Psalmorum 94

1 Psalmus ipsi David, quarta sabbati. [Deus ultionum Dominus; Deus ultionum libere egit.

HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

2 Exaltare, qui judicas terram; redde retributionem superbis.

stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

3 Usquequo peccatores, Domine, usquequo peccatores gloriabuntur;

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

4 effabuntur et loquentur iniquitatem; loquentur omnes qui operantur injustitiam?

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

5 Populum tuum, Domine, humiliaverunt, et hæreditatem tuam vexaverunt.

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

6 Viduam et advenam interfecerunt, et pupillos occiderunt.

de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

7 Et dixerunt: Non videbit Dominus, nec intelliget Deus Jacob.

de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

8 Intelligite, insipientes in populo; et stulti, aliquando sapite.

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

9 Qui plantavit aurem non audiet? aut qui finxit oculum non considerat?

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

10 Qui corripit gentes non arguet, qui docet hominem scientiam?

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

11 Dominus scit cogitationes hominum, quoniam vanæ sunt.

HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

12 Beatus homo quem tu erudieris, Domine, et de lege tua docueris eum:

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

13 ut mitiges ei a diebus malis, donec fodiatur peccatori fovea.

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

14 Quia non repellet Dominus plebem suam, et hæreditatem suam non derelinquet,

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

15 quoadusque justitia convertatur in judicium: et qui juxta illam, omnes qui recto sunt corde.

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

16 Quis consurget mihi adversus malignantes? aut quis stabit mecum adversus operantes iniquitatem?

Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

17 Nisi quia Dominus adjuvit me, paulominus habitasset in inferno anima mea. (questioned)

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

18 Si dicebam: Motus est pes meus: misericordia tua, Domine, adjuvabat me.

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

19 Secundum multitudinem dolorum meorum in corde meo, consolationes tuæ lætificaverunt animam meam.

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

20 Numquid adhæret tibi sedes iniquitatis, qui fingis laborem in præcepto?

står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

21 Captabunt in animam justi, et sanguinem innocentem condemnabunt.

Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

22 Et factus est mihi Dominus in refugium, et Deus meus in adjutorium spei meæ.

HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

23 Et reddet illis iniquitatem ipsorum, et in malitia eorum disperdet eos: disperdet illos Dominus Deus noster.]

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.