< Cantares de Salomâo 2 >

1 Eu sou a rosa de Sarom, o lírio dos vales.
Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
2 [Ele]: Como um lírio entre os espinhos, assim é minha querida entre as moças.
Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3 [Ela]: Como a macieira entre as árvores do bosque, assim é o meu amado entre os rapazes; debaixo de sua sombra desejo muito sentar, e doce é o seu fruto ao meu paladar.
Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
4 Ele me leva à casa do banquete, e sua bandeira sobre mim é o amor.
Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
5 Sustentai-me com passas, fortalecei-me com maçãs; porque estou fraca de amor.
Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
6 [Esteja] sua mão esquerda abaixo de minha cabeça, e sua direita me abraça.
Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
7 Eu vos ordeno, filhas de Jerusalém: jurai pelas corças e pelas cervas do campo, que não acordeis, nem desperteis ao amor, até que ele queira.
Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
8 [Esta é] a voz do meu amado: vede-o vindo, saltando sobre os montes, pulando sobre os morros.
Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
9 Meu amado é semelhante ao corço, ou ao filhote de cervos; eis que está atrás de nossa parede, olhando pelas janelas, observando pelas grades.
Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
10 Meu amado me responde, e me diz: [Ele]: Levanta-te, querida minha, minha bela, e vem.
Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
11 Porque eis que o inverno já passou; a chuva se acabou, e foi embora.
Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
12 As flores aparecem na terra, o tempo da cantoria chegou; e ouve-se a voz da rolinha em nossa terra.
Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
13 A figueira está produzindo seus figos verdes, e as vides florescentes dão cheiro; levanta-te, querida minha, minha bela, e vem.
Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
14 Pomba minha, que andas pelas fendas das rochas no oculto das ladeiras, mostra-me tua face, faze-me ouvir tua voz; porque tua voz é doce, e tua face agradável.
min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
15 Tomai-nos as raposas, as raposinhas, que danificam as vinhas, porque nossas vinhas estão florescendo.
Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
16 Meu amado é meu, e eu sou sua; ele apascenta entre os lírios.
Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
17 Antes do dia se romper, e das sombras fugirem, volta, amado meu, faze-te semelhante ao corço, ao filhote de cervos, sobre os montes de Beter.
til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!

< Cantares de Salomâo 2 >