Matthew 23
1 Adudagi Jisuna miyamsing amadi mahakki tung-inbasing aduda hairak-i,
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2 “Wayel Yathanggi ojasing amasung Pharisee-singna Moses-ki phamphamda phammi.
„Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
3 Maram aduna makhoina haiba pumnamak adu nakhoina ngak-u amasung tou. Adumakpu makhoina touba matou adugumnadi touganu, maramdi makhoina tambiba wa adu makhoina toude.
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
4 Makhoina arumba amadi pubada wagadaba potlumsingbu misinggi marengbanda thonggatli, adubu makhoi masanadi makhoibu mateng pangnanaba khudombi phaoba thanggatningde.
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
5 Aduga makhoina touba thabak khudingmak misingna unanaba tou-i. Makhoina Mapugi Puyagi aiba wahei haptuna sijinnaba sawunna semba upu adu pak-halli aduga makhoigi phigi phinasing adu cholhalli.
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.
6 Aduga makhoina chak-khangbada ikaikhumnaba misinggi phamphamda amadi Synagogue-singda akhannaba phamphamda phamba pammi.
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne
7 Makhoina keithelnachingba miyam tinba maphamda chatpada misingna makhoibu ikaikhumnabaga loinana koubirakpa amadi ‘Rabbi’ haina kouhanba pammi.
og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8 Adubu nakhoibudi ‘Rabbi’ kouhan-ganu, maramdi nakhoigi ojadi ama-khaktani, aduga nakhoi pumnamak nachin-nanao ngaktani.
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
9 Aduga malem asida leiriba kanagumba amada ‘Ipa,’ haina kouganu maramdi nakhoigi Napa Ibungodi ama-khaktani aduga mahakti swargada lei.
Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
10 Aduga nakhoibudi oja kouhan-ganu, maramdi nakhoigi ojadi Christta mathantani.
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
11 Nakhoigi narakta khwaidagi chaoba mahak aduna nakhoigi manai oigani.
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
12 Masa mathanta chaojaningba mahak adubu nolluk-han-gani, aduga masana nollukchaba mahak adubu chaohanbigani.”
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
13 “Adubu aphasasinnaba, he Wayel Yathanggi ojasing amasung Pharisee-sing nakhoidi awabanida! Maramdi misingna changjagadaba swarga leibakki thong adu nakhoina thingjilli. Aduga nakhoi nasamaksu maduda changde aduga maduda changnaba hotnajariba makhoi adubusu nakhoina thing-i.
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.
14 Aphasasinaba, he Wayel Yathanggi ojasing amasung Pharisee-sing nakhoidi awabanida! Maramdi nakhoina lukhrabisingdagi khudongchaba louduna mayum-makei mulli, aduga misingna unanabagidamak tousinnaduna Tengban Mapuda haijaba adu sangna haijei. Maram aduna nakhoina henna kanba cheirak phanggani.
[Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]
15 “Aphasasinaba, he Wayel Yathanggi ojasing amasung Pharisee-sing nakhoidi awabanida! Maramdi nakhoina mi amabu nakhoigi lainingda olhannabagidamak ipak kaya amasung lamdam kaya koina chatli. Aduga mahakna ollaklabada mahakpu nakhoina oiba adudagi saruk ani henna norokki macha oihalli.” (Geenna g1067)
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
16 “Mittangba lamjingbasa, nakhoidi awabanida! Nakhoina hai ningnasang panduna wasakpadi karisu natte, ‘Adubu Mapugi Sanglengi sana adu panduna wasakpa mahak adu mahakki wasak aduna pullabani.’
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
17 Apangba amasung mittangbasa! Sanaga sana adubu senghalliba Mapugi Sang aduga kanana henna chaobage?
I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
18 Aduga nakhoina asisu tambi madudi, ‘Kanagumbana latnapung panduna wasaklabasu karisu natte, adubu latnapunggi mathakta leiba athenpot adu panduna wasakpa mahak adudi mahakki wasak aduna pullabani.’
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.
19 Apangba amasung mittangbasa! Athenpotka athenpot adubu senghalliba latnapungga kanana henna chaobage?
I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
20 Maram aduna latnapung panduna wasakliba mahak aduna latnapung amadi madugi mathakta leiriba pot pumnamak adubu panduna wasaklabani.
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
21 Aduga Mapugi sang panduna wasakliba mahak aduna madubu amasung madugi manungda leiba Tengban Mapu mahakpu panduna wasaklabani.
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
22 Aduga swarga panduna wasakliba mahak aduna Tengban Mapugi phambalbu amasung madugi mathakta phamliba Tengban Mapu mahakpu panduna wasaklabani.”
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.
23 “Aphasasinnba, he Wayel Yathanggi ojasing amasung pharisee-sing nakhoidi awabanida! Maramdi nakhoina nungsihidak, hop, amadi jira phaoba saruk taragi ama katli adubu nakhoina Wayel Yathanggi maru oiba hiramsing haibadi achumba wayel, chanbiba, amasung thajaba yaba adubudi thou-oide. Hoi nakhoina madusu tougadabani adubu henna maruoibasing adubu thou-oidaba touroidabani.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
24 Mittangba lamjingbasa! Nakhoina nakhoigi thaknanaba isingdagi tumitpudi phijumda chumthok-i adubu chaoraba utpudi yotsilli!”
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25 “Aphasasinnaba, he Wayel Yathanggi ojasing amasung Pharisee-sing nakhoidi awabanida! Maramdi nakhoigi pukham tenggotki mapan thangba saruk adubudi sengdok-i, adubu manungdadi mihouba amasung masa khudum chanjadabana pik thalli.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
26 Mittangba Pharisee-sa! Nakhoina ahanbada pukham tenggotki manung thangba saruk adu hanna sengdok-u, aduga mapan thangba adusu senglakkani.”
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.
27 “Aphasasinnaba, he Wayel Yathanggi ojasing amasung Pharisee-sing nakhoidi awabanida! Maramdi nakhoidi mapanthongda phajana uba adubu manungdadi asibasinggi saru amasung amotpa pumnamakna pik thanba angouba teiba mongphamsingumbani.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
28 Matou adugumna nakhoisu mapanthongda misinggi maphamda achumba chatpa oina ui, adubu manungdadi aphasasinnaba amasung papna pik thalli.”
Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
29 “Aphasasinnaba, he Wayel Yathanggi ojasing amasung Pharisee-sing nakhoidi awabanida! Maramdi nakhoina Tengban Mapugi wa phongdokpasinggi phajaba mongphamsing sai amasung achumba chatpasinggi mongphamgi phurasingbu ningthina leiteng-i.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
30 Aduga nakhoina hai, ‘Eikhoina eikhoigi ipa ipusinggi haktakta hinglamba tarabadi, eikhoina Tengban Mapugi wa phongdokpasingbu makhoina hatpa aduda eikhoina saruk yaramloi.’
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
31 Adubu nakhoina madu haiba matamda Tengban Mapugi wa phongdokpasingbu hatkhibasing adugi macha masusingni haiba nakhoi nasana phongdokchare.
Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.
32 Adu oirabadi, nakhoigi napa-napusingna houramlaba adu nakhoina mapung phahallu.
Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!
33 He lilsa, he lindugi machasa, norokki wayen adudagi nakhoina karamna nanthokkadage? (Geenna g1067)
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
34 Maram aduna, yeng-u, eina nakhoida hairi, eina nakhoida Tengban Mapugi wa phongdokpasing, asingba mising amasung ojasingbu thagani. Aduga nakhoina makhoi kharabu hatkani amasung kharabuna cross-ta hatkani. Amasung atoppa ateisingbuna nakhoina nakhoigi Synagogue-singda phugani amasung makhoibu sahar amadagi sahar amada tannaduna ot-neigani.
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
35 Masi achumba chatpa Abel hatpadagi houraga Mapugi Sanglen amasung latnapunggi marakta hatkhiba Barachiah-gi machanupa Zechariah hatkhiba matam phaobada malemda takhiba achumba chatpa mi pumnamakki eegi cheirak adu nakhoigi nathakta tananabani.
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
36 Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, masi pumnamaksing asigi cheirak adu miron asigi mathakta tagani!”
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
37 “Mapu Ibungogi wa phongdokpasingbu hatpa amasung nangonda thakhiba Mapu Ibungogi pao pubasingbu nungna thaba, he Jerusalem Jerusalem! Yenbina machasingbu mathanungda konsinbagumna kayamuk thoina nahakki nachasingbu eina ithanungda konjaningkhiba! Adubu nakhoina kolhankhide.
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
38 Yeng-u, nakhoigi yum adu thadokkadouri amasung itak takkadouri.
Se, eders Hus lades eder øde!
39 Maramdi eina nakhoida hairibasini, ‘MAPU IBUNGO-gi mingda lenglakliba Ibungo mahak adu yaiphabani haibasi nakhoina haidriphaoba nakhoina eibu keidounungda amuk hanna uraroi.’”
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
