Jobho 16
1 Ipapo Jobho akapindura akati:
Da tok Job til orde og sa:
2 “Ndakanzwa zvinhu zvakawanda sezvizvi; mose muri vanyaradzi pasina!
Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.
3 Ko, kutaura kwenyu kwamadzokorora kwenguva refu hakuperiwo here? Chii chinokurwadzai kuti murambe muchiita nharo?
Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?
4 Neniwo ndaigona kutaura semi, dai imi manga muri pachinzvimbo changu; ndaigona kutaura mashoko okukupikisai uye ndigokudzungudzirai musoro wangu.
Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;
5 Asi muromo wangu waizokukurudzirai: kunyaradza kunobva pamuromo wangu kwaizokuvigirai zororo.
jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.
6 “Asi kana ndikataura, kurwadziwa kwangu hakuperi; uye kana ndikanyarara, iko hakubvi.
Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?
7 Zvirokwazvo, imi Mwari, mandipedza simba; maparadza imba yangu yose.
Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.
8 Makandisunga ini, uye chava chapupu; kuondoroka kunondiwira uye kunopupurira zvinondirwisa.
Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.
9 Mwari anondirova uye anondibvambura mukutsamwa kwake, uye anondirumanyira meno ake; mudzivisi wangu anondidzvokorera meso ake anobaya.
Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.
10 Vanhu vanoshamisa miromo yavo kuti vandiseke; vanondirova padama pakundimhura kwavo, uye vanobatana pamwe chete kuzondirwisa.
De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.
11 Mwari akandidzorera mumaoko avanhu vakaipa, uye akandikanda mumaoko avakashata.
Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.
12 Zvose zvakanga zvakanaka hazvo kwandiri, asi iye akandivhuna; akandibata napahuro akandipwanya-pwanya. Akandivavarira;
Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.
13 vapfuri vake vemiseve vakandikomba. Anobaya itsvo dzangu asina tsitsi, uye anodururira nduru yangu pasi.
Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.
14 Nguva nenguva anondirwisa; anondidzingirira somurwi.
Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.
15 “Ndakasona nguo dzamasaga kuti ndifukidze ganda rangu, uye ndaviga huma yangu muguruva.
Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;
16 Chiso changu chatsvuka nokuchema, rima guru rakomberedza meso angu;
mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.
17 asi zvazvo maoko angu haana kuita chisimba, uye munyengetero wangu wakachena.
Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.
18 “Iwe nyika, rega kufukidza ropa rangu; kuchema kwangu ngakurege kuwana zororo!
Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!
19 Kunyange iko zvino chapupu changu chiri kudenga; murevereri wangu ari kumusoro.
Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.
20 Murevereri wangu ndiye shamwari yangu, meso angu paanodurura misodzi kuna Mwari;
Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,
21 anomira pachinzvimbo chomunhu achikumbira kuna Mwari, somunhu anokumbirira shamwari yake.
at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;
22 “Makore mashoma bedzi asara, ndisati ndaenda parwendo rusingadzokwi.
for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.
