Psalmorum 108

1 Canticum Psalmi, ipsi David. [Paratum cor meum, Deus, paratum cor meum; cantabo, et psallam in gloria mea.

(En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

2 Exsurge, gloria mea; exsurge, psalterium et cithara; exsurgam diluculo.

Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

3 Confitebor tibi in populis, Domine, et psallam tibi in nationibus:

Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

4 quia magna est super cælos misericordia tua, et usque ad nubes veritas tua.

thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

5 Exaltare super cælos, Deus, et super omnem terram gloria tua:

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

6 ut liberentur dilecti tui. Salvum fac dextera tua, et exaudi me.

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

7 Deus locutus est in sancto suo: Exsultabo, et dividam Sichimam; et convallem tabernaculorum dimetiar.

Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

8 Meus est Galaad, et meus est Manasses, et Ephraim susceptio capitis mei. Juda rex meus;

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

9 Moab lebes spei meæ: in Idumæam extendam calceamentum meum; mihi alienigenæ amici facti sunt.

Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

10 Quis deducet me in civitatem munitam? quis deducet me usque in Idumæam?

Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

11 nonne tu, Deus, qui repulisti nos? et non exibis, Deus, in virtutibus nostris?

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

12 Da nobis auxilium de tribulatione, quia vana salus hominis.

Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

13 In Deo faciemus virtutem; et ipse ad nihilum deducet inimicos nostros.]

Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!