مَتھِح 23
| اَنَنْتَرَں یِیشُ رْجَنَنِوَہَں شِشْیاںشْچاوَدَتْ، | 1 |
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
| اَدھْیاپَکاح پھِرُوشِنَشْچَ مُوساسَنے اُپَوِشَنْتِ، | 2 |
„Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
| اَتَسْتے یُشْمانْ یَدْیَتْ مَنْتُمْ آجْناپَیَنْتِ، تَتْ مَنْیَدھْوَں پالَیَدھْوَنْچَ، کِنْتُ تیشاں کَرْمّانُرُوپَں کَرْمَّ نَ کُرُدھْوَں؛ یَتَسْتیشاں واکْیَماتْرَں سارَں کارْیّے کِمَپِ ناسْتِ۔ | 3 |
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
| تے دُرْوَّہانْ گُرُتَرانْ بھارانْ بَدْوّا مَنُشْیاناں سْکَنْدھیپَرِ سَمَرْپَیَنْتِ، کِنْتُ سْوَیَمَنْگُلْیَیکَیاپِ نَ چالَیَنْتِ۔ | 4 |
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
| کیوَلَں لوکَدَرْشَنایَ سَرْوَّکَرْمّانِ کُرْوَّنْتِ؛ پھَلَتَح پَٹَّبَنْدھانْ پْرَسارْیَّ دھارَیَنْتِ، سْوَوَسْتْریشُ چَ دِیرْگھَگْرَنْتھِینْ دھارَیَنْتِ؛ | 5 |
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.
| بھوجَنَبھَوَنَ اُچَّسْتھانَں، بھَجَنَبھَوَنے پْرَدھانَماسَنَں، | 6 |
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne
| ہَٹّھے نَمَسْکارَں گُرُرِتِ سَمْبودھَنَنْچَیتانِ سَرْوّانِ وانْچھَنْتِ۔ | 7 |
og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
| کِنْتُ یُویَں گُرَوَ اِتِ سَمْبودھَنِییا ما بھَوَتَ، یَتو یُشْماکَمْ ایکَح کھْرِیشْٹَایوَ گُرُ | 8 |
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
| رْیُویَں سَرْوّے مِتھو بھْراتَرَشْچَ۔ پُنَح پرِتھِوْیاں کَمَپِ پِتیتِ ما سَمْبُدھْیَدھْوَں، یَتو یُشْماکَمیکَح سْوَرْگَسْتھَایوَ پِتا۔ | 9 |
Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
| یُویَں نایَکیتِ سَمْبھاشِتا ما بھَوَتَ، یَتو یُشْماکَمیکَح کھْرِیشْٹَایوَ نایَکَح۔ | 10 |
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
| اَپَرَں یُشْماکَں مَدھْیے یَح پُمانْ شْریشْٹھَح سَ یُشْمانْ سیوِشْیَتے۔ | 11 |
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
| یَتو یَح سْوَمُنَّمَتِ، سَ نَتَح کَرِشْیَتے؛ کِنْتُ یَح کَشْچِتْ سْوَمَوَنَتَں کَروتِ، سَ اُنَّتَح کَرِشْیَتے۔ | 12 |
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
| ہَنْتَ کَپَٹِنَ اُپادھْیایاح پھِرُوشِنَشْچَ، یُویَں مَنُجاناں سَمَکْشَں سْوَرْگَدْوارَں رُنْدھَ، یُویَں سْوَیَں تینَ نَ پْرَوِشَتھَ، پْرَوِوِکْشُونَپِ وارَیَتھَ۔ وَتَ کَپَٹِنَ اُپادھْیایاح پھِرُوشِنَشْچَ یُویَں چھَلادْ دِیرْگھَں پْرارْتھْیَ وِدھَواناں سَرْوَّسْوَں گْرَسَتھَ، یُشْماکَں گھورَتَرَدَنْڈو بھَوِشْیَتِ۔ | 13 |
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.
| ہَنْتَ کَپَٹِنَ اُپادھْیایاح پھِرُوشِنَشْچَ، یُویَمیکَں سْوَدھَرْمّاوَلَمْبِنَں کَرْتُّں ساگَرَں بھُومَنْڈَلَنْچَ پْرَدَکْشِنِیکُرُتھَ، | 14 |
[Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]
| کَنْچَنَ پْراپْیَ سْوَتو دْوِگُنَنَرَکَبھاجَنَں تَں کُرُتھَ۔ (Geenna g1067) | 15 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
| وَتَ اَنْدھَپَتھَدَرْشَکاح سَرْوّے، یُویَں وَدَتھَ، مَنْدِرَسْیَ شَپَتھَکَرَناتْ کِمَپِ نَ دییَں؛ کِنْتُ مَنْدِرَسْتھَسُوَرْنَسْیَ شَپَتھَکَرَنادْ دییَں۔ | 16 |
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
| ہے مُوڈھا ہے اَنْدھاح سُوَرْنَں تَتْسُوَرْنَپاوَکَمَنْدِرَمْ ایتَیورُبھَیو رْمَدھْیے کِں شْرییَح؟ | 17 |
I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
| اَنْیَچَّ وَدَتھَ، یَجْنَویدْیاح شَپَتھَکَرَناتْ کِمَپِ نَ دییَں، کِنْتُ تَدُپَرِسْتھِتَسْیَ نَیویدْیَسْیَ شَپَتھَکَرَنادْ دییَں۔ | 18 |
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.
| ہے مُوڈھا ہے اَنْدھاح، نَیویدْیَں تَنَّیویدْیَپاوَکَویدِریتَیورُبھَیو رْمَدھْیے کِں شْرییَح؟ | 19 |
I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
| اَتَح کینَچِدْ یَجْنَویدْیاح شَپَتھے کرِتے تَدُپَرِسْتھَسْیَ سَرْوَّسْیَ شَپَتھَح کْرِیَتے۔ | 20 |
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
| کینَچِتْ مَنْدِرَسْیَ شَپَتھے کرِتے مَنْدِرَتَنِّواسِنوح شَپَتھَح کْرِیَتے۔ | 21 |
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
| کینَچِتْ سْوَرْگَسْیَ شَپَتھے کرِتے اِیشْوَرِییَسِںہاسَنَتَدُپَرْیُّپَوِشْٹَیوح شَپَتھَح کْرِیَتے۔ | 22 |
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.
| ہَنْتَ کَپَٹِنَ اُپادھْیایاح پھِرُوشِنَشْچَ، یُویَں پودِنایاح سِتَچّھَتْرایا جِیرَکَسْیَ چَ دَشَماںشانْ دَتّھَ، کِنْتُ وْیَوَسْتھایا گُرُتَرانْ نْیایَدَیاوِشْواسانْ پَرِتْیَجَتھَ؛ اِمے یُشْمابھِراچَرَنِییا اَمِی چَ نَ لَںگھَنِییاح۔ | 23 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
| ہے اَنْدھَپَتھَدَرْشَکا یُویَں مَشَکانْ اَپَسارَیَتھَ، کِنْتُ مَہانْگانْ گْرَسَتھَ۔ | 24 |
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
| ہَنْتَ کَپَٹِنَ اُپادھْیایاح پھِرُوشِنَشْچَ، یُویَں پانَپاتْراناں بھوجَنَپاتْرانانْچَ بَہِح پَرِشْکُرُتھَ؛ کِنْتُ تَدَبھْیَنْتَرَں دُراتْمَتَیا کَلُشینَ چَ پَرِپُورْنَماسْتے۔ | 25 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
| ہے اَنْدھاح پھِرُوشِلوکا آدَو پانَپاتْراناں بھوجَنَپاتْرانانْچابھْیَنْتَرَں پَرِشْکُرُتَ، تینَ تیشاں بَہِرَپِ پَرِشْکارِشْیَتے۔ | 26 |
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.
| ہَنْتَ کَپَٹِنَ اُپادھْیایاح پھِرُوشِنَشْچَ، یُویَں شُکْلِیکرِتَشْمَشانَسْوَرُوپا بھَوَتھَ، یَتھا شْمَشانَبھَوَنَسْیَ بَہِشْچارُ، کِنْتْوَبھْیَنْتَرَں مرِتَلوکاناں کِیکَشَیح سَرْوَّپْرَکارَمَلینَ چَ پَرِپُورْنَمْ؛ | 27 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
| تَتھَیوَ یُویَمَپِ لوکاناں سَمَکْشَں بَہِرْدھارْمِّکاح کِنْتْوَنْتَحکَرَنیشُ کیوَلَکاپَٹْیادھَرْمّابھْیاں پَرِپُورْناح۔ | 28 |
Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
| ہا ہا کَپَٹِنَ اُپادھْیایاح پھِرُوشِنَشْچَ، یُویَں بھَوِشْیَدْوادِناں شْمَشانَگیہَں نِرْمّاتھَ، سادھُوناں شْمَشانَنِکیتَنَں شوبھَیَتھَ | 29 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
| وَدَتھَ چَ یَدِ وَیَں سْویشاں پُورْوَّپُرُشاناں کالَ اَسْتھاسْیامَ، تَرْہِ بھَوِشْیَدْوادِناں شونِتَپاتَنے تیشاں سَہَبھاگِنو نابھَوِشْیامَ۔ | 30 |
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
| اَتو یُویَں بھَوِشْیَدْوادِگھاتَکاناں سَنْتانا اِتِ سْوَیَمیوَ سْویشاں ساکْشْیَں دَتّھَ۔ | 31 |
Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.
| اَتو یُویَں نِجَپُورْوَّپُرُشاناں پَرِمانَپاتْرَں پَرِپُورَیَتَ۔ | 32 |
Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!
| رے بھُجَگاح کرِشْنَبھُجَگَوَںشاح، یُویَں کَتھَں نَرَکَدَنْڈادْ رَکْشِشْیَدھْوے۔ (Geenna g1067) | 33 |
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
| پَشْیَتَ، یُشْماکَمَنْتِکَمْ اَہَں بھَوِشْیَدْوادِنو بُدّھِمَتَ اُپادھْیایاںشْچَ پْریشَیِشْیامِ، کِنْتُ تیشاں کَتِپَیا یُشْمابھِ رْگھانِشْیَنْتے، کْرُشے چَ گھانِشْیَنْتے، کیچِدْ بھَجَنَبھَوَنے کَشابھِراگھانِشْیَنْتے، نَگَرے نَگَرے تاڈِشْیَنْتے چَ؛ | 34 |
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
| تینَ سَتْپُرُشَسْیَ ہابِلو رَکْتَپاتَمارَبھْیَ بیرِکھِیَح پُتْرَں یَں سِکھَرِیَں یُویَں مَنْدِرَیَجْنَویدْیو رْمَدھْیے ہَتَوَنْتَح، تَدِییَشونِتَپاتَں یاوَدْ اَسْمِنْ دیشے یاوَتاں سادھُپُرُشاناں شونِتَپاتو بھَوَتْ تَتْ سَرْوّیشاماگَساں دَنْڈا یُشْماسُ وَرْتِّشْیَنْتے۔ | 35 |
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
| اَہَں یُشْمانْتَ تَتھْیَں وَدامِ، وِدْیَمانےسْمِنْ پُرُشے سَرْوّے وَرْتِّشْیَنْتے۔ | 36 |
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
| ہے یِرُوشالَمْ ہے یِرُوشالَمْ نَگَرِ تْوَں بھَوِشْیَدْوادِنو ہَتَوَتِی، تَوَ سَمِیپَں پْریرِتاںشْچَ پاشانَیراہَتَوَتِی، یَتھا کُکُّٹِی شاوَکانْ پَکْشادھَح سَںگرِہْلاتِ، تَتھا تَوَ سَنْتانانْ سَںگْرَہِیتُں اَہَں بَہُوارَمْ اَیچّھَں؛ کِنْتُ تْوَں نَ سَمَمَنْیَتھاح۔ | 37 |
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
| پَشْیَتَ یَشْماکَں واسَسْتھانَمْ اُچّھِنَّں تْیَکْشْیَتے۔ | 38 |
Se, eders Hus lades eder øde!
| اَہَں یُشْمانْ تَتھْیَں وَدامِ، یَح پَرَمیشْوَرَسْیَ نامْناگَچّھَتِ، سَ دھَنْیَ اِتِ وانِیں یاوَنَّ وَدِشْیَتھَ، تاوَتْ ماں پُنَ رْنَ دْرَکْشْیَتھَ۔ | 39 |
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
