Zǝbur 25
1 Dawut yazƣan küy. Pǝrwǝrdigar, jenim Sanga tǝlmürüp ⱪaraydu;
(Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
2 Sanga tayinimǝn, i Hudayim; Meni yǝrgǝ ⱪaritip hijalǝttǝ ⱪaldurmiƣaysǝn; Wǝ yaki düxmǝnlirimni üstümdin ƣalib ⱪilip xadlandurmiƣaysǝn;
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3 Bǝrⱨǝⱪ, Seni kütküqilǝrdin ⱨeqⱪaysisi xǝrmǝndǝ bolmas; Biraⱪ ⱨeqbir sǝwǝbsiz hainliⱪ ⱪilƣuqilar xǝrmǝndǝ bolidu.
Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Meni Sening izliringni bilidiƣan ⱪilƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Yolliringni manga ɵgitip ⱪoyƣaysǝn.
Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
5 Meni ⱨǝⱪiⱪitingdǝ mangdurup, manga ɵgǝtkǝysǝn; Qünki ɵzüng mening nijatliⱪim bolƣan Hudayimdursǝn; Mǝn kün boyi Sanga ⱪarap tǝlmürimǝn;
Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
6 Ɵz rǝⱨimdilliⱪliringni, ɵzgǝrmǝs meⱨirliringni yadingƣa kǝltürgǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar! Qünki ular ǝzǝldin tartip bar bolup kǝlgǝndur;
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
7 Mening yaxliⱪimdiki gunaⱨlirimni, Xundaⱪla itaǝtsizliklirimni esinggǝ kǝltürmigǝysǝn; Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting, meⱨribanliⱪing bilǝn, meni esinggǝ kǝltürgǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar;
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 Pǝrwǝrdigar meⱨriban wǝ durustur; Xunga U gunaⱨkarlarni durus yolƣa salidu.
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Mɵminlǝrni yahxi-yamanni pǝrⱪ etixkǝ U yetǝklǝydu; Mɵminlǝrgǝ Ɵz yolini ɵgitidu.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Uning ǝⱨdisi wǝ ⱨɵküm-guwaⱨlirini tutⱪanlarning ⱨǝmmisigǝ nisbǝtǝn, Pǝrwǝrdigarning barliⱪ yolliri ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝttur.
Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 Ɵz naming üqün, i Pǝrwǝrdigar, Ⱪǝbiⱨlikim intayin eƣir bolsimu, Sǝn uni kǝqüriwǝtkǝnsǝn.
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Kimki Pǝrwǝrdigardin ǝymǝnsǝ, Huda Ɵzi talliƣan yolda uningƣa [ⱨǝⱪiⱪǝtni] ɵgitidu;
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 Uning jeni azadǝ-yahxiliⱪta yaxaydu, Uning nǝsli yǝr yüzigǝ miras bolidu.
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
14 Pǝrwǝrdigar Ɵzidin ǝyminidiƣanlar bilǝn sirdaxtur; U ularƣa Ɵz ǝⱨdisini kɵrsitip beridu.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Mening kɵzlirim ⱨǝmixǝ Pǝrwǝrdigarƣa tikilip ⱪaraydu; Qünki U putlirimni tordin qiⱪiriwetidu.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16 Manga ⱪarap meⱨir-xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn; Qünki mǝn ƣeribanǝ, dǝrdmǝndurmǝn.
Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
17 Kɵnglümning azarliri kɵpiyip kǝtti; Meni basⱪan ⱪismaⱪlardin qiⱪarƣaysǝn.
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18 Dǝrdlirimni, azablirimni nǝziringgǝ alƣin, Barliⱪ gunaⱨlirimni kǝqürgǝysǝn!
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19 Mening düxmǝnlirimni nǝziringgǝ alƣin, Qünki ular kɵptur; Ular manga qongⱪur ɵqmǝnlik bilǝn nǝprǝtlinidu.
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20 Jenimni saⱪliƣaysǝn, meni ⱪutⱪuzƣaysǝn; Meni xǝrmǝndiliktǝ ⱪaldurmiƣaysǝn; Qünki mǝn Seni baxpanaⱨim ⱪildim.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
21 Kɵngül sapliⱪi wǝ durusluⱪ meni ⱪoƣdiƣay; Qünki mǝn Sanga ümid baƣlap kütüwatimǝn.
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
22 I Huda, Israilni barliⱪ külpǝtliridin ⱪutⱪuzup ⱨɵrlükkǝ qiⱪarƣaysǝn!
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
