أَيُّوبَ 35

١ 1 فَأَجَابَ أَلِيهُو وَقَالَ:

Og Elihu tog til Orde og sagde:

٢ 2 «أَتَحْسِبُ هَذَا حَقًّا؟ قُلْتَ: أَنَا أَبَرُّ مِنَ ٱللهِ.

Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

٣ 3 لِأَنَّكَ قُلْتَ: مَاذَا يُفِيدُكَ؟ بِمَاذَا أَنْتَفِعُ أَكْثَرَ مِنْ خَطِيَّتِي؟

at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«

٤ 4 أَنَا أَرُدُّ عَلَيْكَ كَلَامًا، وَعَلَى أَصْحَابِكَ مَعَكَ.

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

٥ 5 اُنْظُرْ إِلَى ٱلسَّمَاوَاتِ وَأَبْصِرْ، وَلَاحِظِ ٱلْغَمَامَ. إِنَّهَا أَعْلَى مِنْكَ.

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

٦ 6 إِنْ أَخْطَأْتَ فَمَاذَا فَعَلْتَ بِهِ؟ وَإِنْ كَثَّرْتَ مَعَاصِيَكَ فَمَاذَا عَمِلْتَ لَهُ؟

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

٧ 7 إِنْ كُنْتَ بَارًّا فَمَاذَا أَعْطَيْتَهُ؟ أَوْ مَاذَا يَأْخُذُهُ مِنْ يَدِكَ؟

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand?

٨ 8 لِرَجُلٍ مِثْلِكَ شَرُّكَ، وَلِٱبْنِ آدَمَ بِرُّكَ.

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

٩ 9 «مِنْ كَثْرَةِ ٱلْمَظَالِمِ يَصْرُخُونَ. يَسْتَغِيثُونَ مِنْ ذِرَاعِ ٱلْأَعِزَّاءِ.

Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

١٠ 10 وَلَمْ يَقُولُوا: أَيْنَ ٱللهُ صَانِعِي، مُؤْتِي ٱلْأَغَانِيِّ فِي ٱللَّيْلِ،

men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

١١ 11 ٱلَّذِي يُعَلِّمُنَا أَكْثَرَ مِنْ وُحُوشِ ٱلْأَرْضِ، وَيَجْعَلُنَا أَحْكَمَ مِنْ طُيُورِ ٱلسَّمَاءِ؟

lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?«

١٢ 12 ثَمَّ يَصْرُخُونَ مِنْ كِبْرِيَاءِ ٱلْأَشْرَارِ وَلَا يَسْتَجِيبُ.

Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

١٣ 13 وَلَكِنَّ ٱللهَ لَا يَسْمَعُ كَذِبًا، وَٱلْقَدِيرُ لَا يَنْظُرُ إِلَيْهِ.

til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

١٤ 14 فَإِذَا قُلْتَ إِنَّكَ لَسْتَ تَرَاهُ، فَٱلدَّعْوَى قُدَّامَهُ، فَٱصْبِرْ لَهُ.

endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham!

١٥ 15 وَأَمَّا ٱلْآنَ فَلِأَنَّ غَضَبَهُ لَا يُطَالِبُ، وَلَا يُبَالِي بِكَثْرَةِ ٱلزَّلَّاتِ،

Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

١٦ 16 فَغَرَ أَيُّوبُ فَاهُ بِٱلْبَاطِلِ، وَكَبَّرَ ٱلْكَلَامَ بِلَا مَعْرِفَةٍ».

saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.