< Job 20 >

1 Y respondió Zofar naamatita, y dijo:
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
2 Por cierto mis pensamientos me hacen responder, y por tanto me apresuro.
"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 La reprensión de mi censura he oído, y me hace responder el espíritu de mi inteligencia.
til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 ¿No sabes esto que fue siempre, desde el tiempo que fue puesto el hombre sobre la tierra,
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
5 que la alegría de los impíos es breve, y el gozo del hipócrita por un momento?
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 Si subiere su altura hasta el cielo, y su cabeza tocare en las nubes,
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 con su mismo estiércol perecerá para siempre; los que le hubieren visto, dirán: ¿Qué es de él?
som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
8 Como sueño volará, y no será hallado; y se disipará como visión nocturna.
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 El ojo que le habrá visto, nunca más le vera; ni su lugar le echará más de ver.
Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
10 Sus hijos pobres andarán rogando; y sus manos devolverán lo que él robó.
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
11 Sus huesos están llenos de los pecados de su juventud, y con él serán sepultados en el polvo.
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 Si el mal se endulzó en su boca, si lo ocultaba debajo de su lengua;
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
13 si le parecía bien, y no lo dejaba, sino que lo detenía entre su paladar;
sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 su comida se mudará en sus entrañas, hiel de áspides será dentro de él.
så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 Comió haciendas, mas las vomitará; de su vientre las sacará Dios.
Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 Veneno de áspides chupará; lo matará lengua de víbora.
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
17 No verá los arroyos, las riberas de los ríos de miel y de manteca.
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 Restituirá el trabajo ajeno conforme a la hacienda que tomó; y no tragará, ni gozará.
han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 Por cuanto quebrantó y desamparó a los pobres, robó casas, y no las edificó;
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 por tanto, no sentirá él sosiego en su vientre, ni escapará con su codicia.
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 No quedó nada que no comiese; por tanto su bien no será durable.
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 Cuando fuere lleno su bastimento, tendrá angustia; las manos todas de los malvados vendrán sobre él.
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 Cuando se pusiere a llenar su vientre, Dios enviará sobre él el furor de su ira, y la hará llover sobre él y sobre su comida.
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
24 Huirá de las armas de hierro, y el arco de acero le atravesará.
Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
25 Desenvainará y sacará saeta de su aljaba, y relumbrante pasará por su hiel; sobre él vendrán terrores.
en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 Todas tinieblas están guardadas para sus secretos; fuego no soplado lo devorará; su sucesor será quebrantado en su tienda.
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 Los cielos descubrirán su iniquidad, y la tierra se levantará contra él.
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 Los renuevos de su casa serán trasportados; serán derramados en el día de su furor.
Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
29 Esta es la parte que Dios apareja al hombre impío, y la heredad que Dios le señala por su palabra.
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!

< Job 20 >