Salomos Ordsprog 19

1 Betre er ein fatigmann som ferdast lytelaust enn ein mann med range lippor som attpå er ein dåre.

Bolji je siromah koji živi u nedužnosti nego čovjek opakih usana i k tomu bezuman.

2 Den som er tankelaus i hugen, gjeng det gale, og den som stig for fort med føterne, han stig i miss.

Revnost bez razboritosti nije dobra, i tko brzo hoda, spotiče se.

3 Mannsens eigi vitløysa fører til fall, men han harmast i sitt hjarta på Herren.

Ludost čovjeku kvari život, a srce mu se ljuti na Jahvu!

4 Velstand samla mange vener, men fatigmann vert skild frå venen sin.

Bogatstvo pribavlja mnoge prijatelje, a siromaha i njegov prijatelj ostavlja.

5 Det falske vitnet skal’kje verta urefst, og den som andar lygn, skal ikkje sleppa undan.

Lažljiv svjekok ne ostaje bez kazne, i tko širi laži, neće uteći.

6 Mange smeikjer den gjæve, og kvar mann er ven med den rauste.

Mnogi laskaju licu odličnikovu i svatko je prijatelj čovjeku darežljivu.

7 Fatigmanns brør hatar honom alle, enn meir dreg hans vener seg burt frå honom. Han fer etter ord som er inkjevetta.

Na siromaha mrze sva braća njegova, još više se udaljuju od njega prijatelji njegovi: on hlepi za dobrim riječima, ali ih ne nalazi!

8 Den som elskar si sjæl, han vinn seg vit, den som vaktar sitt skyn, skal finna lukka.

Tko stječe razboritost, ljubi sebe, a tko čuva razum, nalazi sreću.

9 Det falske vitnet skal’kje verta urefst, og den som andar lygn, skal tynast.

Lažljiv svjedok ne ostaje bez kazne, i tko širi laži, propada.

10 Det høver ei for dåren å hava gode dagar, enn mindre for ein træl å råda yver hovdingar.

Ne dolikuje bezumnomu živjeti raskošno, a još manje sluzi vlast nad knezovima.

11 Mannsens klokskap gjev honom tol, og det er hans æra å tilgjeva brot.

Um čovjeka usteže od srdžbe, a čast mu je oprostiti krivicu.

12 Konungs harm er som når løva burar, men godhugen hans er som dogg i graset.

Kraljev je gnjev kao rika lavlja, a njegova milost kao rosa bilju.

13 Ein dårleg son er reint ei ulukka for far sin, og kjerringtrætta er som si-drop frå taket.

Nesreća je ocu svojemu bezuman sin, i neprestano prokišnjavanje svađe su ženine.

14 Hus og gods er fedre-arv, men frå Herren kjem ei vitug kona.

Kuća se i bogatstvo baštine od otaca, a od Jahve je žena razumna.

15 Leta svæver tungt i svevn, og letingen skal svelta.

Lijenost navlači čovjeku dubok san i nemarna duša gladuje.

16 Den som tek vare på bodet, tek vare på sitt liv, den som ei ansar si åtferd, skal missa livet.

Tko se drži zapovijedi, čuva život svoj, a tko ne pazi putove svoje, umire.

17 Den som gjer miskunn mot armingen, låner til Herren, og av honom fær han vederlag for si velgjerning.

Jahvi pozaima tko je siromahu milostiv, i on će mu platiti dobročinstvo.

18 Aga son din, for endå er det von, men lat deg ikkje driva til å drepa honom.

Kažnjavaj sina svoga dok ima nade, ali ne idi za tim da ga ubiješ.

19 Den som er svært sinna, lyt bøta for det, for um du hjelper han, du gjer vondt verre.

Tko je jarostan, plaća globu, i kad ga štediš, samo uvećavaš njegov gnjev.

20 Høyr på råd og lat deg aga, so du til slutt kann verta vis.

Slušaj savjet i primaj pouku, kako bi naposljetku postao mudar.

21 Mange tankar er i mannsens hjarta, men Herrens råd fær framgang.

Mnogo je namisli u srcu čovječjem, ali što Jahve naumi, to i bude.

22 Mannsens miskunn er hans gode vilje, og fatig man er betre enn ein som lyg.

Dražest je čovjekova u dobroti njegovoj, i bolji je siromah od lažljivca.

23 Otte for Herren fører til liv, mett fær ein kvila og vert ikkje heimsøkt med vondt.

Strah Gospodnji daje život, i tko se njime ispuni, zlo ga ne pohodi.

24 Stikk den late si hand i fatet, so idest han ei ta ho upp att til munnen.

Lijenčina umače ruku u zdjelu, ali je ustima svojim ne prinosi.

25 Slær du spottaren, so vert uvitingen klok, og agar du den vituge, so fær han vit på kunnskap.

Udari podsmjehivača, i lud se opameti; ukori razumnog, i shvatit će znanje.

26 Den som er vond med far sin og jagar mor si burt, han er ein son til skam og skjemd.

Sin je sramotan i pokvaren tko zlostavlja oca i odgoni majku.

27 Høyr ikkje soleis på refsing, son min, at du villar deg burt frå kunnskaps ord!

Prestani, sine moj, slušati naputke koji odvode od riječi spoznaje!

28 Eit nidings-vitne spottar det som rett er, og munnen på gudlause gløyper urett.

Nevaljao se svjedok podruguje pravdi i usta opakih gutaju nepravdu.

29 Refsingsdomar er ferdige for spottaren og slag for ryggen på dårar.

Pripravljene su kazne podsmjevačima i udarci za leđa bezumnika.