Jov 22

1 A Elifas Temanac odgovori i reèe:

Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:

2 Može li Bogu biti èovjek koristan? Sam je sebi koristan èovjek mudar.

Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.

3 Je li svemoguæemu radost, ako si pravedan? ili mu je dobit, ako hodiš bez mane?

Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?

4 Hoæe li te karati i iæi na sud s tobom zato što te se boji?

Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?

5 Nije li zloæa tvoja velika? i nepravdama tvojim ima li kraja?

Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?

6 Jer si uzimao zalog od braæe svoje ni za što, i svlaèio si haljine s golijeh.

Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.

7 Umornoga nijesi napojio vode, i gladnome nijesi dao hljeba.

Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.

8 Zemlja je bila èovjeka silnoga, i ugledni je sjedio u njoj.

Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.

9 Udovice si otpuštao prazne, i mišice sirotama potirao si.

Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.

10 Zato su oko tebe zamke, i straši te strah iznenada.

Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.

11 I mrak je oko tebe da ne vidiš, i povodanj pokriva te.

Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?

12 Nije li Bog na visini nebeskoj? pogledaj gore zvijezde, kako su visoko.

Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!

13 Ali ti kažeš: šta zna Bog? eda li æe kroz tamu suditi?

Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?

14 Oblaci ga zaklanjaju, te ne vidi; hoda po krugu nebeskom.

Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.

15 Jesi li zapazio stari put kojim su išli nepravednici,

Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,

16 Koji se iskorijeniše prije vremena i voda se razli po temelju njihovu?

de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,

17 Govorahu Bogu: idi od nas. Šta bi im uèinio svemoguæi?

de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,

18 A on im je napunio kuæe dobra. Ali namjera bezbožnièka daleko je od mene.

enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -

19 Vidjeæe pravednici i radovaæe se, i bezazleni potsmijevaæe im se.

De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:

20 Da, još nije uništeno dobro naše, a ostatak je njihov proždro oganj.

Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.

21 Složi se s njim i pomiri se; tako æe ti biti dobro.

Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.

22 Primi iz usta njegovijeh zakon, i složi rijeèi njegove u srcu svom.

Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!

23 Ako se vratiš k svemoguæemu, opet æeš se nazidati, ako udaljiš od šatora svojih bezakonje,

Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.

24 Tada æeš metati po prahu zlato i Ofirsko zlato po kamenju iz potoka.

Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!

25 I svemoguæi biæe ti zlato i srebro i sila tvoja.

Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,

26 Jer æeš se tada radovati o Gospodu, i podignuæeš k Bogu lice svoje.

for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.

27 Moliæeš mu se, i uslišiæe te, i zavjete svoje izvršiæeš.

Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,

28 Što god naumiš, izlaziæe ti; i na putovima tvojim svijetliæe vidjelo.

og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;

29 Kad drugi budu poniženi, reæi æeš: da se podignu; i Bog æe izbaviti onoga ko je oborenijeh oèiju.

når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;

30 Izbaviæe i onoga koji nije bez krivice; izbaviæe se èistotom ruku tvojih.

han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.