Ohabolana 17

1 Hàmake ty pilipito’e maike am-pianjiñañe, ta ty anjomba lifo-takataka mitraoke falaiñañe.

Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

2 Ty ondevo mitoloñ’ an-kahiti’e ty hifehe ty anake mahasalatse, ie hifanjara lova aman-droahalahy.

Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

3 Tranaheñe an-tsinihara ty volafoty naho an-daforo ty volamena, vaho Iehovà ro mpitsòk’ arofo.

Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

4 Mañaon-tsoñin-tsereheñe ty lo-tsereke, tsatsihe’ i remborake ty lela manivetive.

Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

5 Mañìnje i Andrianamboatse aze t’ie mañinje o rarakeo; tsy ho po-lafa ty mitohàke ami’ty hankàñe.

Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

6 Sabakan-engen-droanjia o afe’eo, vaho enge’ o anakeo o rae’eo.

De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

7 Tsy mañeva i dagola ty enta-soa-fehe; lombolombo zay ty soñy vìlañe an-droandriañe.

Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

8 Vatosoa am-pihainom-pahazo aze ty falalàñe, mampitombo mb’atia mb’aroa.

Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

9 Mpipay hatea ty mpanaroñe fiolàñe, fe mampiria rañetse te mamereñ’ indroe.

Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

10 Laleke ty itrofaha’ ty endake ami’ty mahihitse, ta ty lafa zato ami’ty dagola.

Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

11 Mipay fiodiañe avao ty mpiola, aa le hañitrifañe irake masiake.

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

12 Hàmake hifanampe ami’ty lambon’ala nalàeñ-anake, te ami’ty dagola aman-kagegea’e.

Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

13 Tsy ho po-hekoheko ty akiba’ ty mamereñe raty ami’ty soa.

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

14 Hoe mampipororoake rano ty fifotoram-pifandierañe, aa le apoho i lietsey tsy hiforehetse ho aly.

At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

15 Songa tiva am’ Iehovà ty mañatò ty lo-tsereke naho ty mamàtse ty vantañe.

At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

16 Aia ty dagola te hinday drala an-taña’e hikaloa’e hihitse kanao tsy an-tro’e ao ty hilala.

Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

17 Mikoko nainai’e ty rañetse, fe nasamake ho an-tsam-poheke ty rahalahy.

Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

18 Miroe-rano ty manò-taña hiantofa’e ty songon-drañetse.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

19 Mpitea fiolàñe ty mpikoko lietse, vaho mikai-rotsake ty mandranjy lalambey abo.

Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

20 Tsy mahatrea hasoa ty mengok’ an-troke; vaho mihotrak’ an-kaloviloviañe ao ty aman-dela mamañahy.

Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

21 Ho aman’anahelo ty misamake ty minè; vaho tsy aman-kaehake ty rae’ i gegey.

Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

22 Aoly soa ty arofo mifale, fe mahamain-taolañe ty hafola-po.

Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

23 Mandrambe vokañe boak’am-pisafoa ty lahiaga, hampikelokeloke ty lalam-bantañe.

Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

24 Añatrefa’ ty mahatsikarake ty hihitse, fe mihilohilo mb’añ’olo-tane añe ty maso’ i dagola.

Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

25 Mañembetse an-drae ty hagegean’ana-dahy, vaho hafairañe amy nitoly azey.

Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

26 Tsy mahasoa te liloveñe ty malio-tahiñe, naho ty andafañe roandriañe ty amy havañona’ey.

At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

27 Malea fisaontsy ty mahilala, mahalie-troke t’indaty maharendreke.

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

28 Ndra i seretsey ro atao mahihitse naho mahafianjiñe, mbore atao hendre t’ie mahatan-tsoñy.

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.