Salmenes 25

1 Av David. Til dig, Herre, løfter jeg min sjel.

K tebi, Gospode, podižem dušu svoju.

2 Min Gud, til dig har jeg satt min lit; la mig ikke bli til skamme, la ikke mine fiender fryde sig over mig!

Bože moj! u tebe se uzdam; ne daj da se osramotim, da mi se ne svete neprijatelji moji.

3 Ja, ingen av dem som bier på dig, skal bli til skamme; de skal bli til skamme som er troløse uten årsak.

I koji se god u te uzdaju, neæe se osramotiti; osramotiæe se oni koji se odmeæu od tebe besputno.

4 Herre, la mig kjenne dine veier, lær mig dine stier!

Pokaži mi, Gospode, putove svoje, nauèi me hoditi stazama tvojim.

5 Led mig frem i din trofasthet og lær mig! for du er min frelses Gud, på dig bier jeg hele dagen.

Uputi me istini svojoj, i nauèi me; jer si ti Bog spasenja mojega, tebi se nadam svaki dan.

6 Herre, kom din barmhjertighet i hu og din miskunnhets gjerninger! for de er fra evighet.

Opomeni se milosrða svojega, Gospode, i milosti svoje; jer su otkako je vijeka.

7 Kom ikke min ungdoms synder og mine misgjerninger i hu! Kom mig i hu efter din miskunnhet for din godhets skyld, Herre!

Grijehova mladosti moje, i mojih prijestupa ne pominji; po milosti svojoj pomeni mene, radi dobrote svoje, Gospode!

8 Herren er god og rettvis; derfor lærer han syndere veien.

Dobar je i pravedan Gospod; toga radi pokazuje grješnicima put.

9 Han leder de saktmodige i det som rett er, og lærer de saktmodige sin vei.

Upuæuje krotke istini, uèi krotke hoditi putem njegovijem.

10 Alle Herrens stier er miskunnhet og trofasthet imot dem som holder hans pakt og hans vidnesbyrd.

Svi su putovi Gospodnji milost i istina onima koji drže zavjet njegov i otkrivenje njegovo.

11 For ditt navns skyld, Herre, forlat mig min misgjerning! for den er stor.

Radi imena svojega, Gospode, oprosti grijeh moj, jer je velik.

12 Hvem er den mann som frykter Herren? Ham lærer han den vei han skal velge.

Koji se èovjek boji Gospoda? On æe mu pokazati koji put da izbere.

13 Hans sjel skal stadig ha det godt, og hans avkom skal arve landet.

Duša æe njegova u dobru poèivati, i sjeme æe njegovo vladati zemljom.

14 Herren har fortrolig samfund med dem som frykter ham, og hans pakt skal bli dem kunngjort.

Tajna je Gospodnja u onijeh koji ga se boje, i zavjet svoj javlja im.

15 Mine øine er alltid vendt til Herren, for han drar mine føtter ut av garnet.

Oèi su mi svagda upravljene ka Gospodu, jer on izvlaèi iz zamke noge moje.

16 Vend dig til mig og vær mig nådig! for jeg er enslig og elendig.

Pogledaj me i smiluj se na me, jer sam inokosan i nevoljnik.

17 Mitt hjertes angst har de gjort stor; før mig ut av mine trengsler!

Nek se raširi stisnuto srce moje, iz tjeskobe moje izvadi me.

18 Se min elendighet og min nød, og forlat mig alle mine synder!

Vidi jade moje i muku moju, i oprosti mi sve grijehe moje.

19 Se mine fiender, de er mange, og de hater mig med urettferdig hat.

Pogledaj neprijatelje moje kako ih je mnogo i kakvom me pakosnom nenavišæu nenavide.

20 Bevar min sjel og redd mig, la mig ikke bli til skamme! for jeg tar min tilflukt til dig.

Saèuvaj dušu moju i izbavi me; ne daj da se osramotim, jer se u tebe uzdam.

21 La uskyld og opriktighet verge mig! for jeg bier på dig.

Bezazlenost i pravda neka me saèuva, jer se u tebe uzdam.

22 Forløs, Gud, Israel av alle dets trengsler!

Izbavi, Bože, Izrailja od svijeh nevolja njegovijeh.