< Salmos 104 >

1 Louva, minha alma, ao SENHOR; ó SENHOR meu Deus, tu és grandioso; de majestade e de glória estás vestido.
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Tu estás coberto de luz, como que uma roupa; estendes os céus como cortinas.
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 Ele, que fixou seus cômodos sobre as águas; que faz das nuvens sua carruagem; que se move sobre as asas do vento.
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
4 Que faz de seus anjos ventos, e de seus servos fogo flamejante.
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 Ele fundou a terra sobre suas bases; ela jamais se abalará.
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Com o abismo, como um vestido, tu a cobriste; sobre os montes estavam as águas.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 Elas fugiram de tua repreensão; pela voz de teu trovão elas se recolheram apressadamente.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 Os montes subiram [e] os vales desceram ao lugar que tu lhes tinha fundado.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Tu [lhes] puseste um limite, que não ultrapassarão; não voltarão mais a cobrir a terra.
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Ele envia fontes aos vales, para que corram por entre os montes.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 Elas dão de beber a todos os animais do campo; os asnos selvagens matam a sede [com elas].
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 Junto a elas habitam as aves dos céus, que dão [sua] voz dentre os ramos.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Ele rega os montes desde seus cômodos; a terra se farta do fruto de tuas obras.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Ele faz brotar a erva para os animais, e as plantas para o trabalho do homem, fazendo da terra produzir o pão,
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15 E o vinho, que alegra o coração do homem, [e] faz o rosto brilhar o rosto com o azeite; com o pão, que fortalece o coração do homem.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 As árvores do SENHOR são fartamente [nutridas], os cedros do Líbano, que ele plantou.
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 Onde as aves fazem ninhos, e os pinheiros são as casas para as cegonhas.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 Os altos montes são para as cabras selvagens; as rochas, refúgio para os coelhos.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Ele fez a lua para [marcar] os tempos, e o sol sobre seu poente.
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Ele dá ordens à escuridão, e faz haver noite, quando saem todos os animais do mato.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 Os filhos dos leões, rugindo pela presa, e para buscar de Deus sua comida.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 Quando o sol volta a brilhar, [logo] se recolhem, e vão se deitar em suas tocas.
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
23 Então o homem sai para seu trabalho e sua obra até o entardecer.
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
24 Como são muitas as suas obras, SENHOR! Tu fizeste todas com sabedoria; a terra está cheia de teus bens.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Este grande e vasto mar, nele há inúmeros seres, animais pequenos e grandes.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
26 Por ali andam os navios e o Leviatã que formastes, para que te alegrasses nele.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 Todos eles aguardam por ti, que [lhes] dês seu alimento a seu tempo [devido].
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 O que tu dás, eles recolhem; tu abres tua mão, [e] eles se fartam de coisas boas.
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
29 [Quando] tu escondes teu rosto, eles ficam perturbados; [quando] tu tiras o fôlego deles, [logo] eles morrem, e voltam ao seu pó.
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 Tu envias o teu fôlego, e logo são criados; e [assim] tu renovas a face da terra.
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31 A glória do SENHOR será para sempre; alegre-se o SENHOR em suas obras.
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 [Quando] ele olha para a terra, [logo] ela treme; [quando] ele toca nos montes, eles soltam fumaça.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
33 Cantarei ao SENHOR em [toda] a minha vida; tocarei música ao meu Deus enquanto eu existir.
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Meus pensamentos lhe serão agradáveis; eu me alegrarei no SENHOR.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Os pecadores serão consumidos da terra, e os maus não existirão mais. Bendizei, ó minha alma, ao SENHOR! Aleluia!
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

< Salmos 104 >