Psalmorum 141

1 Psalmus David. [Domine, clamavi ad te: exaudi me; intende voci meæ, cum clamavero ad te.

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

2 Dirigatur oratio mea sicut incensum in conspectu tuo; elevatio manuum mearum sacrificium vespertinum.

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3 Pone, Domine, custodiam ori meo, et ostium circumstantiæ labiis meis.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4 Non declines cor meum in verba malitiæ, ad excusandas excusationes in peccatis; cum hominibus operantibus iniquitatem, et non communicabo cum electis eorum.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5 Corripiet me justus in misericordia, et increpabit me: oleum autem peccatoris non impinguet caput meum. Quoniam adhuc et oratio mea in beneplacitis eorum:

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6 absorpti sunt juncti petræ judices eorum. Audient verba mea, quoniam potuerunt.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7 Sicut crassitudo terræ erupta est super terram, dissipata sunt ossa nostra secus infernum. (Sheol h7585)

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

8 Quia ad te, Domine, Domine, oculi mei; in te speravi, non auferas animam meam.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9 Custodi me a laqueo quem statuerunt mihi, et a scandalis operantium iniquitatem.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

10 Cadent in retiaculo ejus peccatores: singulariter sum ego, donec transeam.]

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.