي. سُبُلَكَ عَلِّمْنِي.

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.

٥ 5 دَرِّبْنِي فِي حَقِّكَ وَعَلِّمْنِي، لِأَنَّكَ أَنْتَ إِلَهُ خَلَاصِي. إِيَّاكَ ٱنْتَظَرْتُ ٱلْيَوْمَ كُلَّهُ.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

٦ 6 ٱذْكُرْ مَرَاحِمَكَ يَارَبُّ وَإِحْسَانَاتِكَ، لِأَنَّهَا مُنْذُ ٱلْأَزَلِ هِيَ.

Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.

٧ 7 لَا تَذْكُرْ خَطَايَا صِبَايَ وَلَا مَعَاصِيَّ. كَرَحْمَتِكَ ٱذْكُرْنِي أَنْتَ مِنْ أَجْلِ جُودِكَ يَارَبُّ.

Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

٨ 8 اَلرَّبُّ صَالِحٌ وَمُسْتَقِيمٌ، لِذَلِكَ يُعَلِّمُ ٱلْخُطَاةَ ٱلطَّرِيقَ.

Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.

٩ 9 يُدَرِّبُ ٱلْوُدَعَاءَ فِي ٱلْحَقِّ، وَيُعَلِّمُ ٱلْوُدَعَاءَ طُرُقَهُ.

Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.

١٠ 10 كُلُّ سُبُلِ ٱلرَّبِّ رَحْمَةٌ وَحَقٌّ لِحَافِظِي عَهْدِهِ وَشَهَادَاتِهِ.

Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

١١ 11 مِنْ أَجْلِ ٱسْمِكَ يَارَبُّ ٱغْفِرْ إِثْمِي لِأَنَّهُ عَظِيمٌ.

For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.

١٢ 12 مَنْ هُوَ ٱلْإِنْسَانُ ٱلْخَائِفُ ٱلرَّبَّ؟ يُعَلِّمُهُ طَرِيقًا يَخْتَارُهُ.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.

١٣ 13 نَفْسُهُ فِي ٱلْخَيْرِ تَبِيتُ، وَنَسْلُهُ يَرِثُ ٱلْأَرْضَ.

Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.

١٤ 14 سِرُّ ٱلرَّبِّ لِخَائِفِيهِ، وَعَهْدُهُ لِتَعْلِيمِهِمْ.

Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

١٥ 15 عَيْنَايَ دَائِمًا إِلَى ٱلرَّبِّ، لِأَنَّهُ هُوَ يُخْرِجُ رِجْلَيَّ مِنَ ٱلشَّبَكَةِ.

Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.

١٦ 16 اِلْتَفِتْ إِلَيَّ وَٱرْحَمْنِي، لِأَنِّي وَحْدٌ وَمِسْكِينٌ أَنَا.

Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.

١٧ 17 اُفْرُجْ ضِيقَاتِ قَلْبِي. مِنْ شَدَائِدِي أَخْرِجْنِي.

Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!

١٨ 18 ٱنْظُرْ إِلَى ذُلِّي وَتَعَبِي، وَٱغْفِرْ جَمِيعَ خَطَايَايَ.

Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!

١٩ 19 ٱنْظُرْ إِلَى أَعْدَائِي لِأَنَّهُمْ قَدْ كَثُرُوا، وَبُغْضًا ظُلْمًا أَبْغَضُونِي.

Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.

٢٠ 20 ٱحْفَظْ نَفْسِي وَأَنْقِذْنِي. لَا أُخْزَى لِأَنِّي عَلَيْكَ تَوَكَّلْتُ.

Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.

٢١ 21 يَحْفَظُنِي ٱلْكَمَالُ وَٱلِٱسْتِقَامَةُ، لِأَنِّي ٱنْتَظَرْتُكَ.

Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.

٢٢ 22 يَا ٱللهُ، ٱفْدِ إِسْرَائِيلَ مِنْ كُلِّ ضِيقَاتِهِ.

Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!