2 Samuel 22
1 David kvad denne sang for Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Og han sa: Herren er min klippe og min festning og min redder,
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 min klippefaste Gud, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg og min tilflukt, min frelser; fra vold frelser du mig.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Dødens bølger omspente mig, fordervelsens strømmer forferdet mig.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for hans ører.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Da rystet og bevet jorden, himmelens grunnvoller skalv, og de rystet; for hans vrede var optendt.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Og han fór på kjeruber og fløi, og han lot sig se på vindens vinger.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Og han gjorde mørke til skjul rundt omkring sig, vannmasser, tykke skyer.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Frem av glansen foran ham brente gloende kull.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Herren tordnet fra himmelen, den Høieste lot sin røst høre.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Og han utsendte piler og spredte dem omkring - lyn og forvirret dem.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Da kom havets strømmer til syne; jordens grunnvoller blev avdekket ved Herrens trusel, for hans neses åndepust.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Han fridde mig ut fra min sterke fiende, fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud;
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 for alle hans lover hadde jeg for øie, og fra hans bud vek jeg ikke,
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter min renhet for hans øine.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise stridsmann viser du dig rettvis,
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Elendige folk frelser du, men dine øine er mot de overmodige; dem fornedrer du.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 For du er mitt lys, Herre, og Herren opklarer mitt mørke.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, ved min Gud springer jeg over murer.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe foruten vår Gud?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Gud, han er mitt sterke vern og leder den ulastelige på hans vei.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Han gir ham føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Han oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Og du gir mig din frelse til skjold, og din mildhet gjør mig stor.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Jeg vil forfølge mine fiender og ødelegge dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Jeg gjør ende på dem og knuser dem, så de ikke kan reise sig; de faller under mine føtter.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, mine avindsmenn utrydder jeg.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 De ser sig om, men der er ingen frelser - efter Herren, men han svarer dem ikke.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Og jeg knuser dem som jordens støv; jeg sønderknuser dem, tramper dem ned som søle på gatene.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Og du redder mig fra mitt folks kamper, du bevarer mig til å være hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenner, tjener mig.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Fremmede kryper for mig; bare de hører om mig, blir de mig lydige.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses klippefaste Gud,
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 og som fører mig ut fra mine fiender; over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Derfor vil jeg prise dig, Herre, blandt hedningene og lovsynge ditt navn.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Han gjør frelsen stor for sin konge, og han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
