Psalmi 50

1 Mogočen Bog, celó Gospod, je spregovoril in poklical zemljo od sončnega vzhoda do njegovega zahoda.

(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

2 S Siona, popolne lepote, je zasijal Bog.

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

3 Naš Bog bo prišel in ne bo molčal. Ogenj bo požiral pred njim in okoli njega bo zelo viharno.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

4 Klical bo k nebesom od zgoraj in k zemlji, da bo lahko sodil svoje ljudstvo.

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

5 »Zberite k meni moje svete, tiste, ki so z žrtvijo sklenili zavezo z menoj.«

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

6 Nebesa bodo oznanjala njegovo pravičnost, kajti sam Bog je sodnik. (Sela)

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

7 »Poslušaj, oh moje ljudstvo in govoril bom, oh Izrael in pričeval bom zoper tebe. Jaz sem Bog, celó tvoj Bog.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

8 Ne bom te grajal zaradi tvojih klavnih daritev ali tvojih žgalnih daritev, da so bile nenehno pred menoj.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

9 Iz tvoje hiše ne bom vzel nobenega bikca niti kozlov iz tvojih staj.

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

10 Kajti vsaka gozdna žival je moja in živina na tisočêrih hribih.

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

11 Poznam vso gorsko perjad in divje poljske živali so moje.

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

12 Če bi bil lačen, ti ne bi povedal, kajti zemeljski [krog] je moj in njegova polnost.

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

13 Mar bom jedel meso bikov ali pil kri koz?

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

14 Bogu daruj zahvaljevanje in svoje zaobljube izpolni Najvišjemu.

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

15 Obrni se k meni v dnevu stiske, osvobodil te bom in ti me boš proslavil.«

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 Toda zlobnemu Bog govori: »Kaj delaš, da oznanjaš moje zakone ali da v svoja usta jemlješ mojo zavezo?

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

17 Ker sovražiš poučevanje in moje besede zavračaš za seboj.

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

18 Ko vidiš tatu, se strinjaš z njim in si postal soudeleženec z zakonolomci.

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

19 Svoja usta izročaš v zlo in tvoj jezik snuje prevaro.

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

20 Sediš in govoriš zoper svojega brata, obrekuješ sina svoje matere.

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

21 Te stvari si storil, jaz pa sem molčal. Mislil si, da sem bil povsem takšen kakor ti. Toda grajal te bom in jih v vrsti postavil pred tvoje oči.

det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

22 Torej preudarite to, vi, ki pozabljate Boga, da vas ne bom raztrgal na koščke in nikogar ne bo, da osvobodi.

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

23 Kdorkoli daruje hvalo, me poveličuje in tistemu, ki pravilno ureja svoje vedênje, bom pokazal Božjo rešitev duše.«

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.