Psalmorum 78

1 Intellectus Asaph. [Attendite, popule meus, legem meam; inclinate aurem vestram in verba oris mei.

(En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

2 Aperiam in parabolis os meum; loquar propositiones ab initio.

jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

3 Quanta audivimus, et cognovimus ea, et patres nostri narraverunt nobis.

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

4 Non sunt occultata a filiis eorum in generatione altera, narrantes laudes Domini et virtutes ejus, et mirabilia ejus quæ fecit.

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

5 Et suscitavit testimonium in Jacob, et legem posuit in Israël, quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis:

Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

6 ut cognoscat generatio altera: filii qui nascentur et exsurgent, et narrabunt filiis suis,

at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

7 ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscantur operum Dei, et mandata ejus exquirant:

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

8 ne fiant, sicut patres eorum, generatio prava et exasperans; generatio quæ non direxit cor suum, et non est creditus cum Deo spiritus ejus.

ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

9 Filii Ephrem, intendentes et mittentes arcum, conversi sunt in die belli.

- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

10 Non custodierunt testamentum Dei, et in lege ejus noluerunt ambulare.

Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

11 Et obliti sunt benefactorum ejus, et mirabilium ejus quæ ostendit eis.

hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

12 Coram patribus eorum fecit mirabilia in terra Ægypti, in campo Taneos.

Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

13 Interrupit mare, et perduxit eos, et statuit aquas quasi in utre:

han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

14 et deduxit eos in nube diei, et tota nocte in illuminatione ignis.

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

15 Interrupit petram in eremo, et adaquavit eos velut in abysso multa.

han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

16 Et eduxit aquam de petra, et deduxit tamquam flumina aquas.

han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

17 Et apposuerunt adhuc peccare ei; in iram excitaverunt Excelsum in inaquoso.

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

18 Et tentaverunt Deum in cordibus suis, ut peterent escas animabus suis.

de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

19 Et male locuti sunt de Deo; dixerunt: Numquid poterit Deus parare mensam in deserto?

de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

20 quoniam percussit petram, et fluxerunt aquæ, et torrentes inundaverunt. Numquid et panem poterit dare, aut parare mensam populo suo?

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

21 Ideo audivit Dominus et distulit; et ignis accensus est in Jacob, et ira ascendit in Israël:

Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

22 quia non crediderunt in Deo, nec speraverunt in salutari ejus.

fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

23 Et mandavit nubibus desuper, et januas cæli aperuit.

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

24 Et pluit illis manna ad manducandum, et panem cæli dedit eis.

og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

25 Panem angelorum manducavit homo; cibaria misit eis in abundantia.

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

26 Transtulit austrum de cælo, et induxit in virtute sua africum.

Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

27 Et pluit super eos sicut pulverem carnes, et sicut arenam maris volatilia pennata.

Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

28 Et ceciderunt in medio castrorum eorum, circa tabernacula eorum.

lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

29 Et manducaverunt, et saturati sunt nimis, et desiderium eorum attulit eis:

Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

30 non sunt fraudati a desiderio suo. Adhuc escæ eorum erant in ore ipsorum,

Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

31 et ira Dei ascendit super eos: et occidit pingues eorum, et electos Israël impedivit.

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

32 In omnibus his peccaverunt adhuc, et non crediderunt in mirabilibus ejus.

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

33 Et defecerunt in vanitate dies eorum, et anni eorum cum festinatione.

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

34 Cum occideret eos, quærebant eum et revertebantur, et diluculo veniebant ad eum.

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

35 Et rememorati sunt quia Deus adjutor est eorum, et Deus excelsus redemptor eorum est.

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

36 Et dilexerunt eum in ore suo, et lingua sua mentiti sunt ei;

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

37 cor autem eorum non erat rectum cum eo, nec fideles habiti sunt in testamento ejus.

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

38 Ipse autem est misericors, et propitius fiet peccatis eorum, et non disperdet eos. Et abundavit ut averteret iram suam, et non accendit omnem iram suam.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

39 Et recordatus est quia caro sunt, spiritus vadens et non rediens.

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

40 Quoties exacerbaverunt eum in deserto; in iram concitaverunt eum in inaquoso?

Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

41 Et conversi sunt, et tentaverunt Deum, et sanctum Israël exacerbaverunt.

De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

42 Non sunt recordati manus ejus, die qua redemit eos de manu tribulantis:

hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

43 sicut posuit in Ægypto signa sua, et prodigia sua in campo Taneos;

da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

44 et convertit in sanguinem flumina eorum, et imbres eorum, ne biberent.

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

45 Misit in eos cœnomyiam, et comedit eos, et ranam, et disperdidit eos;

sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

46 et dedit ærugini fructus eorum, et labores eorum locustæ;

gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

47 et occidit in grandine vineas eorum, et moros eorum in pruina;

slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

48 et tradidit grandini jumenta eorum, et possessionem eorum igni;

prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

49 misit in eos iram indignationis suæ, indignationem, et iram, et tribulationem, immissiones per angelos malos.

Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

50 Viam fecit semitæ iræ suæ: non pepercit a morte animabus eorum, et jumenta eorum in morte conclusit:

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

51 et percussit omne primogenitum in terra Ægypti; primitias omnis laboris eorum in tabernaculis Cham:

alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

52 et abstulit sicut oves populum suum, et perduxit eos tamquam gregem in deserto:

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

53 et deduxit eos in spe, et non timuerunt, et inimicos eorum operuit mare.

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

54 Et induxit eos in montem sanctificationis suæ, montem quem acquisivit dextera ejus; et ejecit a facie eorum gentes, et sorte divisit eis terram in funiculo distributionis;

han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

55 et habitare fecit in tabernaculis eorum tribus Israël.

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

56 Et tentaverunt, et exacerbaverunt Deum excelsum, et testimonia ejus non custodierunt.

Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

57 Et averterunt se, et non servaverunt pactum: quemadmodum patres eorum, conversi sunt in arcum pravum.

de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

58 In iram concitaverunt eum in collibus suis, et in sculptilibus suis ad æmulationem eum provocaverunt.

de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

59 Audivit Deus, et sprevit, et ad nihilum redegit valde Israël.

Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

60 Et repulit tabernaculum Silo, tabernaculum suum, ubi habitavit in hominibus.

han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

61 Et tradidit in captivitatem virtutem eorum, et pulchritudinem eorum in manus inimici.

han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

62 Et conclusit in gladio populum suum, et hæreditatem suam sprevit.

prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

63 Juvenes eorum comedit ignis, et virgines eorum non sunt lamentatæ.

Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

64 Sacerdotes eorum in gladio ceciderunt, et viduæ eorum non plorabantur.

dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

65 Et excitatus est tamquam dormiens Dominus, tamquam potens crapulatus a vino.

Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

66 Et percussit inimicos suos in posteriora; opprobrium sempiternum dedit illis.

han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

67 Et repulit tabernaculum Joseph, et tribum Ephraim non elegit:

Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

68 sed elegit tribum Juda, montem Sion, quem dilexit.

han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

69 Et ædificavit sicut unicornium sanctificium suum, in terra quam fundavit in sæcula.

han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

70 Et elegit David, servum suum, et sustulit eum de gregibus ovium; de post fœtantes accepit eum:

Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

71 pascere Jacob servum suum, et Israël hæreditatem suam.

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

72 Et pavit eos in innocentia cordis sui, et in intellectibus manuum suarum deduxit eos.]

han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.