Salmenes 89
1 Ein salme til lærdom av ezrahiten Etan. Um Herrens miskunns verk vil eg æveleg syngja frå ætt til ætt vil eg med min munn forkynna hans truskap.
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 For eg segjer: Æveleg vert miskunn uppbygd, i himmelen gjer du din truskap fast.
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 «Eg hev gjort ei pakt med min utvalde, eg hev svore for David, tenaren min:
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 «Æveleg vil eg grunnfesta ditt avkjøme, og eg vil byggja din kongsstol frå ætt til ætt.»» (Sela)
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 Og himmelen prisar di undergjerning, Herre, og din truskap fær pris i samlingi av dei heilage.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 For kven i dei høge skyer likjest Herren? Kven er lik Herren millom gudesøner?
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Ein Gud som er ovskræmeleg i løynderådet til dei heilage, og til rædsla for alle som er ikring honom.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Herre, allhers drott, kven er sterk som du, Herre? Og din truskap er kringum deg.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 Du råder yver havsens ovmod; når bylgjorne i det reiser seg, stiller du deim.
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Du hev slege Rahab sund som ein ihelslegen, med din sterke arm hev du spreidt dine fiendar.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Himmelen er din, og jordi er di; jordriket og alt som er i det, hev du grunnlagt.
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 Nord og sud hev du skapt; Tabor og Hermon fegnast i ditt namn.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Du hev ein arm med velde; sterk er di hand, høg er di høgre hand.
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 Rettferd og rett er grunnvoll for din kongsstol; miskunn og truskap gjeng fyre di åsyn.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 Sælt er det folk som kjenner til glederop; i ljoset frå ditt andlit skal dei ferdast.
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 I ditt namn fegnast dei all dagen, og ved di rettferd vert dei upphøgde.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 For du er prydnaden i deira styrke, og ved din godhug lyfter du upp vårt horn.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 For Herren høyrer vår skjold til, og vår konge til Israels Heilage.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Den gong tala du i ei syn til dine trugne og sagde: «Eg hev lagt hjelp i handi på ein veldug, eg hev upphøgt ein ungdom av folket.
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 Eg hev funne David, tenaren min, med min heilage olje hev eg salva honom.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 Mi hand skal alltid vera med honom, og min arm skal styrkja honom.
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Fienden skal ikkje trengja honom, og den urettferdige skal ikkje kua honom.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Men eg vil krasa hans motstandarar for hans åsyn, og slå deim som hatar honom.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 Og min truskap og mi miskunn skal vera med honom, og i mitt namn skal hans horn verta upplyft.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Eg vil leggja hans hand på havet og hans høgre hand på elvarne.
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 Han skal ropa til meg: «Du er min far, min Gud og mitt frelse-fjell!»
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Og eg vil setja honom til den fyrstefødde, til den høgste av kongarne på jordi.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Mi miskunn imot honom vil eg æveleg halda ved lag, og mi pakt skal standa fast for honom.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Og eg vil halda uppe hans avkjøme til æveleg tid, og hans kongsstol so lenge himmelen varer.
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 Dersom hans born forlet mi lov og ikkje vandrar etter mine domar,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 dersom dei bryt mine bodord og ikkje held mine fyresegner,
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 då vil eg heimsøkja deira misgjerd med ris og deira skuld med plågor.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 Men mi miskunn vil eg ikkje taka frå honom, og ikkje vil eg svika i min truskap.
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Eg vil ikkje brjota mi pakt og ikkje brigda ordi frå mine lippor.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Eitt hev eg svore ved min heilagdom, sanneleg, for David vil eg ikkje ljuga.
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 Hans avkjøme skal vera til æveleg tid, og hans kongsstol som soli for mi åsyn.
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 Som månen skal han standa æveleg, og vitnet i skyi er trufast.» (Sela)
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 Og du hev støytt burt og forsmått, du hev vorte harm på den du hev salva.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Du hev rist av deg pakti med din tenar, du hev skjemt hans kruna og kasta henne på jordi.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 Du hev brote ned alle murarne hans, du hev gjort hans festningar til grusdungar.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Alle som fer fram på vegen, plundrar honom, han hev vorte til spott for grannarne sine.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Du hev upphøgt den høgre hand til hans motstandarar, du hev gjort alle hans fiendar glade.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Du hev og late og hans sverdsegg vika, og hev ikkje halde honom uppe i striden.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Du hev gjort ende på hans glans og kasta hans kongsstol til jordi.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Du hev korta av hans ungdoms dagar, du hev lagt skam yver honom. (Sela)
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Kor lenge, Herre, vil du løyna deg æveleg? Kor lenge skal din harm brenna som eld?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Kom då i hug kor stutt mitt liv er, og kor forgjengelege du hev skapt alle menneskjeborn.
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Kven fær vel liva og ikkje sjå dauden? Kven friar si sjæl frå helheims vald? (Sela) (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 Herre, kvar er dine nådegjerningar frå fordoms tid, som du med eid lova David i din truskap?
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Herre, kom i hug den skam som ligg yver dine tenarar, at eg må bera i fanget alle dei mange folk,
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 at dine fiendar spottar, Herre, at dei spottar hans fotspor som du hev salva.
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 Lova vere Herren æveleg! Amen, amen!
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
