Psalmorum 25

1 In finem, Psalmus David. Ad te Domine levavi animam meam:

(Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

2 Deus meus in te confido, non erubescam:

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

3 Neque irrideant me inimici mei: etenim universi, qui sustinent te, non confundentur.

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

4 Confundantur omnes iniqua agentes supervacue. Vias tuas Domine demonstra mihi: et semitas tuas edoce me.

Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.

5 Dirige me in veritate tua, et doce me: quia tu es Deus salvator meus, et te sustinui tota die.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

6 Reminiscere miserationum tuarum Domine, et misericordiarum tuarum, quæ a sæculo sunt.

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

7 Delicta iuventutis meæ, et ignorantias meas ne memineris. Secundum misericordiam tuam memento mei tu: propter bonitatem tuam Domine.

Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

8 Dulcis et rectus Dominus: propter hoc legem dabit delinquentibus in via.

God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

9 Diriget mansuetos in iudicio: docebit mites vias suas.

Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

10 Universæ viæ Domini, misericordia et veritas, requirentibus testamentum eius et testimonia eius.

Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

11 Propter nomen tuum Domine propitiaberis peccato meo: multum est enim.

For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

12 Quis est homo qui timet Dominum? legem statuit ei in via, quam elegit.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

13 Anima eius in bonis demorabitur: et semen eius hereditabit terram.

selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

14 Firmamentum est Dominus timentibus eum: et testamentum ipsius ut manifestetur illis.

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

15 Oculi mei semper ad Dominum: quoniam ipse evellet de laqueo pedes meos.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

16 Respice in me, et miserere mei: quia unicus et pauper sum ego.

Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

17 Tribulationes cordis mei multiplicatæ sunt: de necessitatibus meis erue me.

Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

18 Vide humilitatem meam, et laborem meum: et dimitte universa delicta mea.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

19 Respice inimicos meos quoniam multiplicati sunt, et odio iniquo oderunt me.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

20 Custodi animam meam, et erue me: non erubescam, quoniam speravi in te.

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

21 Innocentes et recti adhæserunt mihi: quia sustinui te.

Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.

22 Libera Deus Israel ex omnibus tribulationibus suis.

Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!