مارْکَح 12
| اَنَنْتَرَں یِیشُ رْدرِشْٹانْتینَ تیبھْیَح کَتھَیِتُماریبھے، کَشْچِدیکو دْراکْشاکْشیتْرَں وِدھایَ تَچَّتُرْدِکْشُ وارَنِیں کرِتْوا تَنْمَدھْیے دْراکْشاپیشَنَکُنْڈَمْ اَکھَنَتْ، تَتھا تَسْیَ گَڈَمَپِ نِرْمِّتَوانْ تَتَسْتَتْکْشیتْرَں کرِشِیوَلیشُ سَمَرْپْیَ دُورَدیشَں جَگامَ۔ | 1 |
Og han begynte å tale til dem i lignelser: En mann plantet en vingård, og satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.
| تَدَنَنْتَرَں پھَلَکالے کرِشِیوَلیبھْیو دْراکْشاکْشیتْرَپھَلانِ پْراپْتُں تیشاں سَوِدھے بھرِتْیَمْ ایکَں پْراہِنوتْ۔ | 2 |
Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene for å ta imot hans del av vingårdens frukt hos vingårdsmennene;
| کِنْتُ کرِشِیوَلاسْتَں دھرِتْوا پْرَہرِتْیَ رِکْتَہَسْتَں وِسَسرِجُح۔ | 3 |
og de tok og slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.
| تَتَح سَ پُنَرَنْیَمیکَں بھرِتْیَں پْرَشَیاماسَ، کِنْتُ تے کرِشِیوَلاح پاشاناگھاتَیسْتَسْیَ شِرو بھَنْکْتْوا ساپَمانَں تَں وْیَسَرْجَنْ۔ | 4 |
Og atter sendte han en annen tjener til dem, og ham slo de i hodet og hånte ham.
| تَتَح پَرَں سوپَرَں داسَں پْراہِنوتْ تَدا تے تَں جَگھْنُح، ایوَمْ اَنیکیشاں کَسْیَچِتْ پْرَہارَح کَسْیَچِدْ وَدھَشْچَ تَیح کرِتَح۔ | 5 |
Og han sendte en annen, og ham slo de ihjel, og så gjorde de med mange andre: somme slo de, og somme drepte de.
| تَتَح پَرَں مَیا سْوَپُتْرے پْرَہِتے تے تَمَوَشْیَں سَمَّںسْیَنْتے، اِتْیُکْتْواوَشیشے تیشاں سَنِّدھَو نِجَپْرِیَمْ اَدْوِتِییَں پُتْرَں پْریشَیاماسَ۔ | 6 |
Nu hadde han bare sin eneste sønn igjen, som han elsket; ham sendte han til sist til dem, idet han sa: De vil undse sig for min sønn.
| کِنْتُ کرِشِیوَلاح پَرَسْپَرَں جَگَدُح، ایشَ اُتَّرادھِکارِی، آگَچّھَتَ وَیَمینَں ہَنْمَسْتَتھا کرِتے دھِکارویَمْ اَسْماکَں بھَوِشْیَتِ۔ | 7 |
Men disse vingårdsmenn sa til hverandre: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så blir arven vår!
| تَتَسْتَں دھرِتْوا ہَتْوا دْراکْشاکْشیتْرادْ بَہِح پْراکْشِپَنْ۔ | 8 |
Og de tok og slo ham ihjel, og kastet ham ut av vingården.
| اَنیناسَو دْراکْشاکْشیتْرَپَتِح کِں کَرِشْیَتِ؟ سَ ایتْیَ تانْ کرِشِیوَلانْ سَںہَتْیَ تَتْکْشیتْرَمْ اَنْییشُ کرِشِیوَلیشُ سَمَرْپَیِشْیَتِ۔ | 9 |
Hvad skal da vingårdens herre gjøre? Han skal komme og drepe vingårdsmennene, og overgi vingården til andre.
| اَپَرَنْچَ، "سْتھَپَتَیَح کَرِشْیَنْتِ گْراوانَں یَنْتُ تُچّھَکَں۔ پْرادھانَپْرَسْتَرَح کونے سَ ایوَ سَںبھَوِشْیَتِ۔ | 10 |
Og har I ikke lest dette sted i Skriften: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten;
| ایتَتْ کَرْمَّ پَریشَسْیاںدْبھُتَں نو درِشْٹِتو بھَویتْ۔۔ " اِماں شاسْتْرِییاں لِپِں یُویَں کِں ناپاٹھِشْٹَ؟ | 11 |
av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?
| تَدانِیں سَ تانُدِّشْیَ تاں درِشْٹانْتَکَتھاں کَتھِتَوانْ، تَ اِتّھَں بُدْوّا تَں دھَرْتّامُدْیَتاح، کِنْتُ لوکیبھْیو بِبھْیُح، تَدَنَنْتَرَں تے تَں وِہایَ وَوْرَجُح۔ | 12 |
Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde talt lignelsen. Og de forlot ham og gikk bort.
| اَپَرَنْچَ تے تَسْیَ واکْیَدوشَں دھَرْتّاں کَتِپَیانْ پھِرُوشِنو ہیرودِییاںشْچَ لوکانْ تَدَنْتِکَں پْریشَیاماسُح۔ | 13 |
Og de sendte nogen av fariseerne og herodianerne til ham for å fange ham med ord.
| تَ آگَتْیَ تَمَوَدَنْ، ہے گُرو بھَوانْ تَتھْیَبھاشِی کَسْیاپْیَنُرودھَں نَ مَنْیَتے، پَکْشَپاتَنْچَ نَ کَروتِ، یَتھارْتھَتَ اِیشْوَرِییَں مارْگَں دَرْشَیَتِ وَیَمیتَتْ پْرَجانِیمَح، کَیسَرایَ کَرو دییو نَ واں؟ وَیَں داسْیامو نَ وا؟ | 14 |
Og de kom og sa til ham: Mester! vi vet at du er sanndru og ikke bryr dig om nogen; for du gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet: Er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke? skal vi gi, eller skal vi ikke gi?
| کِنْتُ سَ تیشاں کَپَٹَں جْناتْوا جَگادَ، کُتو ماں پَرِیکْشَدھْوے؟ ایکَں مُدْراپادَں سَمانِییَ ماں دَرْشَیَتَ۔ | 15 |
Men da han så deres hykleri, sa han til dem: Hvorfor frister I mig? Kom hit med en penning og la mig få se den!
| تَدا تَیریکَسْمِنْ مُدْراپادے سَمانِیتے سَ تانْ پَپْرَچّھَ، اَتْرَ لِکھِتَں نامَ مُورْتِّ رْوا کَسْیَ؟ تے پْرَتْیُوچُح، کَیسَرَسْیَ۔ | 16 |
De gav ham en. Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette? De sa til ham: Keiserens.
| تَدا یِیشُرَوَدَتْ تَرْہِ کَیسَرَسْیَ دْرَوْیانِ کَیسَرایَ دَتَّ، اِیشْوَرَسْیَ دْرَوْیانِ تُ اِیشْوَرایَ دَتَّ؛ تَتَسْتے وِسْمَیَں مینِرے۔ | 17 |
Og Jesus sa til dem: Gi keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er! Og de undret sig storlig over ham.
| اَتھَ مرِتانامُتّھانَں یے نَ مَنْیَنْتے تے سِدُوکِنو یِیشوح سَمِیپَماگَتْیَ تَں پَپْرَچّھُح؛ | 18 |
Og det kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
| ہے گُرو کَشْچِجَّنو یَدِ نِحسَنْتَتِح سَنْ بھارْیّایاں سَتْیاں مْرِیَتے تَرْہِ تَسْیَ بھْراتا تَسْیَ بھارْیّاں گرِہِیتْوا بھْراتُ رْوَںشوتْپَتِّں کَرِشْیَتِ، وْیَوَسْتھامِماں مُوسا اَسْمانْ پْرَتِ وْیَلِکھَتْ۔ | 19 |
Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns bror dør og efterlater hustru, men ikke barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.
| کِنْتُ کیچِتْ سَپْتَ بھْراتَرَ آسَنْ، تَتَسْتیشاں جْییشْٹھَبھْراتا وِوَہْیَ نِحسَنْتَتِح سَنْ اَمْرِیَتَ۔ | 20 |
Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru, og efterlot ikke avkom da han døde.
| تَتو دْوِتِییو بھْراتا تاں سْتْرِیَمَگرِہَنَتْ کِنْتُ سوپِ نِحسَنْتَتِح سَنْ اَمْرِیَتَ؛ اَتھَ ترِتِییوپِ بھْراتا تادرِشوبھَوَتْ۔ | 21 |
Og den annen tok henne, og døde uten å efterlate avkom, og den tredje likeså;
| اِتّھَں سَپْتَیوَ بھْراتَرَسْتاں سْتْرِیَں گرِہِیتْوا نِحسَنْتاناح سَنْتومْرِیَنْتَ، سَرْوَّشیشے ساپِ سْتْرِی مْرِیَتے سْمَ۔ | 22 |
og ingen av de syv efterlot avkom. Sist av alle døde også kvinnen.
| اَتھَ مرِتانامُتّھانَکالے یَدا تَ اُتّھاسْیَنْتِ تَدا تیشاں کَسْیَ بھارْیّا سا بھَوِشْیَتِ؟ یَتَسْتے سَپْتَیوَ تاں وْیَوَہَنْ۔ | 23 |
Men i opstandelsen, når de står op, hvem av dem skal da få henne til hustru? for alle syv har jo hatt henne til hustru.
| تَتو یِیشُح پْرَتْیُواچَ شاسْتْرَمْ اِیشْوَرَشَکْتِنْچَ یُویَمَجْناتْوا کِمَبھْرامْیَتَ نَ؟ | 24 |
Jesus sa til dem: Er det ikke derfor I farer vill, fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft?
| مرِتَلوکانامُتّھانَں سَتِ تے نَ وِوَہَنْتِ واگْدَتّا اَپِ نَ بھَوَنْتِ، کِنْتُ سْوَرْگِییَدُوتاناں سَدرِشا بھَوَنْتِ۔ | 25 |
For når de står op fra de døde, da hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som englene i himmelen.
| پُنَشْچَ "اَہَمْ اِبْراہِیمَ اِیشْوَرَ اِسْہاکَ اِیشْوَرو یاکُوبَشْچیشْوَرَح" یامِماں کَتھاں سْتَمْبَمَدھْیے تِشْٹھَنْ اِیشْوَرو مُوسامَوادِیتْ مرِتانامُتّھانارْتھے سا کَتھا مُوسالِکھِتے پُسْتَکے کِں یُشْمابھِ رْناپاٹھِ؟ | 26 |
Men om de døde, at de står op, har I da ikke lest i Mose bok, der hvor det tales om tornebusken, hvorledes Gud talte til ham og sa: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
| اِیشْوَرو جِیوَتاں پْرَبھُح کِنْتُ مرِتاناں پْرَبھُ رْنَ بھَوَتِ، تَسْمادّھیتو رْیُویَں مَہابھْرَمینَ تِشْٹھَتھَ۔ | 27 |
Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes. I farer storlig vill.
| ایتَرْہِ ایکودھْیاپَکَ ایتْیَ تیشامِتّھَں وِچارَں شُشْراوَ؛ یِیشُسْتیشاں واکْیَسْیَ سَدُتَّرَں دَتَّوانْ اِتِ بُدْوّا تَں پرِشْٹَوانْ سَرْوّاسامْ آجْناناں کا شْریشْٹھا؟ تَتو یِیشُح پْرَتْیُواچَ، | 28 |
Og en av de skriftlærde, som hadde hørt deres ordskifte, gikk til ham, da han forstod at han hadde svart dem godt, og han spurte ham: Hvilket bud er det første av alle?
| "ہے اِسْراییلّوکا اَوَدھَتَّ، اَسْماکَں پْرَبھُح پَرَمیشْوَرَ ایکَ ایوَ، | 29 |
Jesus svarte ham: Det første er dette: Hør, Israel! Herren vår Gud, Herren er én,
| یُویَں سَرْوَّنْتَحکَرَنَیح سَرْوَّپْرانَیح سَرْوَّچِتَّیح سَرْوَّشَکْتِبھِشْچَ تَسْمِنْ پْرَبھَو پَرَمیشْوَرے پْرِییَدھْوَں،" اِتْیاجْنا شْریشْٹھا۔ | 30 |
og du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu og av all din makt; dette er det første bud.
| تَتھا "سْوَپْرَتِواسِنِ سْوَوَتْ پْریمَ کُرُدھْوَں،" ایشا یا دْوِتِییاجْنا سا تادرِشِی؛ ایتابھْیاں دْوابھْیامْ آجْنابھْیامْ اَنْیا کاپْیاجْنا شْریشْٹھا ناسْتِ۔ | 31 |
Det annet, som er like så stort, er dette: Du skal elske din næste som dig selv. Større enn disse er intet annet bud.
| تَدا سودھْیاپَکَسْتَمَوَدَتْ، ہے گُرو سَتْیَں بھَوانْ یَتھارْتھَں پْروکْتَوانْ یَتَ ایکَسْمادْ اِیشْوَرادْ اَنْیو دْوِتِییَ اِیشْوَرو ناسْتِ؛ | 32 |
Og den skriftlærde sa til ham: I sannhet, mester! med rette har du sagt at han er én, og at det ikke er nogen annen foruten ham.
| اَپَرَں سَرْوّانْتَحکَرَنَیح سَرْوَّپْرانَیح سَرْوَّچِتَّیح سَرْوَّشَکْتِبھِشْچَ اِیشْوَرے پْریمَکَرَنَں تَتھا سْوَمِیپَواسِنِ سْوَوَتْ پْریمَکَرَنَنْچَ سَرْوّیبھْیو ہومَبَلِدانادِبھْیَح شْرَشْٹھَں بھَوَتِ۔ | 33 |
Og å elske ham av alt sitt hjerte og av all sin forstand og av all sin sjel og av all sin makt, og å elske sin næste som sig selv, det er mere enn alle brennoffer og slaktoffer.
| تَتو یِیشُح سُبُدّھیرِوَ تَسْییدَمْ اُتَّرَں شْرُتْوا تَں بھاشِتَوانْ تْوَمِیشْوَرَسْیَ راجْیانَّ دُوروسِ۔ اِتَح پَرَں تینَ سَہَ کَسْیاپِ واکْیَسْیَ وِچارَں کَرْتّاں کَسْیاپِ پْرَگَلْبھَتا نَ جاتا۔ | 34 |
Og da Jesus så at han svarte forstandig, sa han til ham: Du er ikke langt borte fra Guds rike. Og ingen vågde mere å spørre ham.
| اَنَنْتَرَں مَدھْییمَنْدِرَمْ اُپَدِشَنْ یِیشُرِمَں پْرَشْنَں چَکارَ، اَدھْیاپَکا اَبھِشِکْتَں (تارَکَں) کُتو دایُودَح سَنْتانَں وَدَنْتِ؟ | 35 |
Og mens Jesus lærte i templet, tok han til orde og sa: Hvorledes kan de skriftlærde si at Messias er Davids sønn?
| سْوَیَں دایُودْ پَوِتْرَسْیاتْمَنَ آویشینیدَں کَتھَیاماسَ۔ یَتھا۔ "مَمَ پْرَبھُمِدَں واکْیَوَدَتْ پَرَمیشْوَرَح۔ تَوَ شَتْرُونَہَں یاوَتْ پادَپِیٹھَں کَرومِ نَ۔ تاوَتْ کالَں مَدِییے تْوَں دَکْشَپارْشْوْ اُپاوِشَ۔ " | 36 |
David selv har jo sagt i den Hellige Ånd: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!
| یَدِ دایُودْ تَں پْرَبھُوں وَدَتِ تَرْہِ کَتھَں سَ تَسْیَ سَنْتانو بھَوِتُمَرْہَتِ؟ اِتَرے لوکاسْتَتْکَتھاں شْرُتْوانَنَنْدُح۔ | 37 |
David selv kaller ham herre; hvorledes kan han da være hans sønn? Og den store mengde hørte ham gjerne.
| تَدانِیں سَ تانُپَدِشْیَ کَتھِتَوانْ یے نَرا دِیرْگھَپَرِدھییانِ ہَٹّے وِپَنَو چَ | 38 |
Og han sa mens han lærte dem: Ta eder i vare for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og la sig hilse på torvene,
| لوکَکرِتَنَمَسْکارانْ بھَجَنَگرِہے پْرَدھاناسَنانِ بھوجَنَکالے پْرَدھانَسْتھانانِ چَ کانْکْشَنْتے؛ | 39 |
og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;
| وِدھَواناں سَرْوَّسْوَں گْرَسِتْوا چھَلادْ دِیرْگھَکالَں پْرارْتھَیَنْتے تیبھْیَ اُپادھْیاییبھْیَح ساوَدھانا بھَوَتَ؛ تےدھِکَتَرانْ دَنْڈانْ پْراپْسْیَنْتِ۔ | 40 |
de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.
| تَدَنَنْتَرَں لوکا بھانْڈاگارے مُدْرا یَتھا نِکْشِپَنْتِ بھانْڈاگارَسْیَ سَمُّکھے سَمُپَوِشْیَ یِیشُسْتَدَوَلُلوکَ؛ تَدانِیں بَہَوو دھَنِنَسْتَسْیَ مَدھْیے بَہُونِ دھَنانِ نِرَکْشِپَنْ۔ | 41 |
Og han satte sig rett imot tempelkisten og så på hvorledes folket la penger i kisten; og mange rike la meget.
| پَشْچادْ ایکا دَرِدْرا وِدھَوا سَماگَتْیَ دْوِپَنَمُولْیاں مُدْرَیکاں تَتْرَ نِرَکْشِپَتْ۔ | 42 |
Og en fattig enke kom og la to skjerver, som er én øre.
| تَدا یِیشُح شِشْیانْ آہُویَ کَتھِتَوانْ یُشْمانَہَں یَتھارْتھَں وَدامِ یے یے بھانْڈاگارےسْمِنَ دھَنانِ نِحکْشِپَنْتِ سْمَ تیبھْیَح سَرْوّیبھْیَ اِیَں وِدھَوا دَرِدْرادھِکَمْ نِحکْشِپَتِ سْمَ۔ | 43 |
Da kalte han sine disipler til sig og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle de som la i kisten.
| یَتَسْتے پْرَبھُوتَدھَنَسْیَ کِنْچِتْ نِرَکْشِپَنْ کِنْتُ دِینییَں سْوَدِنَیاپَنَیوگْیَں کِنْچِدَپِ نَ سْتھاپَیِتْوا سَرْوَّسْوَں نِرَکْشِپَتْ۔ | 44 |
For de la alle av sin overflod, men hun la av sin fattigdom alt det hun eide, hele sitt livsophold.
