< Hiob 39 >

1 “Wonim ɛberɛ a bepɔ so mmirekyie wowoɔ? Woahwɛ, ahunu ɛberɛ a ɔforoteɛ nyinsɛn ne ba?
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
2 Woakane abosome dodoɔ a wɔde nyinsɛn? Wonim ɛberɛ a wɔwoɔ anaa?
tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
3 Wɔkoto wowo wɔn mma; na wɔn awokoɔ yea to twa.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 Wɔn mma nyini ahoɔden so wɔ wiram; na wɔgya wɔn awofoɔ hɔ a wɔnnsane nkɔ wɔn nkyɛn bio.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 “Hwan na ɔma wiram afunumu fa ne ho die? Hwan na ɔsanee ne nhoma?
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 Mede asase bonini maa no sɛ ne fie, ne nkyene asase tamaa sɛ nʼatenaeɛ.
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 Ɔsere kurom gyegyeegyeyɛ no; na ɔnte ɔkafoɔ nteateam.
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 Ɔkyinkyini mmepɔ no so sɛ nʼadidibea; ɛhɔ na ɔkyin hwehwɛ wira mono biara.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
9 “Ɛkoɔ bɛpene sɛ ɔbɛsom wo anaa? Ɔbɛtena wo mmoa adididaka nkyɛn anadwo anaa?
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
10 Wobɛtumi asa no wɔ fentemfidie so? Ɔbɛfentem mmɔnhwa a ɛda wʼakyi anaa?
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 Wobɛtumi de wo ho ato no so ɛsiane nʼahoɔden dodoɔ nti? Wobɛgya wʼadwuma a ɛyɛ den ama no anaa?
Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Wogye di sɛ ɔde wʼaburo bɛba na waboa ano de akɔ ayuporobea anaa?
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
13 “Sohori bɔ nʼataban mu anigyeɛ so, nanso wɔntumi mfa ntoto asukɔnkɔn deɛ ho.
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 Ɔto ne nkosua gu asase so ma mfuturo ka no hye,
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 ɛmfa ne ho sɛ ɛnan bi bɛpɛkyɛ no, sɛ wiram aboa bi bɛtiatia so.
tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
16 Ɔbɔ ne mma atirimuɔden sɛdeɛ wɔnnyɛ ne dea; ɛmfa ne ho sɛ nʼadwuma bɛyɛ kwa,
Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 ɛfiri sɛ Onyankopɔn amma no nyansa, wamma no nhunumu biara.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 Nanso sɛ ɔtrɛ ne ntaban mu tu mmirika a, ɔsere ɔpɔnkɔ ne ne sotefoɔ.
Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 “Wo na woma ɔpɔnkɔ no nʼahoɔden anaa wode ne kɔn mu nwi kuhaa no ma no?
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Wo na woma no huri te sɛ ntutummɛ, na ɔde ne nkorɔmo hunahuna anaa?
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 Ɔde ne nan tintim fam denden, na nʼani gye nʼahoɔden mu, na afei ɔbɔ wura ɔko mu.
Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
22 Ɔmmɔ hu, na ɔnsuro biribiara; ɔhunu akofena a ɔnnwane.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 Bɛmma woso wɔ ne nkyɛn mu bɔha mu, na pea ne pɛmɛ nso di ahim wɔ ne ho.
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 Ɔfiri ahopereɛ mu de nʼano sisi fam; na sɛ wɔhyɛn totorobɛnto a, ɔntumi nnyina faako.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
25 Sɛ totorobɛnto hyɛne a ɔka sɛ, ‘Wiɛɛ!’ ɔte ɔko ho hwa firi akyirikyiri, ɔsahene no nteamu ne ɔko mu osebɔ.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
26 “Wo nyansa na ɛma akorɔma tuo na ɔtrɛ ne ntaban mu fa anafoɔ?
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 Wo na wohyɛ ɔkɔdeɛ ma no tu kɔ sorosoro kɔyɛ ne pirebuo wɔ hɔ?
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 Ɔbotan mu na ɔteɛ na ɛhɔ na ɔda; ɔbotan sorɔnsorɔn yɛ nʼabandenden.
Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
29 Ɛhɔ na ɔfiri kɔpɛ nʼaduane; nʼani hunu adeɛ a ɛwɔ akyirikyiri.
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 Mogya yɛ ne mma aduane, na baabi a atɔfoɔ wɔ no, ɛhɔ na ɔwɔ.”
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

< Hiob 39 >