Nnwom 50

1 Asaf dwom. Tweduampɔn, Onyankopɔn, Awurade no kasa, na ɔfrɛ asase nyinaa efi apuei kosi atɔe.

(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

2 Onyankopɔn hyerɛn fi Sion kurow a ne fɛ wie pɛyɛ.

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

3 Yɛn Nyankopɔn reba nanso ɔrenyɛ komm; ogya a ɛhyew nneɛma di nʼanim, ahum a ɛretu atwa ne ho ahyia.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

4 Ɔfrɛ ɔsorosoro ne asase, sɛ ɔrebu ne nkurɔfo atɛn;

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

5 Ɔka se, “Boaboa nnipa a wɔatew wɔn ho no ano ma me; wɔn a wɔnam afɔrebɔ so ne me yɛɛ apam no.”

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

6 Ɔsoro pae mu ka ne trenee, na Onyankopɔn ankasa ne otemmufo.

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

7 “Muntie, me nkurɔfo, na mɛkasa, medi adanse atia wo, Israel; Mene Onyankopɔn, wo Nyankopɔn no.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

8 Merenka mo anim wɔ mo afɔrebɔde anaa mo hyew afɔre a ɛwɔ mʼanim daa no ho.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

9 Anantwinini a wofi mo mfuw so anaa mpapo a wofi mo buw mu ho nhia me,

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

10 efisɛ kwae mu aboa biara yɛ me de, anantwi a wɔwɔ nkoko mpempem so nso saa ara.

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

11 Minim anomaa biara a ɔwɔ mmepɔw no so, na wuram abɔde nyinaa yɛ me de.

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

12 Sɛ ɔkɔm dee me a, anka merenka nkyerɛ mo; efisɛ, wiase ne nea ɛwɔ mu nyinaa yɛ me de.

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

13 Mewe anantwinini nam, na menom mpapo mogya ana?

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

14 Momfa aseda afɔre mma Onyankopɔn, na munni bɔ a mohyɛɛ Ɔsorosoroni no so,

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

15 na momfrɛ me hiada; na megye mo na moahyɛ me anuonyam.”

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 Nanso amumɔyɛfo de, Onyankopɔn bisa wɔn se, “Adɛn nti na moka me mmara na mʼapam da mo ano?

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

17 Mukyi me nkyerɛkyerɛ, na motow me nsɛm gu mo akyi.

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

18 Sɛ muhu ɔkorɔmfo a mode mo ho bɔ no; na mo ne nguaman nso bɔ.

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

19 Mode mo ano yɛ bɔne, na mode mo tɛkrɛma boaboa nnaadaa ano.

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

20 Mokasa tia mo nuabarima bere biara na mosopa mo ankasa na ba.

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

21 Moayɛ eyinom nyinaa; nanso manka hwee, enti mususuw sɛ mete sɛ mo. Nanso mɛka mo anim, na mede mo sobo asi mo anim.

det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

22 “Munnwen eyi ho, mo a mo werɛ fi Onyankopɔn, anyɛ saa a, mɛtetew mo mu nketenkete a obiara remmegye mo;

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

23 Nea ɔbɔ aseda afɔre no hyɛ me anuonyam, na osiesie kwan sɛnea mɛda Onyankopɔn nkwagye adi akyerɛ no.”

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.