< Salmenes 38 >

1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
Ein Psalm Davids zum Gedächtnis. HERR, strafe mich nicht in deinem Zorn und züchtige mich nicht in deinem Grimm!
2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
Denn deine Pfeile stecken in mir, und deine Hand drücket mich.
3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
Es ist nichts Gesundes an meinem Leibe vor deinem Dräuen, und ist kein Friede in meinen Gebeinen vor meiner Sünde.
4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
Denn meine Sünden gehen über mein Haupt, wie eine schwere Last sind sie mir zu schwer worden.
5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
Meine Wunden stinken und eitern vor meiner Torheit.
6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
Ich gehe krumm und sehr gebückt; den ganzen Tag gehe ich traurig.
7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
Denn meine Lenden verdorren ganz, und ist nichts Gesundes an meinem Leibe.
8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
Es ist mit mir gar anders und bin sehr zerstoßen. Ich heule vor Unruhe meines Herzens.
9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
HERR, vor dir ist alle meine Begierde und mein Seufzen ist dir nicht verborgen.
10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
Mein Herz bebet, meine Kraft hat mich verlassen, und das Licht meiner Augen ist nicht bei mir.
11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
Meine Lieben und Freunde stehen gegen mich und scheuen meine Plage, und meine Nächsten treten ferne.
12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
Und die mir nach der Seele stehen, stellen mir; und die mir übel wollen, reden, wie sie Schaden tun wollen, und gehen mit eitel Listen um.
13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
Ich aber muß sein wie ein Tauber und nicht hören, und wie ein Stummer, der seinen Mund nicht auftut.
14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
Und muß sein wie einer, der nicht höret und der keine Widerrede in seinem Munde hat.
15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
Aber ich harre, HERR, auf dich; du, HERR, mein Gott, wirst erhören.
16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
Denn ich denke, daß sie ja sich nicht über mich freuen. Wenn mein Fuß wankete; würden sie sich hoch rühmen wider mich.
17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
Denn ich bin zu Leiden gemacht, und mein Schmerz ist immer vor mir.
18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
Denn ich zeige meine Missetat an und sorge für meine Sünde.
19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
Aber meine Feinde leben und sind mächtig; die mich unbillig hassen, sind groß.
20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
Und die mir Arges tun um Gutes, setzen sich wider mich, darum daß ich ob dem Guten halte.
21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
Verlaß mich nicht, HERR, mein Gott; sei nicht ferne von mir!
22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!

< Salmenes 38 >