Psalms 50

1 KOT Ieowa manaman majanier o molipedo jappa jan ni tapin katipin lel ni a kiridi.

(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

2 Linan en Kot tapida jan Jion.

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

3 Atail Kot kotido, o a jota kin kotin japaimokit. Kijiniai kelail kin tion mo a, o melimel laud kin mi impa.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

4 A kotin molipe lan o jappa, pwen kapunala japwilim a aramaj akan!

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

5 Komail kapokon pena nai lelapok kan, me wiadar ar inau on ia ni anjau en mairon!

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

6 Nanlan pan kajaleda a pun; pwe Kot kin kotin kadeikada.

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

7 Komail nai aramaj akan ron, I pan padaki on komail. Ijrael, I pan kaparoki on komail: Nai Kot, om Kot.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

8 I jota pan kaloke uk pweki om mairon, pwe om mairon ijij kin wiaui on ia anjau karoj.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

9 Ari jo, I jota pan ale jan komail kau ol de kut o jip ol jan nan im omail.

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

10 Pwe man en nan wei karoj me ai o pil man akan, me mimi pon nana kid pak toto.

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

11 I aja manpir en nana karoj o jon en man karoj, me mi nan jap, kin mi re i.

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

12 Ma I men manadar, I jota pan indan uk, pwe jappa me ai o audepa karoj.

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

13 Da, koe lamelame, me I kin inon ion uduk en kau ol, de I men nim ntan kut ol?

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

14 Maironki danke on Kot o kapunalan me Lapalap o om inau.

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

15 Likwir don ia ni om injenjued, I ap pan dore uk ala, a koe pan kapina ia.

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 A Kot kotin majani on me japun o: Da me koe kaparok duen ai kujoned akan, o lokaia kida au om duen ai inau,

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

17 Pwe koe kin tateki tiak pun o mamaleki ai kujoned akan?

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

18 Ma koe pan kilan lipirap amen, koe kin ian i, o koe kin waroki on me kamal akan.

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

19 Au om kin lokaia kiwei me jued o lo om me likam.

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

20 Koe kin wonon o lokaia likam duen ri om; o nain in om putak koe kin karaune mal.

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

21 Koe wiada mepukat, a nai kin nenenla; koe ap kiki on, me nai dueta koe. A I pan kapun on uk o kajaleda mon maj om.

det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

22 Komail me mamaleki Kot, en aja, I pan kajor komail la o jota jauaj pamail pan mia.

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

23 Me kin maironki danke, kin kapina ia; o i al o, me I pan kajale on i duen maur en Kot.

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.