Job 20
1 Respondens autem Sophar Naamathites, dixit:
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
2 Idcirco cogitationes meae variae succedunt sibi, et mens in diversa rapitur.
"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 Doctrinam, qua me arguis, audiam, et spiritus intelligentiae meae respondebit mihi.
til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 Hoc scio a principio, ex quo positus est homo super terram,
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
5 Quod laus impiorum brevis sit, et gaudium hypocritae ad instar puncti.
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 Si ascenderit usque ad caelum superbia eius, et caput eius nubes tetigerit:
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 Quasi sterquilinium in fine perdetur: et qui eum viderant, dicent: Ubi est?
som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
8 Velut somnium avolans non invenietur, transiet sicut visio nocturna.
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 Oculus, qui eum viderat, non videbit, neque ultra intuebitur eum locus suus.
Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
10 Filii eius atterentur egestate, et manus illius reddent ei dolorem suum.
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
11 Ossa eius implebuntur vitiis adolescentiae eius, et cum eo in pulvere dormient.
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 Cum enim dulce fuerit in ore eius malum, abscondet illud sub lingua sua.
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
13 Parcet illi, et non derelinquet illud, et celabit in gutture suo.
sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 Panis eius in utero illius vertetur in fel aspidum intrinsecus.
så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 Divitias, quas devoravit, evomet, et de ventre illius extrahet eas Deus.
Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 Caput aspidum suget, et occidet eum lingua viperae.
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
17 (Non videat rivulos fluminis, torrentes mellis, et butyri.)
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 Luet quae fecit omnia, nec tamen consumetur: iuxta multitudinem adinventionum suarum, sic et sustinebit.
han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 Quoniam confringens nudavit pauperes: domum rapuit, et non aedificavit eam.
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 Nec est satiatus venter eius: et cum habuerit quae concupierat, possidere non poterit.
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 Non remansit de cibo eius, et propterea nihil permanebit de bonis eius.
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 Cum satiatus fuerit, arctabitur, aestuabit, et omnis dolor irruet super eum.
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 Utinam impleatur venter eius, ut emittat in eum iram furoris sui, et pluat super illum bellum suum.
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
24 Fugiet arma ferrea, et irruet in arcum aereum.
Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
25 Gladius eductus, et egrediens de vagina sua, et fulgurans in amaritudine sua: vadent, et venient super eum horribiles.
en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 Omnes tenebrae absconditae sunt in occultis eius: devorabit eum ignis, qui non succenditur, affligetur relictus in tabernaculo suo.
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 Revelabunt caeli iniquitatem eius, et terra consurget adversus eum.
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 Apertum erit germen domus illius, detrahetur in die furoris Dei.
Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
29 Haec est pars hominis impii a Deo, et hereditas verborum eius a Domino.
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
