Zebur 89
1 Ezrahliq Étan yazghan «Masqil»: — Perwerdigarning özgermes muhebbitini ebediy küyleymen, Aghzimda dewrdin-dewrgiche heqiqet-sadaqitingni ayan qilimen.
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Chünki men: Özgermes muhebbet menggüge tiklinip mangidu, Sen heqiqet-sadaqitingni ershielada mustehkemlewatisen — dep bildim;
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 Sen dédingki: — «Men talliwalghinim bilen ehde tüzgenmen; Qulum Dawutqa qesem qildim: —
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 Séning ewladingni menggü dawam qildurimen, Textingni ewladtin-ewladqa qurup chiqimen». (Sélah)
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 Hem asmanlarmu Séning möjiziliringni tebrikleydu, i Perwerdigar, Muqeddeslerning jamaitide ular heqiqet-sadaqitingni medhiyileydu;
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 Chünki asmanlarda Perwerdigarning tengdishi barmu? Qudret Igisining oghulliri arisida Perwerdigargha oxshaydighan kim bar?
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Tengrining heywisi muqeddeslerning mejlisidikilerni qattiq titritidu, Uning etrapidikilerning hemmisi üchün U qorqunchluqtur.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 I Perwerdigar, samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, Qudretlik Yah, Sanga oxshaydighan kim bar? Etrapingda heqiqet-sadaqiting turuqluqtur.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 Déngizning meghrurluqi üstidin höküm sürisen, Dolqunliri örkeshligende, sen ularni tinchlandurisen;
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Rahabni ölgüdek yanjidingsen, Küchlük biliking bilen düshmenliringni tiripiren qilip tarqitiwetting.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Asmanlar séningki, yermu Séningkidur, Jahan hem uninggha tolghan hemmini berpa qilding.
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 Shimal we jenubni, ularni yaratqansen, Tabor we Hermon choqqiliri namingni yangritip küyler.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Qudretlik bilek séningkidur; Küchlüktur Séning qolung, ong qolung hem kötürüklüktur.
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 Textingning uli heqqaniyliq hem adalettur, Muhebbet hem heqiqet-sadaqet daim didaring aldida mangidu.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 Tentene sadasini bilgen xelq bextliktur; Ular Séning jamalingning nurida mangidu, i Perwerdigar!
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 Ular namingda kün boyi shad bolar, Heqqaniyliqingda ular kötürüldi.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 Chünki ularning küchining shan-sheripi özüngdursen, Séning iltipating bilen münggüzimiz kötürülidu.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 Chünki Perwerdigar bizning qalqinimiz, Israildiki Muqeddes Bolghuchi Shahimizdur.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Sen burun Öz mömin bendengge ghayibane alamette körünüp söz qilip shuni dégenidingsen: — «Men bir ezimet üstige yardimimni qondurdum, El arisidin men talliwalghan birsini kötürdüm;
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 Qulum Dawutni taptim, Muqeddes méyim bilen Men uni mesih qilip tiklidim.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 Qolum uninggha yar bolushqa békitilgen, Bilikim uni küchlendüridu.
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Düshmen uningdin héch alwan-séliq almaydu, Peskesh adem uni qistimaydu;
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Belki Men reqiblirini uning aldida yanjiymen, Uni öch körgenlerni yer bilen yeksan qilimen;
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 Öz heqiqet-sadaqitim hem méhir-muhebbitim uninggha yar bolar, Hem Méning namim bilen uning münggüzi kötürülidu.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Men uning qolini déngiz üstide, Ong qolini deryalar üstide qoyimen.
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 U Méni chaqirip deyduki: — «Sen méning Atam, méning Tengrim, Nijatliqim bolghan qoram téshimdursen!».
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Men yene uni Méning tunji oghlum dep, Dunya padishahliridin eng yuqurisi qilimen.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Méning muhebbitimni uning üchün ebediy qaldurimen, Méning ehdem uning bilen mehkem turidu;
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Men uning neslini ebediyleshtürimen, Uning textini asmanning künliridek dawam qildurimen.
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 Mubada oghulliri Tewrat-qanunumdin chiqip, Hökümlirim boyiche yürmise,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 Belgilimilirimni buzsa, Emrlirimge itaet qilmisa,
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 — U waqitta itaetsizlikini tayaq bilen, Gunahini yara-jarahet bilen jazalaymen.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 Lékin muhebbitimni uningdin üzüp qoymaymen, Heqiqet-sadaqitimge xiyanet qilmaymen;
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Men tüzgen ehdemni esla buzmaymen, Lewlirimdin chiqqanlirini héch özgertmeymen.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Men bir qétim pak-muqeddeslikimge qesem ichtim — Dawutqa qeti yalghan sözlimeymen: —
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 «Uning ewladi ebediy dawamlishar; Uning texti köz aldimdiki quyash kebi turar;
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 U ay kebi menggülük mustehkemliner, Asmandiki turghun guwahchidek mezmut turar». (Sélah)
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 Biraq Sen bularni chetke qéqip, ténip ketting; Sen mesih qilghan padishahqa qattiq ghezeplending.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Qulung bilen tüzgen ehdidin waz kechting, Uning tajini yerge tashlap dagh tegküzdung.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 Uning barliq tam-pasillirini yiqitip, Qel’elirini xarabilikke aylandurdung.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Yoldin ötüwatqanlarning hemmisi uni bulimaqta, U barliq qoshniliri aldida reswa boldi.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Uni ezgenlerning ong qolini yuqiri kötürdüng, Pütkül düshmenlirini xushal qilding.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Berheq, Sen uning qilichining bisini qayriwetting, Jengde uni tik turghuzmiding.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Uning julaliqini yoqitip, Uning textini yerge örüwettingsen.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Yashliq künlirini Sen qisqartting, Uni xijaletke chömdürdüng. (Sélah)
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Qachan’ghiche, i Perwerdigar? Özüngni ebediy yoshuriwéremsen? Qehring ot kebi menggü yanarmu?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Manga nisbeten, ömürning qis ikenlikini este tutqin! Némishqimu barliq insan balilirini bihudilikke yaratqansen?
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Qéni, qaysi adem yashap ölümni körmeydiken? U jénini tehtisaraning changgilidin qutquzalamdiken? (Sélah) (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 Sen heqiqet-sadaqitingde Dawutqa qesem ichken, Awwalqi méhir-muhebbetler qeyerde qaldi, ya Rebbim?
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Qulliring uchrawatqan mesxirilerni yad etkeysen, i Reb — Men ichimde pütkül küchlük ellerning mazaqlirini kötürüp yürimen —
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 Düshmenliringning Özüng mesih qilghanning qedemlirini qanchilik mesxiriliginini, I Perwerdigar, yad etkeysen!
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 Perwerdigargha menggüge teshekkür-medhiye qayturulsun! Amin! Amin!
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
