Jobs 39

1 Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

Gamkel ho khun itih phat le nou anei jiuvem ti nahet em? sajuh ho gam lah a aso u khu namu khah tah em?

2 Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

Lha ijat gai uvem ti nahet khah em? itih phat le soh diu ham ti nahet em?

3 De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

Anou neina dingin tolla aboh mat jiuvin chule ason chu ahing doh jiuve.

4 Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

Anou ho chu tollhanga akivah khang jiuvin chuti chun achennau adalhah teng ahung kinungle ji tapouve.

5 Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

Gamlah sangan khu kon chamlhatna apeh a chule akihenna khao kon alhap peh ham?

6 det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

Gamthip lah hi amaho umna dinga kapeh ahin achenna diuvin hamhing ke louna gam kepei.

7 Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

Khopi sung husa atheinom pon chuleh ahohsal diu kangtalai tol jong aumpoi.

8 Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

Molsang lah chu akivahnau mun ahin, hamhing don thah jouse ahol lelei.

9 Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

Gamlah bongchal chu vahngoi din anop peh dem? Nagancha an koina huong sunga chun jan khat beh aum nadem?

10 Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?

Gam bong chu naloukhoi nalang konna chu nakhum theija nalou nakhoipeh ding hinam?

11 Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

Athahat na chu eipente ti natahsan em? nadalhah a chule nana natoh peh ding chu natahsan em?

12 Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

Nachang in langa po dinga nanganse ding ham? Chuleh na changphol a konna chang nahin pohpeh ding hinam?

13 Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

Vangongchai jin alha ahin jap jin ahinlah nachakang toh tekah thei ahipoi.

14 Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

Vangongchaijin atwi leiset chunga atha jin leivui khun akahlum dinga akoiji ahi.

15 og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

Thilkhat touvin akengin chonkeh inte ahiloule gamsa khattouvin sumathah inte tijong agelpoi.

16 Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

Anoute chunga jong a engse lheh jengin ama a hilou bang bangin athi diu jong khoh asapoi.

17 For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

Ajeh chu Pathen in ama a konna chihna alahdoh peh a, thil hetkhen theina apehlou ahi.

18 Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

Ahinlah itih phat hijongle lhai dinga ahung chopdoh phat phat uleh sakol lhaihat pen pen jong achunga toupa toh adalha tha jitai.

19 Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

Sakol thahat khu nangin napeh hija ahiloule angonga amul bahkai khu nangin nakesah ham?

20 Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

Khaokhopi kichop thei banga akichop theina khu nangin napeh ham? Anah khon gin khu tijat jat aum jenge.

21 Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

Galsat dinga ahung kipatdoh tengle atin in leiset akhot in athahat in akipah jin ahi.

22 Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

Chemjam masanga ajam pon, kichat kiti chu anuisat in chuleh kichatna aneipoi.

23 Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

Thalchang amalam ngan aleng jeng jung in, chuleh tengcha leh tenglung aval lah lah jenge.

24 Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

Lunghang tah in akengtin in tol akhot jal lah lah in chule kelngoi ki ahung kimut ging phat in galmun manon alhaikit jitai.

25 Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

Saki kimut gin chun anah akhongin gamla tah a konin gal gimnam ajan, gal kisat gin thong leh captian pa thupeh ngah in akinuh nuh jenge.

26 Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

Mu khu nangin nachihna a nahilla vanlama sangtah'a lengle le a chule alhaving teni khu lhanglam nga ajah ji ham?

27 Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

Muvanlai sangtah'a alentouva chunglang peh a buh asah khu nangin nepeh ham?

28 Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

Kolsong chunga achengin gamlatah songkuo hoa chenna in akiseme.

29 Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

Hiche a konhin aneh ding sahing akihol in mitchim keuvin avelhi jingin ahi.

30 Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

Anouten thisan achop chop un gancha thikam umna hiche munna chu ama namu ding ahi.