Markus 8
1 I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:
I A mau la no, he ahakanaka nui loa, aole nae a lakou mea e paina'i, kahea mai la Iesu i kana mau haumana, i mai la ia lakou,
2 Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;
Ke aloha aku nei au i ka ahakanaka, no ka mea, ua noho pu iho nei lakou me au, i na la ekolu, aole hoi a lakou mea e paina'i.
3 og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.
Ina e hookuu aku au ia lakou i ko lakou hale me ka pololi, e mauleule no lakou ma ke alanui; no ka mea, mai kahi loihi ka hele ana mai o kekahi poe o lakou.
4 Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?
I aku la kana poe haumana ia ia, Nohea la e hiki ai i kekahi ke hoomaona'i ia lakou nei iloko o ka waonahele?
5 Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.
Ninau mai la oia ia lakou, Ehia na popo berena a oukou? I mai la lakou, Ehiku.
6 Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.
Kanoha mai la ia i kanaka e noho ilalo ma ka lepo. Lawe ae la ia i na popo berena ehiku, hoomaikai aku la, wawahi iho la, haawi mai ia i kana poe haumana, e kau aku imua o ka ahakanaka; a kau aku la lakou.
7 Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.
He mau wahi ia liilii no hoi kekahi a lakou; hoomaikai aku la ia, a kauoha mai la, e kau aku no hoi ia mau mea.
8 Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.
Ai iho la lakou a maona, a hoiliili iho la lakou i ke koena ai, ehiku hinai i piha.
9 Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.
A o ka poe i ai, eha tausani lakou; a hookuu aku la oia ia lakou.
10 Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.
Alaila, ee pu aku la ia me kana poe haumana iluna o ka moku, a holo ae la i na mokuna o Dalamanuta.
11 Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.
Hele mai la ka poe Parisaio, a hoomaka e ninaninau mai ia ia, me ka imi i hoailona ana, mai ka lani mai, i hoao ai lakou ia ia.
12 Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.
Uwe nui iho la ia iloko o kona naau, i ae la, No ke aha la keia hanauna e imi mai nei i hoailona? Oiaio ke hai aku nei au ia oukou, Aole e haawiia'ku ka hoailona no keia hanauna.
13 Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.
Haalele iho la oia ia lakou, ee hou aku la maluna o ka moku, a holo aku la i kela kapa.
14 Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.
Ua poina ia lakou ke lawe pu i ka berena, hookahi wale no popo berena a lakou iloko o ka moku.
15 Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!
Kauoha mai la oia ia lakou, i mai la, E ao oukou e makaala, no ka mea hu a ka poe Parisaio, a me ka mea hu o Herode.
16 Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.
Ohumu malu iho la lakou ia lakou iho no, i ae la, No ko kakou berena ole paha.
17 Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?
Ua ike no o Iesu, a i mai la oia ia lakou, No ke aba la oukou i ohumu ai i ko oukou berena ole? Aole anei oukou i noonoo? Aole anei iike? Ua paakiki anei ko oukou naau?
18 Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu
He mau maka no ko oukou, aole anei oukou i ike? He mau pepeiao no ko oukou, aole anei oukou i lohe? Aole anei oukou i hoomanao?
19 da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.
I kuu wawahi ana i na popo berena elima, na na tausani elima, ehia la na hinai i piha i ke koena ai a oukou i hoiliili ai? Hai aku la lakou ia ia, He umikumamalua.
20 Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.
A i na hiku na na tausani eha, ehia la na hinai i piha i ke koena ai a oukou i hoiliili ai? Hai aku la lakou ia ia, Ehiku.
21 Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?
A olelo mai la ia ia lakou, Pehea la hoi i hoomaopopo ole mai ai oukou?
22 Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.
Hele mai la ia i Betesaida, alaila, nalihali ae la lakou i kekahi kanaka makapo io na la, nonoi aku la ia ia, e hoopa mai ia ia.
23 Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.
Lalau iho la ia i ka lima o ke kanaka makapo, alakai aku la ia ia, mai ke kauhale aku; kuha mai la ia i kona mau maka, hoopa mai la kona lima ia ia, ninau mai la i kona ike ana i kekahi mea.
24 Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.
Nana ae la ia iluna, i aku la, Ke ike nei au i kanaka, me he mau laau la e hele ana.
25 Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.
Mahope iho, kau hou mai la ia i kona lima ma na maka ona, a hoonana hou aku la ia ia iluna; a ola ae la ia, a ike maopopo iho la i kela kanaka i keia kanaka.
26 Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.
Hoihoi ae la o Iesu ia ia i kona hale, i ae la, Mai hele aku i ke kauhale, mai hai aku i ko ke kauhale.
27 Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?
Hele aku la Iesu, a me kana poe haumana i na kauhale o Kaisareia Pilipi; ninau ae la ia i kana poe haumana ma ke alaloa, i ka i ana, Owai la wau i ka kanaka olelo?
28 De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.
I aku la lakou, O Ioane Bapetite; a o Elia i ka kekahi; a o kekahi o na kaula i ka kekahi.
29 Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.
Ninau mai la oia ia lakou, Owai la hoi au i ka oukou olelo? Hai aku la o Petero, i aku la ia ia, O ka Mesia no oe.
30 Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.
Papa mai la oia ia lakou, mai hai aku ia ia i kekahi kanaka.
31 Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.
Ilaila kana hoomaka ana e hoike mai ia lakou e hoomainoino nui ia ke Keiki a ke kanaka, a e hooleia e ka poe kahiko, a me ka poe kahuna nui, a me ka poe kakauolelo, a e pepehiia oia, a po akolu ae e ala hou mai.
32 Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.
Hai maopopo mai la oia ia olelo; alaila. lalau ae la o Petero ia ia, a hoomaka e papa aku la ia ia.
33 Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.
Haliu ae la Iesu, nana ae la i kana mau haumana, papa ae la ia Petero, i ae la, E hele oe pela mahope o'u, e Satana, no ka mea, aole i like kou manao me ko ke Akua, aka, me ko na kanaka.
34 Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.
A kahea mai la ia i kanaka, a i kana poe haumana no hoi, i mai la ia lakou, O ka mea makemake e hahai mai mahope o'u, e hoole oia ia ia iho, a e kaikai i kona kea, a e hahai mai ia'u.
35 For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.
O ka mea manao e malama i kona ola nei, e lilo auanei kona ola, a o ka mea haalele i kona ola no'u nei, a no ka enanelio, e loaa ia ia ke ola.
36 For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?
Heaha la uanei ko ke kanaka pomaikai ke loaa ia ia ke ao nei a pau, a lilo aku kona uhane?
37 For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?
Heaha la hoi ko ke kanaka kumu e haawi aku ai, e loaa hou mai ai kona uhane?
38 For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.
O ka mea e hilahila mai ia'u a me ka'u olelo, i keia hanauna kolohe a hana hewa, e hilahila no hoi ke Keiki a ke kanaka ia ia i kona wa e hele mai ai me ka nani o kona Makua, me na anela hemolele.
