پْریرِتاح 22

1 ہے پِترِگَنا ہے بھْراترِگَناح، اِدانِیں مَمَ نِویدَنے سَمَوَدھَتَّ۔

„I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟

2 تَدا سَ اِبْرِییَبھاشَیا کَتھاں کَتھَیَتِیتِ شْرُتْوا سَرْوّے لوکا اَتِیوَ نِحشَبْدا سَنْتوتِشْٹھَنْ۔

Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

3 پَشْچاتْ سوکَتھَیَدْ اَہَں یِہُودِییَ اِتِ نِشْچَیَح کِلِکِیادیشَسْیَ تارْشَنَگَرَں مَمَ جَنْمَبھُومِح،ایتَنَّگَرِییَسْیَ گَمِلِیییلَنامْنودھْیاپَکَسْیَ شِشْیو بھُوتْوا پُورْوَّپُرُشاناں وِدھِوْیَوَسْتھانُسارینَ سَمْپُورْنَرُوپینَ شِکْشِتوبھَوَمْ اِدانِینْتَنا یُویَں یادرِشا بھَوَتھَ تادرِشوہَمَپِیشْوَرَسیوایامْ اُدْیوگِی جاتَح۔

„Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

4 مَتَمیتَدْ دْوِشْٹْوا تَدْگْراہِنارِیپُرُشانْ کارایاں بَدّھوا تیشاں پْرانَناشَپَرْیَّنْتاں وِپَکْشَتامْ اَکَرَوَمْ۔

Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

5 مَہایاجَکَح سَبھاسَدَح پْراچِینَلوکاشْچَ مَمَیتَسْیاح کَتھایاح پْرَمانَں داتُں شَکْنُوَنْتِ، یَسْماتْ تیشاں سَمِیپادْ دَمّیشَکَنَگَرَنِواسِبھْراترِگَنارْتھَمْ آجْناپَتْرانِ گرِہِیتْوا یے تَتْرَ سْتھِتاسْتانْ دَنْڈَیِتُں یِرُوشالَمَمْ آنَیَنارْتھَں دَمّیشَکَنَگَرَں گَتوسْمِ۔

som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.

6 کِنْتُ گَچّھَنْ تَنَّگَرَسْیَ سَمِیپَں پْراپْتَوانْ تَدا دْوِتِییَپْرَہَرَویلایاں سَتْیامْ اَکَسْمادْ گَگَنانِّرْگَتْیَ مَہَتِی دِیپْتِ رْمَمَ چَتُرْدِشِ پْرَکاشِتَوَتِی۔

Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.

7 تَتو مَیِ بھُومَو پَتِتے سَتِ، ہے شَولَ ہے شَولَ کُتو ماں تاڈَیَسِ؟ مامْپْرَتِ بھاشِتَ ایتادرِشَ ایکو رَووپِ مَیا شْرُتَح۔

Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

8 تَداہَں پْرَتْیَوَدَں، ہے پْرَبھے کو بھَوانْ؟ تَتَح سووادِیتْ یَں تْوَں تاڈَیَسِ سَ ناسَرَتِییو یِیشُرَہَں۔

Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

9 مَمَ سَنْگِنو لوکاسْتاں دِیپْتِں درِشْٹْوا بھِیَں پْراپْتاح، کِنْتُ مامْپْرَتْیُدِتَں تَدْواکْیَں تے نابُدھْیَنْتَ۔

Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

10 تَتَح پَرَں پرِشْٹَوانَہَں، ہے پْرَبھو مَیا کِں کَرْتَّوْیَں؟ تَتَح پْرَبھُرَکَتھَیَتْ، اُتّھایَ دَمّیشَکَنَگَرَں یاہِ تْوَیا یَدْیَتْ کَرْتَّوْیَں نِرُوپِتَماسْتے تَتْ تَتْرَ تْوَں جْناپَیِشْیَسے۔

Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

11 اَنَنْتَرَں تَسْیاح کھَرَتَرَدِیپْتیح کارَناتْ کِمَپِ نَ درِشْٹْوا سَنْگِگَنینَ دھرِتَہَسْتَح سَنْ دَمّیشَکَنَگَرَں وْرَجِتَوانْ۔

Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.

12 تَنَّگَرَنِواسِناں سَرْوّیشاں یِہُودِییاناں مانْیو وْیَوَسْتھانُسارینَ بھَکْتَشْچَ ہَنانِییَناما مانَوَ ایکو

Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

13 مَمَ سَنِّدھِمْ ایتْیَ تِشْٹھَنْ اَکَتھَیَتْ، ہے بھْراتَح شَولَ سُدرِشْٹِ رْبھَوَ تَسْمِنْ دَنْڈےہَں سَمْیَکْ تَں درِشْٹَوانْ۔

kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.

14 تَتَح سَ مَہْیَں کَتھِتَوانْ یَتھا تْوَمْ اِیشْوَرَسْیابھِپْرایَں ویتْسِ تَسْیَ شُدّھَسَتّوَجَنَسْیَ دَرْشَنَں پْراپْیَ تَسْیَ شْرِیمُکھَسْیَ واکْیَں شرِنوشِ تَنِّمِتَّمْ اَسْماکَں پُورْوَّپُرُشانامْ اِیشْوَرَسْتْواں مَنونِیتَں کرِتَوانَں۔

Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

15 یَتو یَدْیَدْ اَدْراکْشِیرَشْرَوشِیشْچَ سَرْوّیشاں مانَواناں سَمِیپے تْوَں تیشاں ساکْشِی بھَوِشْیَسِ۔

Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

16 اَتَایوَ کُتو وِلَمْبَسے؟ پْرَبھو رْنامْنا پْرارْتھْیَ نِجَپاپَپْرَکْشالَنارْتھَں مَجَّنایَ سَمُتِّشْٹھَ۔

Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!

17 تَتَح پَرَں یِرُوشالَمْنَگَرَں پْرَتْیاگَتْیَ مَنْدِرےہَمْ ایکَدا پْرارْتھَیے، تَسْمِنْ سَمَیےہَمْ اَبھِبھُوتَح سَنْ پْرَبھُوں ساکْشاتْ پَشْیَنْ،

Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

18 تْوَں تْوَرَیا یِرُوشالَمَح پْرَتِشْٹھَسْوَ یَتو لوکامَیِ تَوَ ساکْشْیَں نَ گْرَہِیشْیَنْتِ، مامْپْرَتْیُدِتَں تَسْییدَں واکْیَمْ اَشْرَوشَمْ۔

og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

19 تَتوہَں پْرَتْیَوادِشَمْ ہے پْرَبھو پْرَتِبھَجَنَبھَوَنَں تْوَیِ وِشْواسِنو لوکانْ بَدّھوا پْرَہرِتَوانْ،

Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,

20 تَتھا تَوَ ساکْشِنَح سْتِپھانَسْیَ رَکْتَپاتَنَسَمَیے تَسْیَ وِناشَں سَمَّنْیَ سَنِّدھَو تِشْٹھَنْ ہَنْترِلوکاناں واساںسِ رَکْشِتَوانْ، ایتَتْ تے وِدُح۔

og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.

21 تَتَح سوکَتھَیَتْ پْرَتِشْٹھَسْوَ تْواں دُورَسْتھَبھِنَّدیشِییاناں سَمِیپَں پْریشَیِشْیے۔

Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟

22 تَدا لوکا ایتاوَتْپَرْیَّنْتاں تَدِییاں کَتھاں شْرُتْوا پْروچَّیرَکَتھَیَنْ، اینَں بھُومَنْڈَلادْ دُورِیکُرُتَ، ایتادرِشَجَنَسْیَ جِیوَنَں نوچِتَمْ۔

Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟

23 اِتْیُچَّیح کَتھَیِتْوا وَسَنانِ پَرِتْیَجْیَ گَگَنَں پْرَتِ دھُولِیرَکْشِپَنْ

Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

24 تَتَح سَہَسْرَسیناپَتِح پَولَں دُرْگابھْیَنْتَرَ نیتُں سَمادِشَتْ۔ ایتَسْیَ پْرَتِکُولاح سَنْتو لوکاح کِنِّمِتَّمْ ایتاوَدُچَّیحسْوَرَمْ اَکُرْوَّنْ، ایتَدْ ویتُّں تَں کَشَیا پْرَہرِتْیَ تَسْیَ پَرِیکْشاں کَرْتُّمادِشَتْ۔

befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.

25 پَداتَیَشْچَرْمَّنِرْمِّتَرَجُّبھِسْتَسْیَ بَنْدھَنَں کَرْتُّمُدْیَتاسْتاسْتَدانِیں پَولَح سَمُّکھَسْتھِتَں شَتَسیناپَتِمْ اُکْتَوانْ دَنْڈاجْنایامْ اَپْراپْتایاں کِں رومِلوکَں پْرَہَرْتُّں یُشْماکَمْ اَدھِکاروسْتِ؟

Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟

26 ایناں کَتھاں شْرُتْوا سَ سَہَسْرَسیناپَتیح سَنِّدھِں گَتْوا تاں وارْتّامَوَدَتْ سَ رومِلوکَ ایتَسْماتْ ساوَدھانَح سَنْ کَرْمَّ کُرُ۔

Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟

27 تَسْماتْ سَہَسْرَسیناپَتِ رْگَتْوا تَمَپْراکْشِیتْ تْوَں کِں رومِلوکَح؟ اِتِ ماں بْرُوہِ۔ سوکَتھَیَتْ سَتْیَمْ۔

Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟

28 تَتَح سَہَسْرَسیناپَتِح کَتھِتَوانْ بَہُدْرَوِنَں دَتّواہَں تَتْ پَورَسَکھْیَں پْراپْتَوانْ؛ کِنْتُ پَولَح کَتھِتَوانْ اَہَں جَنُنا تَتْ پْراپْتوسْمِ۔

Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟

29 اِتّھَں سَتِ یے پْرَہارینَ تَں پَرِیکْشِتُں سَمُدْیَتا آسَنْ تے تَسْیَ سَمِیپاتْ پْراتِشْٹھَنْتَ؛ سَہَسْرَسیناپَتِسْتَں رومِلوکَں وِجْنایَ سْوَیَں یَتْ تَسْیَ بَنْدھَنَمْ اَکارْشِیتْ تَتْکارَنادْ اَبِبھیتْ۔

Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.

30 یِہُودِییَلوکاح پَولَں کُتوپَوَدَنْتے تَسْیَ ورِتّانْتَں جْناتُں وانْچھَنْ سَہَسْرَسیناپَتِح پَرےہَنِ پَولَں بَنْدھَناتْ موچَیِتْوا پْرَدھانَیاجَکانْ مَہاسَبھایاح سَرْوَّلوکاشْچَ سَمُپَسْتھاتُمْ آدِشْیَ تیشاں سَنِّدھَو پَولَمْ اَوَروہْیَ سْتھاپِتَوانْ۔

Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.