Proverbiorum 29
1 [Viro qui corripientem dura cervice contemnit, repentinus ei superveniet interitus, et eum sanitas non sequetur.
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
2 In multiplicatione justorum lætabitur vulgus; cum impii sumpserint principatum, gemet populus.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
3 Vir qui amat sapientiam lætificat patrem suum; qui autem nutrit scorta perdet substantiam.
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
4 Rex justus erigit terram; vir avarus destruet eam.
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
5 Homo qui blandis fictisque sermonibus loquitur amico suo rete expandit gressibus ejus.
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
6 Peccantem virum iniquum involvet laqueus, et justus laudabit atque gaudebit.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
7 Novit justus causam pauperum; impius ignorat scientiam.
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
8 Homines pestilentes dissipant civitatem; sapientes vero avertunt furorem.
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
9 Vir sapiens si cum stulto contenderit, sive irascatur, sive rideat, non inveniet requiem.
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
10 Viri sanguinum oderunt simplicem; justi autem quærunt animam ejus.
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11 Totum spiritum suum profert stultus; sapiens differt, et reservat in posterum.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12 Princeps qui libenter audit verba mendacii, omnes ministros habet impios.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13 Pauper et creditor obviaverunt sibi: utriusque illuminator est Dominus.
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
14 Rex qui judicat in veritate pauperes, thronus ejus in æternum firmabitur.]
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15 [Virga atque correptio tribuit sapientiam; puer autem qui dimittitur voluntati suæ confundit matrem suam.
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 In multiplicatione impiorum multiplicabuntur scelera, et justi ruinas eorum videbunt.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 Erudi filium tuum, et refrigerabit te, et dabit delicias animæ tuæ.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 Cum prophetia defecerit, dissipabitur populus; qui vero custodit legem beatus est.
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19 Servus verbis non potest erudiri, quia quod dicis intelligit, et respondere contemnit.
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20 Vidisti hominem velocem ad loquendum? stultitia magis speranda est quam illius correptio.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21 Qui delicate a pueritia nutrit servum suum postea sentiet eum contumacem.]
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22 [Vir iracundus provocat rixas, et qui ad indignandum facilis est erit ad peccandum proclivior.
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 Superbum sequitur humilitas, et humilem spiritu suscipiet gloria.
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24 Qui cum fure participat odit animam suam; adjurantem audit, et non indicat.
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
25 Qui timet hominem cito corruet; qui sperat in Domino sublevabitur.
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
26 Multi requirunt faciem principis, et judicium a Domino egreditur singulorum.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27 Abominantur justi virum impium, et abominantur impii eos qui in recta sunt via. Verbum custodiens filius extra perditionem erit.]
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
