< Pāvila Vēstule Filipiešiem 3 >

1 Un vēl, mani brāļi, priecājaties iekš Tā Kunga. To pašu jums vienmēr rakstīt, man nav par apnikšanu, bet jums par stiprināšanu.
I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for eder.
2 Redziet tos suņus, redziet tos ļaunos strādniekus, redziet to sagraizīšanu!
Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere, holder Øje med Sønderskærelsen!
3 Jo mēs esam tā apgraizīšana, mēs, kas Dievam kalpojam garā un iekš Kristus Jēzus lielāmies un nepaļaujamies uz miesu.
Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet",
4 Jebšu man varētu būt arī paļaušanās uz miesu; ja citam kam šķiet, ka tas var paļauties uz miesu, es vairāk:
endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet, kan jeg det mere.
5 Es esmu apgraizīts astotā dienā, no Israēla tautas, no Benjamina cilts, Ebrejs no Ebrejiem, pēc bauslības farizejs,
Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,
6 Pēc karstuma draudzes vajātājs, pēc tās taisnības, kas ir iekš bauslības, bezvainīgs.
i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter Loven udadlelig.
7 Bet kas man bija par mantu, to es Kristus dēļ esmu turējis par skādi.
Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab;
8 Jo patiesi es arī visu turu par skādi pret Kristus Jēzus, mana Kunga, atzīšanas augsto mantu; tādēļ es visu esmu pametis, un to turu par sūdu, lai es Kristu mantoju,
ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus
9 Un iekš Viņa topu atrasts, ka man nav sava taisnība, tā, kas ir no bauslības, bet tā, kas ir caur Kristus ticību, proti tā taisnība, kas ir no Dieva caur ticību;
og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag af Troen,
10 Lai es atzīstu Viņu un Viņa augšāmcelšanās spēku un to līdz ciešanu ar Viņu un Viņam līdzīgs topu nāvē,
for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
11 Vai jel varētu nākt pie tās augšāmcelšanās no miroņiem.
om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.
12 Ne tā kā es to jau būtu dabūjis, vai jau būtu pilnīgs; bet es tam dzenos pakaļ, vai es to arī gan varētu satvert, tā kā arī es esmu satverts no Kristus Jēzus.
Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus.
13 Brāļi, man nešķiet, ka to jau esmu satvēris;
Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
14 Bet to vien saku: aizmirsdams to, kas aiz manis, es stiepjos uz to, kas priekšā, es dzenos uz to mērķi, pēc tās goda maksas, uz ko Dievs debesīs aicina iekš Kristus Jēzus.
Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
15 Visi nu, kas esam pilnīgi, lai šādu prātu turam; un ja jūs vēl par kaut ko citādi domājiet, tad Dievs arī to jums parādīs.
Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud åbenbare eder også dette.
16 Bet tikai, pie kā esam tikuši, tai pašā ceļā lai staigājam!
Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.
17 Dzenaties man pakaļ, brāļi, un lūkojiet uz tiem, kas tā staigā, ka mēs jums esam par priekšzīmi.
Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre således, som I have os til Forbillede.
18 Jo daudzi staigā, par kuriem jums daudzkārt esmu sacījis, bet tagad saku arī raudādams, ka tie ir Kristus krusta ienaidnieki;
Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger med Tårer, som Kristi Kors's Fjender,
19 Viņu gals ir pazušana, viņu Dievs ir vēders, un viņu gods stāv viņu kaunā, viņu prāts nesās uz pasaules lietām.
hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
20 Bet mūsu dzīvošana ir debesīs, no kurienes mēs arī gaidām To Pestītāju, To Kungu Jēzu Kristu,
Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,
21 Kas mūsu niecīgo miesu pārvērtīs, ka tā top līdzīga Viņa godības miesai, pēc tās spēcības, ar ko Viņš arī visas lietas var nolikt apakš Savām kājām.
der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.

< Pāvila Vēstule Filipiešiem 3 >