Canticum Canticorum 7

1 Chorus Quam pulchri sunt gressus tui in calceamentis, filia principis! Juncturæ femorum tuorum sicut monilia quæ fabricata sunt manu artificis.

Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,

2 Umbilicus tuus crater tornatilis, numquam indigens poculis. Venter tuus sicut acervus tritici vallatus liliis.

dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;

3 Duo ubera tua sicut duo hinnuli, gemelli capreæ.

dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,

4 Collum tuum sicut turris eburnea; oculi tui sicut piscinæ in Hesebon quæ sunt in porta filiæ multitudinis. Nasus tuus sicut turris Libani, quæ respicit contra Damascum.

din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,

5 Caput tuum ut Carmelus; et comæ capitis tui sicut purpura regis vincta canalibus.

Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.

6 Sponsus Quam pulchra es, et quam decora, carissima, in deliciis!

Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!

7 Statura tua assimilata est palmæ, et ubera tua botris.

Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.

8 Dixi: Ascendam in palmam, et apprehendam fructus ejus; et erunt ubera tua sicut botri vineæ, et odor oris tui sicut malorum.

Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,

9 Guttur tuum sicut vinum optimum, dignum dilecto meo ad potandum, labiisque et dentibus illius ad ruminandum.

din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.

10 Sponsa Ego dilecto meo, et ad me conversio ejus.

Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.

11 Veni, dilecte mi, egrediamur in agrum, commoremur in villis.

Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;

12 Mane surgamus ad vineas: videamus si floruit vinea, si flores fructus parturiunt, si floruerunt mala punica; ibi dabo tibi ubera mea.

Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.

13 Mandragoræ dederunt odorem in portis nostris omnia poma: nova et vetera, dilecte mi, servavi tibi.]

Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.