Salamo 147

1 Treño t’Ià! Amy te soa ty fijejoañe aman’ Añaharentika; toe fanjàka naho mañeva ty fandrengeañe Aze.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

2 Ampitomboe’ Iehovà t’Ierosalaime: atonto’e o añombelahi-mavo’ o nte-Israeleoo.

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 Jangane’e ty mikoretse añ’arofo, ho bandie’e o fere’eo.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

4 Volilie’e ty ia’ o vasiañeo; songa kanjie’e ami’ty añara’e.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

5 Jabahinake i Talèn-tikañey, ra’elahy an-kafatrarañe; tsy taka-jehèñe ty hilala’e.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

6 Tohaña’ Iehovà o mirèkeo, gorè’e an-tane ty lo-tsereke.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Sabò am-pañandriañañe t’Iehovà; Rengeo t’i Andrianañahare am-piarahañe marovany,

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

8 Ie ty mpandafike rahoñe an-dikerañe eñe, naho mpañajary orañe an-tane atoy, naho mampitiry ahetse am-bohitse ey.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Fahana’e hàneñe o bibio, naho o ana-koàke migagakeo.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 Tsy ty haozara’ o soavalao ty mahahaha Aze, tsy ty kitson-dahilahy ro ifalea’e.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 Ondaty mañeveñe ama’eo ro noro’ Iehovà, o mpitamà ty hafatram-pikokoa’eo.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12 Rengeo t’Iehovà, ry Ierosalaime; onjono t’i Andrianañahare’o, ry Tsiône.

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 Fa nampifatrare’e o sikadan-dalam-bei’oo; tahie’e o ajalahy ama’oo.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 Ampierañerañe’e o efe-tane’oo, vaho ampieneña’e ampemba soa.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 Ahitri’e mb’an-tane atoy o fetse’eo, mipirirìtse o taro’eo.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 Anjotsoa’e oram-panala hoe volon’ añondry; afiafia’e hoe lavenoke ty fanala.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 Afitse’e ami’ty minjikio’e ty havandra’e, ia ty mahafijohañe miatreke ty fangoratsaha’e.

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 Irahe’e mb’eo o tsara’eo le mitranake iereo; ampitiofe’e o tio’eo, vaho ampidoañe’e rano.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

19 Talilie’e am’ Iakobe ty tsara’e; am’ Israele o fañè’eo naho o fepè’eo.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 Tsy nanoe’e zay o tane ila’eo; tsy fohi’ iereo o nafè’eo. Treño t’Ià.

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!