Ii Samuelis 22
1 Locutus est autem David Domino verba carminis huius, in die qua liberavit eum Dominus de manu omnium inimicorum suorum, et de manu Saul.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 et ait: Dominus petra mea, et robur meum, et salvator meus.
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Deus fortis meus sperabo in eum: scutum meum, et cornu salutis meae: elevator meus, et refugium meum: salvator meus, de iniquitate liberabis me.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Laudabilem invocabo Dominum: et ab inimicis meis salvus ero.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Quia circumdederunt me contritiones mortis: torrentes Belial terruerunt me.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 In tribulatione mea invocabo Dominum, et ad Deum meum clamabo: et exaudiet de templo sancto suo vocem meam, et clamor meus veniet ad aures eius.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Commota est et contremuit terra: fundamenta montium concussa sunt, et conquassata, quoniam iratus est eis.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Ascendit fumus de naribus eius, et ignis de ore eius vorabit: carbones succensi sunt ab eo.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Inclinavit caelos, et descendit: et caligo sub pedibus eius.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Et ascendit super cherubim, et volavit: et lapsus est super pennas venti.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Posuit tenebras in circuitu suo latibulum: cribrans aquas de nubibus caelorum.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Prae fulgore in conspectu eius, succensi sunt carbones ignis.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Tonabit de caelo Dominus: et excelsus dabit vocem suam.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Misit sagittas et dissipavit eos: fulgur, et consumpsit eos.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Et apparuerunt effusiones maris, et revelata sunt fundamenta orbis ab increpatione Domini, ab inspiratione spiritus furoris eius.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Misit de coelo, et assumpsit me: et extraxit me de aquis multis.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Liberavit me ab inimico meo potentissimo, et ab his qui oderant me: quoniam robustiores me erant.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Praevenit me in die afflictionis meae, et factus est Dominus firmamentum meum.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Et eduxit me in latitudinem: liberavit me, quia complacui ei.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum munditiam manuum mearum reddet mihi.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Quia custodivi vias Domini, et non egi impie, a Deo meo.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Omnia enim iudicia eius in conspectu meo: et praecepta eius non amovi a me.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Et ero perfectus cum eo: et custodiam me ab iniquitate mea.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Et restituet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum munditiam manuum mearum, in conspectu oculorum suorum.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Cum sancto sanctus eris: et cum robusto perfectus.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Cum electo electus eris: et cum perverso perverteris.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Et populum pauperem salvum facies: oculisque tuis excelsos humiliabis.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Quia tu lucerna mea Domine: et tu Domine illuminabis tenebras meas.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 In te enim curram accinctus: in Deo meo transiliam murum.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Deus, immaculata via eius, eloquium Domini igne examinatum: scutum est omnium sperantium in se.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Quis est Deus praeter Dominum: et quis fortis praeter Deum nostrum?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Deus qui accinxit me fortitudine: et complanavit perfectam viam meam.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Coaequans pedes meos cervis, et super excelsa mea statuens me.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Docens manus meas ad praelium, et componens quasi arcum aereum brachia mea.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Dedisti mihi clypeum salutis tuae: et mansuetudo mea multiplicavit me.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Dilatabis gressus meos subtus me: et non deficient tali mei.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Persequar inimicos meos, et conteram: et non convertar donec consumam eos.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Consumam eos et confringam, ut non consurgant: cadent sub pedibus meis.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Accinxisti me fortitudine ad praelium: incurvasti resistentes mihi subtus me.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Inimicos meos dedisti mihi dorsum: odientes me, et disperdam eos.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Clamabunt, et non erit qui salvet, ad Dominum, et non exaudiet eos.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Delebo eos ut pulverem terrae: quasi lutum platearum comminuam eos atque confringam.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Salvabis me a contradictionibus populi mei: custodies me in caput Gentium: populus, quem ignoro, serviet mihi.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Filii alieni resistent mihi, auditu auris obedient mihi.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Filii alieni defluxerunt, et contrahentur in angustiis suis.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 Vivit Dominus, et benedictus Deus meus: et exaltabitur Deus fortis salutis meae.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Deus qui das vindictas mihi, et deiicis populos sub me.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Qui educis me ab inimicis meis, et a resistentibus mihi elevas me: a viro iniquo liberabis me:
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Propterea confitebor tibi Domine in gentibus: et nomini tuo cantabo.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Magnificans salutes regis sui, et faciens misericordiam christo suo David, et semini eius in sempiternum.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
