Salmenes 25

1 Av David. Til dig, Herre, løfter jeg min sjel.

Pesem Davidova: K tebi, Gospod, dvigam dušo svojo.

2 Min Gud, til dig har jeg satt min lit; la mig ikke bli til skamme, la ikke mine fiender fryde sig over mig!

Bog moj, v té zaupam, naj se ne osramotim, sovražniki moji naj se ne radujejo nad mano.

3 Ja, ingen av dem som bier på dig, skal bli til skamme; de skal bli til skamme som er troløse uten årsak.

Tudi kdor čaka tebe, naj se ne osramoti; osramoté se naj, kateri izdajalsko ravnajo po krivem.

4 Herre, la mig kjenne dine veier, lær mig dine stier!

Pota svoja mi kaži, Gospod; steze svoje úči me.

5 Led mig frem i din trofasthet og lær mig! for du er min frelses Gud, på dig bier jeg hele dagen.

Daj, da hodim po resnici tvoji, in úči me; ker ti si Bog blaginje moje, tebe čakam ves dan.

6 Herre, kom din barmhjertighet i hu og din miskunnhets gjerninger! for de er fra evighet.

Spomni se usmiljenja svojega, Gospod, in milosti svojih, da so od vekomaj.

7 Kom ikke min ungdoms synder og mine misgjerninger i hu! Kom mig i hu efter din miskunnhet for din godhets skyld, Herre!

Grehov mladosti moje in pregreškov mojih ne spominjaj se; po milosti svoji spominjaj se me ti, zavoljo dobrote svoje, Gospod.

8 Herren er god og rettvis; derfor lærer han syndere veien.

Dober in pravičen je Gospod: zatorej uči grešnike pot;

9 Han leder de saktmodige i det som rett er, og lærer de saktmodige sin vei.

Dela, da hodijo krotki po pravici, in krotke uči pot svojo.

10 Alle Herrens stier er miskunnhet og trofasthet imot dem som holder hans pakt og hans vidnesbyrd.

Vse steze Gospodove so milost in zvestoba njim, ki hranijo zavezo njegovo in pričanja njegova.

11 For ditt navns skyld, Herre, forlat mig min misgjerning! for den er stor.

Zavoljo imena svojega, Gospod, bodeš torej prizanesel krivici moji, ker velika je.

12 Hvem er den mann som frykter Herren? Ham lærer han den vei han skal velge.

Kakošen bode mož tisti, kateri se boji Gospoda, ki ga uči, katero pot naj izvoli?

13 Hans sjel skal stadig ha det godt, og hans avkom skal arve landet.

Duša njegova bode prenočevala v dobrem, in seme njegovo bode dedovalo deželo.

14 Herren har fortrolig samfund med dem som frykter ham, og hans pakt skal bli dem kunngjort.

Skrivnost Gospodova biva pri njih, ki se ga bojé, in zaveza njegova, da po izkušnji priča zanje.

15 Mine øine er alltid vendt til Herren, for han drar mine føtter ut av garnet.

Oči moje gledajo neprestano v Gospoda; ker on potegne iz mreže noge moje.

16 Vend dig til mig og vær mig nådig! for jeg er enslig og elendig.

Ozri se v mé, in milost mi stóri; ker samoten sem in ubožen.

17 Mitt hjertes angst har de gjort stor; før mig ut av mine trengsler!

Stiske srca mojega se razširjajo; iz nadlog mojih potegni me.

18 Se min elendighet og min nød, og forlat mig alle mine synder!

Poglej siromaštvo moje in težavo mojo; in odpusti vse grehe moje.

19 Se mine fiender, de er mange, og de hater mig med urettferdig hat.

Ozri se v sovražnike moje, ker močneji so; in s hudim sovraštvom me sovražijo.

20 Bevar min sjel og redd mig, la mig ikke bli til skamme! for jeg tar min tilflukt til dig.

Reši dušo mojo in otmi me; naj se ne osramotim, ker pribegam k tebi.

21 La uskyld og opriktighet verge mig! for jeg bier på dig.

Poštenost naj me brani in pravica, ker tebe čakam.

22 Forløs, Gud, Israel av alle dets trengsler!

Reši, Bog, Izraela vseh zatiranj njegovih.